Pressemeddelelse: Maskinmesteruddannelsen går mod strømmen: 80 flere ansøgere i et år med faldende søgning

Interessen for maskinmesteruddannelsen vokser. Årets ansøgertal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort, viser, at 80 flere har søgt ind på uddannelsen end sidste år – en stigning på otte procent.

Det sker i et år, hvor det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser falder med to procent, mens STEM-uddannelserne samlet går tilbage med tre procent. Samtidig fastholder maskinmesteruddannelsen sin placering blandt landets 20 mest søgte videregående uddannelser.

For Maskinmestrenes Forening er fremgangen et vigtigt signal om, at flere unge får øjnene op for en uddannelse, som både giver gode karrieremuligheder og samtidig er afgørende for udviklingen af det danske samfund.

’Det er et virkelig stærkt resultat. Vi er glade for, at flere unge vælger en uddannelse, der både giver spændende karrieremuligheder og samtidig er afgørende for den grønne og digitale omstilling. Samfundet har brug for dem alle. Aftagerne efterspørger allerede i dag flere maskinmestre, end vi uddanner, og behovet bliver kun større i de kommende år,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Danmark får brug for flere tekniske ledere
Danmark står midt i den største omstilling af energi- og forsyningssystemerne i årtier. Samtidig stiller digitalisering, automatisering, AI, elektrificering og et øget fokus på forsyningssikkerhed nye krav til virksomheder og den offentlige sektor.

Fælles for udviklingen er behovet for mennesker, der kan omsætte avanceret teknologi til løsninger, som fungerer sikkert og effektivt i praksis. Det er netop den rolle, maskinmesteren er uddannet til. Maskinmestre arbejder med drift, udvikling og ledelse af samfundskritiske tekniske anlæg og systemer – fra energiproduktion, industri og forsyning til hospitaler, datacentre, den maritime sektor og den grønne omstilling.

’Vi taler meget om grøn omstilling, elektrificering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur, men ingen af ambitionerne bliver til virkelighed uden mennesker, der kan få teknologien til at fungere i praksis. Maskinmesteren er bindeleddet mellem teknologi, drift og ledelse, og derfor bliver professionen kun vigtigere i de kommende år,’ siger Lars Have Hansen.

Der bliver brug for hver eneste maskinmester
Den stigende interesse ændrer ikke på, at efterspørgslen efter maskinmestre fortsat overstiger udbuddet. Maskinmesteruddannelsen er blandt de videregående uddannelser med den laveste ledighed, og dimittenderne går hurtigt fra studie til job.

’Vi kommer ikke til at uddanne for mange maskinmestre. Tværtimod. De investeringer, der bliver foretaget i grøn energi, produktion, byggeri, forsyning, data og kritisk infrastruktur, skaber et voksende behov for mennesker, der kan omsætte investeringerne til driftssikre løsninger. Derfor glæder vi os over hver eneste, der vælger uddannelsen,’ siger Lars Have Hansen.

En uddannelse med mening – og muligheder
Maskinmesteruddannelsen kombinerer teknik, ledelse og praksis og giver adgang til et bredt arbejdsmarked med karrieremuligheder i både private virksomheder og den offentlige sektor. For mange unge handler uddannelsesvalget i dag ikke kun om at få et job, men om at få et arbejdsliv, hvor de kan gøre en forskel.

’Flere unge ønsker at være med til at løse konkrete udfordringer og skabe værdi for samfundet. Maskinmesteruddannelsen giver mulighed for begge dele. Man får et arbejdsliv med stort ansvar, gode udviklingsmuligheder og mulighed for at bidrage til alt fra klimamål og energieffektivisering til robust forsyning og teknologisk udvikling’.

Stadig mulighed for optagelse
Selvom årets ansøgningstal nu er offentliggjort, er det fortsat muligt at søge ind på maskinmesteruddannelsen frem mod studiestart. Uddannelsen ligger uden for kvotesystemet og optager fortsat kvalificerede ansøgere, så længe der er ledige studiepladser. Er du ikke blevet optaget på din ønskede uddannelsesinstitution, kan det derfor være en god idé at undersøge mulighederne på en af de øvrige maskinmesterskoler.

Maskinmesteruddannelsen udbydes flere steder i Danmark samt som fjernundervisning – se listen her.

Læs opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet her.

Resultat af årets urafstemning

Maskinmestrenes Forenings urafstemning 2026 lukkede i går torsdag den 30. april kl. 12, og resultatet er nu opgjort og verificeret af foreningens statsautoriserede revisor.

