Når oprydning bliver en bortvisningsgrund

Når man forlader en arbejdsplads, vil de fleste have et ønske om at efterlade opgaver og materiale på en pæn, overskuelig og ordentlig måde. Derfor er det ikke unormalt, at den sidste periode af et ansættelsesforhold særligt har fokus på overdragelse af opgaver og oprydning i sagsakter. Dog bør man også være tilbageholdende med at slette for meget materiale – det kan have konsekvenser!

Når du sender, modtager og udarbejder e-mails og dokumenter i forbindelse med udførelsen af dit arbejde, vil alt dette materiale som udgangspunkt være din arbejdsgivers ejendom. Derfor må du ikke uden videre slette alle dine e-mails og dokumenter – heller ikke når du fratræder din stilling.

Som led i en medarbejders helt almindelige arbejdsopgaver vil der typisk løbende være oprydning og sletning af materiale, som ikke er nødvendigt at gemme. Har materiale ingen værdi og betydning, er det selvsagt også tilladt at slette dette.

Da materialet imidlertid er arbejdsgivers ejendom, skal man være varsom med, hvor meget man sletter – og særligt hvad man sletter. Når man fratræder sin stilling, kan der endvidere være ekstra opmærksomhed på medarbejderens ageren. Typisk sletter medarbejderen flere filer end normalt og måske kan medarbejderen have følelser i klemme med arbejdsgiver ovenikøbet – derfor er det ofte i opsigelsessituationer, at sletning af filer bliver et problem.

Opbevaring og sletning af filer
Som medarbejder skal man naturligvis udføre sit arbejde efter bedst mulig evne, samt behandle arbejdsgivers ejendom på ordentlig vis. Dette følger af den helt almindelige loyalitetspligt, som er en del af ethvert ansættelsesforhold, hvorunder begge ansættelsesaftalens parter er forpligtet til at varetage den anden parts interesser i rimeligt omfang.

Nogle arbejdsgivere har måske politikker for, hvordan materiale skal opbevares og slettes, mens man andre steder må forsøge sig frem med sund fornuft og tage en snak med arbejdsgiver ved tvivl. Fælles er dog – politik eller ej – at man skal håndtere arbejdsgivers materiale loyalt.

Oplyser arbejdsgiver at noget materiale har særlig værdi for virksomheden, eller bør man som medarbejder indse, at materiale er af betydning, skal det derfor opbevares ordentligt og i overensstemmelse med interne retningslinjer eller redelig og almindelig praksis. Det vil som udgangspunkt være en illoyal handling, hvis man som medarbejde sletter arbejdsrelaterede oplysninger, som har betydning og værdi for virksomheden.

Hvornår kan bortvisning blive aktuel?
Loyalitetspligten gælder fra ansættelsesaftalens indgåelse og som altovervejende hovedregel indtil medarbejderen fratræder sin stilling. Loyalitetspligten gælder således også i en opsigelsesperiode, hvor medarbejderen stadig er ansat. Overtrædelse af loyalitetspligten vil være en misligholdelse og kan føre til ansættelsesretlige sanktioner såsom advarsel, opsigelse eller i grove tilfælde, bortvisning.

Problemer angående sletning af materiale vil som sagt typisk opstå i en opsigelsesperiode, hvorfor domme herom primært vedrører, om en efterfølgende bortvisning pga. sletningen er berettiget eller ej.

Når man groft misligholder sin ansættelse, vil arbejdsgiveren være berettiget til at afbryde ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning, altså at bortvise medarbejderen.

Sletning af materiale, som har værdi for virksomheden kan som sagt være udtryk for en illoyal handling og dermed en misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Det vil dog altid afhænge af den konkrete situation, om sletningen er grov nok til at bortvise medarbejderen. Bortvisning er nemlig den strengeste ansættelsesretlige reaktion, som en arbejdsgiver kan foretage, idet medarbejderen fra en dag til den næste, står uden job og uden lønindtægt. Det kræver derfor en misligholdelse af særlig grov karakter.