Ved årets urafstemning har foreningens aktive medlemmer taget stilling til beretning, regnskab, budget, vedtægtsændringsforslag samt bestyrelsesvalg. Afstemningen var åben for 11.579 stemmeberettigede medlemmer i perioden 16. marts til 30. april 2026. I alt har 764 medlemmer brugt deres stemmeret, svarende til en stemmeprocent på 6,60 procent.

Revisionen har gennemgået resultatet for samtlige 14 afstemningspunkter og konkluderer, at resultatet stemmer overens med de afgivne stemmer.

Godkendelse af beretning, regnskab og budget
Beretning, regnskab og budget kan læses på mmf.dk her.

– Beretningen er godkendt (710 JA, 16 NEJ, 38 BLANKE)
– Regnskab er godkendt (706 JA, 15 NEJ, 43 BLANKE)
– Budget er godkendt (696 JA, 24 NEJ, 44 BLANKE)

Forslag til vedtægtsændringer
Der er blevet stemt om en række forslag til ændringer af foreningens vedtægter. Forslagene er inddelt i syv temaer og har overordnet til formål at justere og videreudvikle rammerne for foreningens organisering og arbejde. Vedtægtsændringsforslag, som er vedtaget, træder i kraft pr. 1. juli 2026.

Forslagene kan læses i deres fulde længde i fagmagasinet ’Maskinmesteren’ nr. 02/2026 her.

Alle temaer er vedtaget.

– Tema 1 (Medlemsgrundlag og organisering): 689 JA, 38 NEJ, 37 BLANKE
– Tema 2 (Organisatoriske og økonomiske forhold): 667 JA, 41 NEJ, 56 BLANKE
– Tema 3 (Generalforsamling): 654 JA, 47 NEJ, 63 BLANKE
– Tema 4 (Forslagsprotokol): 615 JA, 88 NEJ, 61 BLANKE
– Tema 5 (Bestyrelsens sammensætning): 639 JA, 70 NEJ, 55 BLANKE
– Tema 6 (Formanden): 688 JA, 29 NEJ, 47 BLANKE
– Tema 7 (Redaktionelle ændringer): 673 JA, 34 NEJ, 57 BLANKE

Valg til bestyrelsen
Foreningens aktive medlemmer har ved urafstemningen valgt syv bestyrelsesmedlemmer samt en kritisk revisor og en kritisk revisorsuppleant. De er valgt for perioden 1. juli 2026 til 30. juni 2030. Af de syv bestyrelsesmedlemmer er der fire i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis tilknyttet maritime offshore-erhverv samt tre i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis med tilknytning til land.

Herudover er der for en toårig periode valgt en kritisk revisorsuppleant, da der har været forfald på posten. Vedkommende vælges for perioden 1. juli 2026 – 30. juni 2028. 

Kandidaterne blev præsenteret i fagmagasinet ’Maskinmesteren’ nr. 02/2026 her.

Valgt i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis tilknyttet maritime offshore-erhverv (4 pladser):

– Philip Busch – 203 stemmer (VALGT)
– Henrik Amstrup Lauritsen – 138 stemmer (VALGT)
– Anders Slotsdal – 129 stemmer (VALGT)
– Morten Bastrup Kold – 112 stemmer (VALGT)
– Peter Buch Dubery – 63 stemmer
– Blanke stemmer – 119

Valgt i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis med tilknytning til land (3 pladser):

– Gert Klitgaard Jacobsen – 210 stemmer (VALGT)
– Rasmus Egedal Lynge – 209 stemmer (VALGT)
– Troels Willaume-Jantzen – 183 stemmer (VALGT)
– Michael Gandø – 75 stemmer
– Blanke stemmer – 87

Valgt som kritisk revisor

– Niels Palm-Henriksen – 672 stemmer (VALGT)
– Blanke stemmer: 92

Valgt som kritisk revisorsuppleant

– Simon Guldhammer Andersen – 396 stemmer (VALGT)
– Niels Larsen – 261 stemmer (VALGT for perioden juli 2026 – 30. juni 2028)
– Blanke stemmer – 107

Tillykke til de valgte bestyrelsesmedlemmer og tak til alle jer, der har givet jer tid til at stemme.

Har du spørgsmål til årets urafstemning, er du velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening på mf@mmf.dk / 3336 4920.

Maskinmesteren – Danmarks vigtigste brobygger

Når den grønne omstilling skal føres ud i livet, den kritiske infrastruktur skal holdes i gang, og der skal bygges bro mellem teknik og mennesker, drift og udvikling, ambition og virkelighed er maskinmesterens kompetencer uundværlige.

De seneste år er der kommet over 2.000 flere erhvervsaktive maskinmestre, men der er stadig brug for flere. Maskinmestrene spiller nemlig en helt central rolle i arbejdet med drift, sikkerhed, energieffektivisering og grøn omstilling af forsyningssektoren i Danmark.

Sådan lød det fra formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, på Scandic CPH Strandpark, hvor foreningen onsdag afholdt sin 154. ordinære generalforsamling.

Det stadigt stigende behov for maskinmestre i alle grene af dansk industri – fra ’gulv’ til direktionsgang – er et tydeligt vidne om professionens unikke rolle som brobygger mellem teknik og mennesker, drift og udvikling, ambition og virkelighed.

»Maskinmestre indtager ofte nøglefunktioner, hvor de både sikrer stabil drift og bidrager til optimering, innovation og grøn omstilling. Det er altså stabilitet i hverdagen og udvikling på den lange bane – fra fjernvarme og elektrificering til nye grønne teknologier,« sagde Lars Have Hansen.

Kurven fortsætter opad
I bestyrelsens beretning så Lars Have Hansen tilbage på endnu et stærkt og begivenhedsrigt år, hvor foreningens medlemstal igen satte rekord med 15.760 medlemmer ved indgangen til 2026 – 700 flere end sidste år. Og der er brug for alle, hvilket en ledighed på under to procent bekræfter.

»Som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fremhæver, er maskinmestrene uundværlige for samfundets centrale sektorer, og det viser beskæftigelsen også; der er reelt set jobgaranti for nyuddannede maskinmestre,« sagde Lars Have Hansen og fortsatte:

»Det er samtidig tydeligt, at efterspørgslen fortsat er høj på tværs af brancher. Skal Danmark fastholde sin position som en førende energi- og søfartsnation og samtidig accelerere den grønne omstilling, er det afgørende, at vi uddanner endnu flere maskinmestre i de kommende år.«

En uddannelse med høj kvalitet
Hvert andet år gennemfører Maskinmestrenes Forening sin store aftager- og dimittendundersøgelse, hvor hundredvis af medlemmer og en lang række virksomheder giver deres vurdering af maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans sammenholdt med erhvervslivets forventninger og behov.

»Samlet set dokumenterer undersøgelsen en uddannelse med høj kvalitet og stærk samfundsmæssig relevans – og et arbejdsmarked, hvor behovet for maskinmestre ikke blot er stabilt, men stigende,« sagde Lars Have Hansen og konkluderede:

»Maskinmesteruddannelsen står i dag enormt stærkt – og det er ikke kun erhvervslivet, der har fået øjnene op for dens betydning. Også på Christiansborg er der en tydelig forståelse af, at Danmark har brug for flere maskinmestre for at lykkes med både den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af Det Blå Danmark.«

Ajour 2025 – rekordernes faglige mødested

Erhvervskonferencen satte rekord i både deltagerantal og udstillere som det store årlige mødested for maskinmestre, der netværkede og blev inspireret af faglige oplæg og 150 udstillere. 

I en tid med højaktuelle emner som forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur og oprustning markerede erhvervskonferencen Ajour sig endnu engang som rekordernes faglige mødested med fokus på innovation, bæredygtig omstilling og Management of Technology.

Med flere end 2.200 deltagere over to dage og 150 udstillere i en udsolgt hal fortsatte Maskinmestrenes Forenings erhvervskonference væksten med det højeste antal deltagere og udstillere nogensinde.

Derfor var det også en meget tilfreds Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, der den sidste torsdag i november gik på scenen i Odense Congress Center for at byde velkommen til Ajour 2025 – den 24. udgave af erhvervskonferencen.

»Jeg ser den rekordstore deltagelse som udtryk for, at Ajour har formået at styrke sin relevans, og med over 2.200 besøgende de næste to dage er Ajour stadig den faste årlige begivenhed, hvor flest maskinmestre er samlet. Det er et fantastisk udgangspunkt for at få inspiration, ny viden og styrke sit netværk. I år siger vi velkommen til flere nye udstillere. Der har været rift om pladserne. Den dynamik, som blandingen af nye og genkendelige udstillere skaber, er en stor styrke for udstillingen,« sagde Lars Have Hansen i sin velkomst til en fyldt sal ved Ajours åbning.