Når man ser på den illoyale handling, vil bortvisningens berettigelse derfor afhænge af en helhedsvurdering af situationen. Herunder har det eksempelvis betydning, hvor stor en værdi de slettede data har for virksomheden, om medarbejderen burde have indset denne værdi, om virksomheden selv har gjort opmærksom på dokumenternes værdi, om virksomheden har en politik for sletning som er brudt, samt om sletningen lader til at være en bevidst handling fra medarbejderens side eller om sletningen i stedet kunne have været sket ved en utilsigtet handling.

Særligt skal det bemærkes, at en bortvisning godt kan være berettiget, selvom det slettede materiale kan genfindes eller genskabes. Her har det betydning, om virksomhedens drift eller arbejdet med det pågældende materiale er vanskeliggjort som følge af medarbejderens sletning.

Medarbejderens hensigt bag sletningen har naturligvis også betydning. Det er særligt skærpende, hvis medarbejderen ikke blot sletter materiale, men måske også videresender materiale til sin private mail ifm. fratræden. Dette kan tale for, at medarbejderens har ilde hensigter med materialet. Indeholder materialet eksempelvis forretningshemmeligheder, kan der også være tale om brud på lov om forretningshemmeligheder eller markedsføringsloven, når medarbejderen videresender og udnytter disse.

Udover at kunne risikere bortvisning, risikerer man som medarbejder også at ifalde erstatningsansvar, og dermed også et økonomisk erstatningskrav, hvis arbejdsgiver lider et tab som følge af misligholdelsen. Dette kræver dog også, at arbejdsgiver kan påvise et tab og kan påvise, at dette tab er som følge af medarbejderens illoyale handling.

Det skal også siges, at det er arbejdsgiver, der har bevisbyrden for, at medarbejderen væsentligt har misligholdt ansættelsen til en sådan grad, at bortvisning er berettiget.

Til sidst skal det også bemærkes, at selv om loyalitetspligten hovedsageligt kun er gældende under ansættelsen, vil man til en vis grad stadig skulle udvise loyalitet efter fratræden også. Endvidere gælder forhold som tavshedspligt og beskyttelse af forretningshemmeligheder naturligvis stadig, selvom man er fratrådt.

Spørg arbejdsgiver ved tvivl!
I sidste ende er det vigtigt, at man ikke sletter materiale, som tilhører virksomheden, uden at have virksomhedens accept hertil. Er du I tvivl om, hvordan du bedst muligt overleverer dine ting ifm. fratræden, eller almindelig oprydning i øvrigt, vil det derfor være en god idé at have en dialog med arbejdsgiver herom. Er du i tvivl, bør du hellere lade materialet ligge på din computer ved fratræden, end at foretage for stor en oprydning heraf.

Har du øvrige spørgsmål til ovenstående anbefaler vi at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Jeg holder af hverdagen – mest af alt holder jeg af hverdagen. Gælder det også for dig?

Mange bruger deres sommerferie til at reflektere lidt over den hverdag, der venter, når ferien er slut – og hvad der skal til for at gøre ikke mindst den arbejdsmæssige hverdag bedre. Dette har du måske også reflekteret over? Og du har måske også som mange andre gjort dig overvejelser om at finde et nyt job?

Mange af jer kender sikkert Dan Turèlls digt fra 1984, hvor han hylder hverdagen. Her hvor de fleste af os har overstået sommerferien og er ved at finde tilbage til hverdagen, er det ikke sikkert, at vi er helt enige med Dan Turèll.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad der skal til for, at også du kan blive enig med Dan Turèll? For hvem siger, at vi efter en god ferie nødvendigvis skal vende tilbage til den hverdag, som vi havde før ferien?

Hos Maskinmestrenes Forening ved vi erfaringsmæssigt, at der er rigtig mange, som også bruger deres sommerferie til netop at reflektere over hverdagen og herunder særligt den del af hverdagen, som er relateret til deres arbejde.