Højaktuelle udfordringer
Igen i år var en række af tidens højaktuelle emner omdrejningspunktet i konferencen – udfordringer, som maskinmestre er med til at finde løsningerne på: Forsyningssikkerhed både i forhold til energi, produktion og teknologi, kritisk infrastruktur, klimaudfordringer, oprustning og cybersikkerhed, men også emner som retrofit af skibe, fremtidens drikkevand og kernekraft var på agendaen.

»For snart fire år siden stod det bukket i neon, at energipolitik også er sikkerhedspolitik, og i dag er det tydeligt, at sikkerhedspolitik skal tænkes ind på mange af vores arbejdspladser,« sagde Lars Have Hansen.

De mange udstillere repræsenterede brancher som blandt andet forsyning, offshore, søfart, produktion, industri, automation og rådgivning.

Flere maskinmestre end nogensinde
I sin velkomst fremhævede Lars Have Hansen også, at søgningen til maskinmesteruddannelsen har sat rekord igen samtidig med, at antallet af erhvervsaktive maskinmestre nærmer sig 12.000 – det højeste antal nogensinde.

»I Maskinmestrenes Forening arbejder vi hver dag for at fremme professionens interesser, herunder at få flere unge til at vælge maskinmesteruddannelsen, der giver adgang til et væld af spændende muligheder og karriereveje. Her på Ajour kan I møde mange af de studerende, som snart bliver jeres kolleger,« sagde formanden til de forsamlede Ajour-deltagere.

Pressemeddelelse – Behovet for maskinmestre er stort – og voksende

Hundredvis af virksomhedsrepræsentanter og maskinmestre har bidraget til Maskinmestrenes Forenings netop offentliggjorte aftager- og dimittendundersøgelse, og det store engagement har for sjette gang muliggjort præsentationen af valide data om, hvordan nyuddannede maskinmestre matcher erhvervslivets forventninger og behov.

Undersøgelsen – der er udarbejdet i samarbejde med en tænketank bestående af repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer – følger op på 2023-analysen og bekræfter endnu engang en tydelig tendens: Danske maskinmestre er eftertragtede som tekniske ledere og specialister, og de nyuddannede bliver uddannet med klare forventninger til, at de kan tage medansvar for den teknologiske udvikling og samtidig agere bæredygtigt i et samfund i forandring.

Maskinmesteren som brobygger
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der giver de studerende stærke tekniske og ledelsesmæssige kompetencer – kompetencer, der klæder dem på til at tage ansvar for drift og vedligehold af komplekse tekniske anlæg med fokus på sikkerhed, driftsøkonomi og miljøhensyn.

Med denne praksisnære og brede faglighed spiller maskinmesteren en helt central rolle som brobygger mellem fagligheder og ledelse. Især i den grønne omstilling og i takt med den teknologiske udvikling er der behov for fagpersoner, som både forstår de konkrete udfordringer i både driften og vedligeholdet og samtidig kan omsætte strategiske mål til tekniske løsninger. Dét kan maskinmesteren og er derfor en nøgleaktør i at integrere bæredygtighed og innovation i virksomheders daglige arbejde.

’At maskinmesteren spiller en afgørende rolle som teknisk leder og brobygger i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, er naturligvis ikke nogen nyhed for os – det har vi længe vidst. Men det er både opmuntrende og værdifuldt at få denne viden bekræftet gennem en stor, valid undersøgelse. Når aftagerne peger på de samme styrker og kompetencer, som vi dagligt oplever i praksis, giver det ikke blot faglig stolthed, men også et stærkere grundlag for at synliggøre maskinmestrenes betydning i den bæredygtige omstilling og digitalisering af samfundet,” udtaler Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Erhvervslivets schweizerkniv i den bæredygtige og digitale omstilling
Undersøgelsen viser tydeligt, at maskinmesterens rolle er i bevægelse. Fremtidens maskinmestre forventes ikke kun at kunne varetage de klassiske, tekniske jobfunktioner – som er i høj kurs – men også at træde i karakter som udviklere og rådgivere. Maskinmesteren skal kunne agere tværfagligt og bidrage til innovation inden for f.eks. bæredygtig og intelligent energiproduktion og -optimering. De nye maskinmestre bliver uddannet til at tage medansvar for den teknologiske udvikling, og de forventes i stigende grad at kunne agere bæredygtigt samt være brobyggere mellem den virtuelle og den fysiske virkelighed.

Flere aftagere fremhæver, at maskinmestre er i toppen af de mest efterspurgte profiler blandt andet i den maritime sektor, og at deres kombinerede viden inden for mekanik, elektronik og klassiske tekniske discipliner gør dem til de eftertragtede generalister, som virksomhederne har brug for. At næsten alle dimittender opnår ansættelse inden for seks måneder efter endt uddannelse, og at ledigheden konsekvent ligger omkring én procent, understreger tydeligt den værdi, maskinmestre skaber i dansk erhvervsliv.

“Det er både glædeligt og vigtigt at få dokumenteret, at maskinmestre i høj grad matcher erhvervslivets behov – ikke bare i dag, men også i fremtiden. Vi står midt i en bæredygtig og digital transformation, hvor teknisk forståelse, ansvarlighed og tværfaglighed er afgørende, og her viser maskinmesteren sig igen som den robuste generalist, der binder det hele sammen,” siger formand Lars Have Hansen som afsluttende bemærkning til undersøgelsens flotte resultater.

Link til undersøgelsen: Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans – Maskinmestrenes Forening

Pressemeddelelse: Efterspurgt og fremtidssikret – maskinmester med jobgaranti

I en tid hvor mange unge frygter at uddanne sig til arbejdsløshed, skiller maskinmesteruddannelsen sig ud. Med en ledighed, som konsekvent ligger på lige omkring en procent, er der næsten garanti for job, når man træder ud af studiets trygge rammer og ind i erhvervslivet.

Nye tal fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening viser, at maskinmestre placerer sig i toppen, når det gælder lav dimittendledighed. Det betyder i praksis, at næsten alle nyuddannede maskinmestre får job inden for få måneder – ofte med ansvar fra dag ét.

Men det handler ikke kun om sikre beskæftigelsesmuligheder. Maskinmesteruddannelsen er også vejen til et alsidigt arbejdsliv, hvor man bliver en del af løsningen på nogle af tidens største udfordringer. Maskinmesteren spiller en central rolle i både den bæredygtige omstilling og den digitale transformation, hvor behovet for teknisk viden, ledelseskompetencer og praktisk forståelse er afgørende. Det bekræfter Maskinmestrenes Forenings nyligt gennemførte aftager- og dimittendundersøgelse.

Maskinmesteren er nemlig den, som mange virksomheder efterspørger: en teknisk schweizerkniv, der kan bygge bro mellem drift og ledelse og en nøglespiller i industrien, energisektoren, offshore, i maritime virksomheder og inden for grøn teknologiudvikling – en kombination, som gør, at maskinmesteren er særdeles eftertragtet.

“Vi oplever igen og igen, at vores dimittender bliver suget direkte ind i jobs, hvor de gør en forskel fra første dag. Uanset om det handler om at optimere energiforbruget på et kraftværk, sikre stabil drift af et hospital eller et datacenter, styre tekniske installationer eller bidrage til effektiv energiledelse – maskinmesteren er med helt i front,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Stabil interesse for maskinmesteruddannelsen og fremgang i STEM
Ansøgningsfristen for kvote 1 udløb den 5. juli kl. 12, og i den forbindelse har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort årets søgnings- og optagelsestal til de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Med 980 ansøgere placerer maskinmesteruddannelsen sig for tredje år i træk i top-25 over de mest søgte videregående uddannelser. Samtidig viser årets tal en generel fremgang på én procent i antallet af ansøgere til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Maskinmesteruddannelsen fastholder dermed sin stærke position som en attraktiv teknisk videregående uddannelse, der kombinerer teknisk viden med ledelsesmæssige kompetencer. Flere unge vælger denne vej, fordi de ser mulighederne for at gøre en forskel både nationalt og internationalt inden for energi, bæredygtighed, teknologi og samfundsudvikling.

Den vedvarende interesse er et klart tegn på, at kommende studerende anerkender maskinmesteren som en moderne, alsidig og fremtidssikret profession med stor betydning i den grønne og digitale omstilling.

Flere skal vælge STEM-uddannelse
Valget af en STEM-uddannelse er vigtigere end nogensinde før. Teknologi og naturvidenskab spiller en central rolle i løsningen på mange af de komplekse udfordringer, vi som samfund står over for – fra klimaforandringer og energikrise til digitalisering og infrastruktur. Når unge vælger at gå den naturvidenskabelige og tekniske vej, ruster de sig ikke blot til et arbejdsmarked med høj efterspørgsel, men bliver også aktive bidragsydere til fremtidens bæredygtige løsninger, og her er maskinmester-uddannelsen et oplagt eksempel.