Vi kommer ned i tempo, når vi holder ferie og et af de klassiske spørgsmål fra kollegerne, når vi kommer tilbage er at spørge: ”Har du haft en god ferie og fik du ladet batterierne op?”

Det kan jo virke paradoksalt, at man på denne måde indirekte italesætter en arbejdsmæssig hverdag, som er så fyldt med opgaver og deadlines, at du helt sikkert har brug for ferien til at slappe af for at kunne komme tilbage på arbejde med den nødvendige energi – så du kan klare arbejdsopgaverne frem til den næste ferie og den næste time-out.

Hvad skal være anderledes, når du er tilbage på job og i gang igen?
Ofte er det ikke så meget, der skal justeres eller ændres for at dette kan få en stor indflydelse på den måde, som du opfatter din hverdag på – og som dermed kan være medvirkende til, at du oplever en bedre trivsel i hverdagen.

Selvom der ikke som sådan er en facitliste for den gode trivsel, så er der nogle temaer, som her efter en sommerferie går igen i vores dialoger med vores medlemmer. Derfor kan du måske også hente inspiration til en bedre hverdag i følgende temaer:

Vigtigheden af pauser
Ikke mindst i en travl hverdag er det vigtigt at holde de pauser i løbet af dagen, som kan gøre en forskel for din krop og ikke mindst dit mentale velvære. For når du holder pause, styrker du dit psykiske helbred og forebygger, at du ikke brænder sammen. En pause fra arbejdet giver ro til din hjerne.

Det vigtigste i pausen er at give ro til din hjerne – at lade den få lov til at tænke på noget andet eller slet ikke at tænke. Du kan også kombinere det med nogle fysiske øvelser, hvor du måske får strukket kroppen igennem eller du bevæger dig ved at hente en kop kaffe eller fylde din vandflaske. Det kan også være, at du blot lukker øjnene og fokuserer på dit åndedræt indtil du finder, at din vejrtrækning er helt regelmæssig og rolig.

Det vigtigste er, at du holder pauserne og får sat det i system. Og hvad du så ”putter” ind i pauserne skal være det, der giver bedst mening for dig og som virker bedst.

Din telefon holder fri, når du går hjem fra arbejde
Rigtig mange af os har en arbejdsmobil med mulighed for også at tjekke vores indbakke. Dette kan i mange sammenhænge give god mening – men gør det som udgangspunkt ikke, når du går hjem fra arbejde for at holde fri.

Du er sikkert som rigtig mange ikke helt bevidst om, hvor meget du tjekker din arbejdsmail (eller andet arbejdsrelateret materiale), når du har fri. Prøv at være opmærksom på dette og beslut dig for, om du skal ”nedjustere” brugen.

Når opgaverne er mange og tiden kort
Rigtig mange er gode til i daglige at prioritere deres arbejdsopgaver. Men begynder opgaverne at være for mange og tiden føles for kort til de mange opgaver, ja så kan det være svært at bevare overblikket og fortsat være ”knivskarp” i sine prioriteringer.

Her kan det være, at du skal overveje, om du kan hjælpe dig selv ved at få en bedre struktur i måden, du prioriterer og løser dine arbejdsopgaver på.

Og så er det i øvrigt vigtigt at huske, at vi alle har en leder – og at en del af lederens opgaver også er at hjælpe medarbejderne med at prioritere arbejdsopgaverne, når der er travlt.

Time-out fra den travle hverdag
Mange har mulighed for at afspadsere overarbejde eller har ekstra feriefridage. Og her kan den forlængede week-end tur eller en fridag midt på ugen i en travl periode være det, der netop sikrer dig den fornødne energi til at klare hverdagens mange arbejdsopgaver.

En time-out fra den travle hverdag kan også dreje sig om, at du har tid til dig selv, når du har fri fra arbejde – og gør noget af det, som giver dig energi. Dette hvad enten det drejer sig om dyrke en fritidsinteresse, være sammen med vennerne eller noget helt tredje.