Som en teknisk og ledelsesorienteret STEM-uddannelse kombinerer maskinmesteruddannelsen teori og praksis på en måde, der klæder de studerende på til at tage ansvar i både den grønne omstilling og den digitale udvikling. Maskinmesteren er en generalist, som også kan fokusere på enkeltelementer – en fagperson med bred teknisk indsigt, der både forstår helheden og kan omsætte teknologi til praksis. Det gør uddannelsen både samfundsrelevant og fremtidssikret – og til et stærkt valg for unge, der vil gøre en forskel med deres faglighed.

’Det er helt afgørende, at flere unge vælger tekniske og naturvidenskabelige veje, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne og digitale omstilling. Maskinmesteruddannelsen er et stærkt eksempel på en moderne STEM-uddannelse, der kombinerer teknisk indsigt med ledelseskompetencer og helhedsforståelse. Det er netop den type faglighed, vi får brug for endnu mere af i fremtidens erhvervsliv,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening som reaktion på optagelsestallene.

Du kan nå det endnu
Og selvom optaget ser flot ud, er det stadig muligt at sikre sig en plads på maskinmesteruddannelsen efter endt sommerferie. Uddannelsen ligger nemlig udenfor kvotesystemet og besætter derfor eventuelt ledige pladser helt frem til studiestart. Så hvis du eller en i din omgangskreds drømmer om en fremtid med faglig tyngde, jobtryghed, attraktive lønninger og mulighed for at præge udviklingen, er maskinmesteruddannelsen et oplagt valg.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

Folkemødet 2025 – Hvordan kan Danmark reducere materialeforbruget og øge genanvendelsen af ressourcer?

Hvordan kan Danmark reducere materialeforbruget og øge genanvendelsen af ressourcer?

Det var temaet, da Maskinmestrenes Forening samlede en række debattører i PFA’s telt på årets Folkemøde på Bornholm under overskriften ’Danmark er 4 procent cirkulært – er det godt nok?’

Debatten var stablet på benene for at skabe øget fokus på genanvendelse og cirkularitet i produktionsvirksomheder. Virksomheder kan nemlig spille en afgørende rolle i forhold til cirkularitet ved at udbyde holdbare, reparerbare, genbrugte og genanvendelige produkt, men hvordan kan Danmark udnytte restmaterialer og affald som nye råvarer i en større skala?

Det var oplægget til debatpanelet, som var repræsenteret ved Carsten Dahlgaard, Senior Director, Danfoss, Mogens Bach Christensen, CEO, HJHansen Recycling Group, Anders Ziegler-Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond samt maskinmester Bjarne Olsen, som også er netværkskoordinator for Maskinmestrenes Forenings Netværk Cirkulær. Til at styre slagets gang var journalist Erkan Özden på scenen som moderator.

For at skabe reel cirkularitet i industrien kræves der f.eks. teknologiske løsninger, der sikrer effektiv materialeseparation, optimeret produktion og design for lang levetid og reparation, men hvordan får man som virksomhed det til at ske, uden at gå på kompromis med økonomi, kvalitet og holdbarhed? Hvilke barrierer bremser en bredere implementering? Kan avancerede sorteringsteknologier, kemisk og mekanisk genanvendelse samt modulært produktdesign bane vejen for en mere ressourceeffektiv industri?

Det og meget mere blev debatteret, og hvis du gik glip af det, kan du se optagelsen her.

Er du interesseret i arbejdet med de cirkulære initiativer? Læs mere og kontakt vores Netværk Cirkulær.

Derudover har vi lavet et kort sammenklip af, hvad Maskinmestrenes Forening egentlig får ud af at være repræsenteret på Folkemødet hvert år. Se det her.

OK- forlig for officerer i Danske Rederiersskibe efter svære forhandlinger

Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening lander efter vanskelige forhandlinger forlig med Danske Rederier om fornyelse af hovedoverenskomsterne for navigatører og maskinmestre.

Forliget med Danske Rederier om nye treårige hovedoverenskomster for navigatører og maskinmestre rummer blandt andet lønstigninger på 10,1 pct., øget pension og højere overtidsbetaling.

Aftalerne dækker skibene i Danske Rederiers Afdeling B – tidligere overenskomstområde DRO 1, hvilket er de større skibe i DIS fra rederier som f.eks. Maersk, DFDS, Torm mv.

Forliget rummer også forbedringer af de sociale vilkår som f.eks. øget forældreorlov og ret til selvbetalte børnebørns omsorgsdage. Parterne er også enige om, at de enkelte organisationers talsmænd modtager et vederlag fra arbejdsgiveren for opgaven. På uddannelsessiden bliver E-learning en del af kursusbestemmelserne.

Overenskomstforliget for officererne er forhandlet på plads af Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening, der også denne gang har samarbejdet og forhandlet sammen.

Tæt på sammenbrud flere gange
”Forhandlingerne med Danske Rederier har ikke været uden udfordringer og har i flere omgange været tæt på sammenbrud og genstart,” refererer Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og tilføjer:

”Samarbejdet med Maskinmestrenes Forening kan jo snart fejre mange års jubilæum, og igen i år har det vist sit værd. Når vi sidder der fra begge organisationer, er Danske Rederier uden mulighed for at spille os ud imod hinanden, når forhandlingerne virkelig strammer til og der skal findes en vej væk fra sammenbrud.”

En vurdering som deles af Maskinmestrenes Forening:
”Som to selvstændige fagforeninger har vi hver vores prioriteringer, og det kræver naturligvis både koordinering og lydhørhed at forhandle sammen. Men styrken ved at samarbejde er langt større end ved at gå enegang,”

kommenterer sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening, Kaare Lund Nielsen, og tilføjer:

”Forhandlingerne har fundet sted i en tid præget af trusler om toldkrig og tilbagegang i verdenshandlen, og vi blev blandt andet opfordret til at udvise løntilbageholdenhed. Det har vi i fællesskab afvist. Erfaringen viser, at når krisen er ovre, udebliver belønningen – rederiernes hukommelse er desværre ofte kort.”

Fra begge organisationer udtrykkes tilfredshed med forhandlingsresultatet.
”Som forliget ligger nu, er vi tilfredse med indholdet. Det måler sig med de øvrige opnåede overenskomstresultater med lønstigninger over den treårige periode på 10,1 pct.,” bemærker Ole Philipsen.

Forliget skal til godkendelse
Forliget skal nu til vurdering i de kompetente forsamlinger herunder hos såvel Danske Rederier som hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime.

Forkaster én af parterne forliget, skal forhandlerne i gang igen.

Hovedoverenskomsterne danner grundlag for den lange række af særoverenskomster, som organisationerne har på overenskomstområdet DRA – afd. B. Det er ved forhandlingerne om særoverenskomsterne, de tilpasses og justeres, så de passer ind til det enkelte rederi, dets skibstyper og arbejdsområder.

*På billedet ses repræsentanter for hhv. Metal Martime og Maskinmestrene Forening.

Visionerne for fremtiden i centrum for Energikonferencen 2025

PP-præsentationer fra dagen – Hent fil

Mandag 28. april løber den tolvte udgave af landets vigtigste, nationale energikonference uden for hovedstadsområdet af stablen i Esbjerg. Årets tema er visionerne for fremtidens energilandskab.

Hvordan er det med visionerne for fremtidens energilandskab? Bliver der taget hånd om udfordringerne i en tid med en øget variabel elproduktion? Kan infrastrukturen og fjernvarmenettet følge med? Og kan markedet?

Spørgsmål er der nok af – og af svar er der endnu flere. På Energikonferencen 2025 – den største af sin slags udenfor hovedstadsområdet – vil både oplægsholdere fra industrien og tre af Folketingets ordførere komme med deres bud på, hvor udviklingen er på vej hen. Bag konferencen, som afvikles mandag 28. april på Esbjerg Park i Danmarks energimetropol, Esbjerg, står Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme.

Blandt oplægsholderne er Knud Erik Andersen, der er CEO for den danske energivirksomhed European Energy, som han selv var med til at grundlægge i 2004. Hovedfokus for selskabet er grøn energi, og produktionen af blandt andet e-metanol og brint er i gang på anlæg i Esbjerg og Kassø.

På konferencen vil han sætte ord på projekter, udfordringer og realiteter i forbindelse med at være first mover på et område med stor international bevågenhed, og hvordan driftserfaringerne med elektrolyseenhederne ser ud indtil videre.