Hvis dine overvejelser går i retning af et nyt job
Rigtig mange har deres årlige udviklingssamtale i foråret og perioden op til sommerferien. Dette kombineret med at have ferie og komme ned i tempo gør også, at du måske lige pludselig får nogle andre nuancer og vinklinger i måden, som du ser dit job på.

Udviklingssamtalen resulterede måske ikke i den udviklingsplan, som du havde håbet på eller du fik ikke den anerkendelse, som du mente at du fortjente. Og hvis du lige pludselig begynder at overveje om ikke du skal finde et nyt job, ja så er du på ingen måde den eneste, som kommer tilbage fra sommerferien med sådanne overvejelser.

Det er vigtigt, at du mærker efter og bliver helt klar på, hvad det er, som er årsagen til, at du begynder at overveje et nyt job – og ikke mindst hvad der skal være anderledes i dit nye job. Ofte kan det være svært at stille skarpt på dette uden den fornødne sparring.

Du er i øvrigt ikke den eneste, der kan gå med overvejelser om et jobskifte. Statistikken siger, at der er knap en million jobskifter om året i Danmark.

Maskinmestrenes Forening er klar til at være din sparringspartner
Hvad enten det drejer sig om sparring i forhold til bedre trivsel i hverdagen eller omkring et jobskifte, er vi klar til at hjælpe dig. Dette gør vi i vores Arbejdsmarkedsafdeling eller hos vores karrierekonsulent. Du er altid velkommen til at kontakte os.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Søgningen til maskinmesteruddannelsen sætter ny rekord!

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli kl. 12, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 977 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding med maskinmesteruddannelsen som 1. prioritet, og det placerer for andet år i træk maskinmesteruddannelsen i top 25 over årets mest søgte videregående uddannelser. 

’Optaget overrasker i år særdeles positivt. 26,6 procent flere end sidste år har fået øje på de mange muligheder, man har som maskinmester – en udvikling vi hilser velkommen. Desuden viser erfaringen, at antallet stiger inden studiestart, så det er rigtig flot,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse. 

At det forventes, at tallene stiger hen over sommeren, skyldes, at maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet. Det betyder, at maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart, så længe der er ledige studiepladser.

’Der er mangel på maskinmestre, og efterspørgslen vil ifølge alle prognoser være stigende i de kommende år. Danske maskinmestre er eftertragtede som tekniske ledere, og med en markant rolle i blandt andet den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, uddannes nye maskinmestre til at tage ansvar fra dag 1’, supplerer Lars Have Hansen.

Industrien er klar til at gribe de nyuddannede
I de seneste par uger har landets maskinmesterskoler afholdt dimissioner for de cirka 300 nye maskinmestre, som netop har erhvervet sig én af Danmarks bredeste polytekniske uddannelser, og blandt andet på LinkedIn er de blevet taget godt imod og med høje forventninger fra aftagerne:

’Stort tillykke til jer alle! Vi er mange, der glæder os til at byde jer velkommen
i branchen og til at samarbejde med jer.’

’Stort tillykke til alle jer nye maskinmesterkollegaer. I er kraftigt ønsket og endnu mere eftertragtede herude på arbejdsmarkedet, hvor efterspørgslen efter maskinmestre næsten er umættelig. Jeg glæder mig til at mødes med jer herude!’

I Maskinmestrenes Forening er vi klar til at byde de nyuddannede velkomne – nu som erhvervsaktive medlemmer.

’Det er dejligt at konstatere, at der er en stigende interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre. Med en bruttoledighed, som rimelig konstant ligger lige omkring 1 procent, har vores nye kollegaer uddannet sig til et arbejdsmarked, som i dén grad efterspørger deres kompetencer, og vi glæder os til at følge dem i deres karriere og arbejdsliv’, afslutter Lars Have Hansen.

Kender du nogen, der skal være maskinmester?
Vær ambassadør for vores profession, så vi kan øge antallet af studerende og efterkomme arbejdsmarkedets behov. En personlig anbefaling har stor betydning for unges valg af uddannelse, så vær med til at sprede de gode budskaber om professionens mange muligheder.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

Nu træder de nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft – er din arbejdsplads klar?