»Power-to-X er jo noget, energiindustrien har talt om i en del år efterhånden, men mens de fleste projekter er på tegnebrættet, har European Energy gjort drømmene til virkelighed og skal sælge grøn metanol til både Lego, Novo Nordisk og Mærsk. Det er enormt spændende, potentialet er kæmpestort, og vi har brug for alle teknologiske fremskridt på det her område, hvis vi skal nå i mål med omstillingen af vores energiforsyning,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Bidrag for den fossile energi
Den seneste tid har energilandskabet på mange måder været præget af nyhederne om blandt andet missede udbud af havvind, udskudte energiøer og pressede 2030-målsætninger. På den baggrund er behovet for, at hele energibranchen bidrager til omstillingen, kun vokset.

Det gælder også aktørerne i den fossile energi, hvor TotalEnergies, der blandt andet driver gasfelter i Nordsøen, har et globalt mål om at nå op på at producere 100 TWh el i 2030 baseret på 70 procent vedvarende energi og 30 procent gas. Det fortæller selskabets Country Chair Denmark, Martin Rune Pedersen, mere om på Energikonferencen.

»Energiindustrien skal løfte i flok for at omstille forsyningen, og det gælder ikke bare i Danmark, men i hele Europa, hvor vi skal have den russiske gas ud af vores forsyningsnet. Samtidig skal vi øge vores fokus på elementer som overskudsvarme, geotermi og ikke mindst energieffektivisering, hvilket også kræver politisk opbakning, så det ser vi frem til at debattere,« siger direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Udover European Energy og TotalEnergies deltager også repræsentanter fra blandt andre Energinet, Neurospace, Copenhagen Atomics og Innargi samt flere af Folketingets partier og landets kommuner i konferencen.

Trods vækst-succes: Brug for endnu flere maskinmestre

Maskinmestrene har aldrig stået stærkere på arbejdsmarkedet end nu, men der skal uddannes flere for at hjælpe de politiske ambitioner om klimaneutralitet i mål, lyder budskabet fra Maskinmestrenes Forening.

Der er brug for endnu flere maskinmestre, hvis de politiske ambitioner om klimaneutralitet, uafhængighed og forsyningssikkerhed skal nå i mål.

Det var budskabet fra formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 153. ordinære generalforsamling, der blev afviklet onsdag i Odense.

Årsagen er, at det er maskinmestre, der er med til at udvikle, implementere og drifte den brede vifte af nye og kendte teknologier, der skal være med til at sikre en grønnere nutid og fremtid, og selv om Lars Have Hansen har sagt det flere gange før, gentog han det endnu engang: Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre.

”Maskinmestre kommer til at have en kæmpestor rolle i den omstilling. Og det gør vi, fordi vi er multi-faglige. Vi bygger bro mellem mennesker og teknik. Vi er samfundets tekniske schweizerkniv, der kan foldes ud og løse de mangeartede udfordringer, vi som samfund står overfor,” understregede Lars Have Hansen og uddybede baggrunden for maskinmestrenes bidrag med en bredere faglig forståelse for elementerne i en værdikæde.

Større og stærkere
Lars Have Hansen kunne samtidig konstatere, at Maskinmestrenes Forening havde taget afsked med 2024 større og stærkere end nogensinde.

”Sådan var det også for et år siden – og året før igen. Vi er flere medlemmer og flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end på noget andet tidspunkt i vores 151-årige historie,” konstaterede Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning.

Og de opadgående tendenser fortsætter. I 2024 rundede foreningen 11.000 erhvervsaktive maskinmestre og flere end 15.000 medlemmer.

”Vi har fuld beskæftigelse, og søgningen til uddannelsen er stigende samtidig med, at der er kommet flere lokationer rundt om i landet, hvor det er muligt at uddanne sig til maskinmester. De fem maskinmesterskoler og maritime uddannelsescentre udbyder nu uddannelsen i 14 byer – herunder også i Grønland. Det er en udvikling vi sætter stor pris på, men ambitionerne rækker langt videre,” understregede Lars Have Hansen. 

Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Mange virksomheder kan ikke skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft – herunder maskinmestre.

”Derfor fortsætter vi indsatsen med at profilere og brande vores profession, så endnu flere får lyst til at gå i gang med uddannelsen. Den indsats bliver en fast opgave fremover, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og vi ikke kan forvente, at øget søgning til uddannelsen kommer af sig selv. Med professionens enorme bredde og maskinmestre i vitale stillinger i alt fra service, handel og rådgivning, industrien og energiforsyning til skibsfart og offshore samt bygge- og anlæg, er vi afgørende – ikke kun for at skabe en grøn omstilling, men også for at sikre industriens konkurrenceevne og udvikling, samt drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur,” sagde Lars Have Hansen.