Den 1. juli 2024 træder de nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft. Reglerne omfatter alle arbejdspladser med lønmodtagere. Læs nærmere her om dine rettigheder og hvad det har af betydning for dig.

Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ændring i den nuværende arbejdstidslov, som følge af en EU-dom, der præciserede en ny forståelse for EU’s arbejdstidsdirektiv. Ved lovændringen er der overordnet set indført tre hovedelementer; et krav om tidsregistrering samt to muligheder for at fravige hele eller dele af arbejdstidsreglerne. Ændringerne træder i kraft fra 1. juli 2024 og gælder som udgangspunkt for alle lønmodtagere, hvilket derfor stiller krav til enhver arbejdsgiver, som har ansatte.

Lovændringen er beskrevet mere uddybende i vores artikel fra Maskinmesteren April 2024, som du med fordel kan læse, hvis du ønsker mere viden.

Tidsregistrering, ’Opt-Out’-aftaler og selvtilrettelæggere
Som nævnt, kan ændringerne overordnet set inddeles i tre hovedelementer.

Arbejdstidsregistreringssystem
Der indføres ved loven en pligt for alle arbejdsgivere til at implementere et system, hvori medarbejdere kan registrere den daglige arbejdstid. Årsagen hertil er at sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes gennem synliggørelse og dokumentation af den enkeltes arbejdstid. Foreløbigt er de eneste krav blot, at arbejdstidsregistreringssystemet er ’et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere’. Der er stor metodefrihed til, hvordan arbejdsgiver vælger at sikre dette. Lovgiver har bl.a. præciseret, at det ikke er nødvendigt at registrere de konkrete arbejdstider (start-, og sluttidspunkt) og at der ikke er krav til et bestemt system.

’Opt-out’-aftale
Dernæst indføres ved lovændringen en mulighed for at indgå en ’opt-out’-aftale, som gør det muligt at fravige reglen om maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Denne kan kun indgås i forbindelse med rådighedsvagter. Det er et krav af vagten er reguleret ved en overenskomst eller lokalaftale indgået af arbejdsmarkedets mest repræsentative parter. Vær opmærksom på, at hver enkelte medarbejder kan vælge at trække sit samtykke tilbage og udgå af ’opt-out’ aftalen, uden at dette må få ansættelsesretlige konsekvenser.

’Selvtilrettelægger’
Afslutningsvist indfører lovændringerne en særlig undtagelsesmulighed for en meget begrænset andel af lønmodtagere, som der kan kaldes ”selvtilrettelæggere”. Modsat ’opt-out’-aftaler undtages den enkelte selvtilrettelægger samtlige af arbejdstidsreglerne. Muligheden for at undtage en medarbejder beror på en konkret vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold. For at kunne betragtes som selvtilrettelægger, skal

– arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kunne måles eller fastsættes på forhånd, eller
– medarbejderen selv kunne fastsætte arbejdstiden, fordi vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.

Hvordan dette nærmere skal fortolkes, er kun i begrænset omfang uddybet nærmere i forarbejderne til loven. Det er vigtigt at bemærke, at det generelt er opfattelsen, at langt de færreste vil kunne være selvtilrettelæggere. Selvom mange medarbejdere derfor har en vis grad af selvbestemmelse og fleksibilitet i forhold til deres arbejdstid, er dette ikke ensbetydende med, at de kan klassificeres som selvtilrettelægger i lovens forstand. Anses man for at være selvtilrettelægger, skal dette indskrives i den enkeltes ansættelseskontrakt.

Hvis ændringerne ikke er implementeret pr. 1. juli
Såfremt arbejdsgiver ikke har opfyldt sin forpligtelse til at indføre et tidsregistreringssystem, vil det ikke føre til øjeblikkelige konsekvenser. Der er således hverken krav på godtgørelse eller mulighed for bødepålæg ved manglende overholdelse. Dog vil det i en konkret sag om brud på arbejdstidslovens regler komme arbejdsgiver til skade, hvis tidsregistreringskravet eller opbevaringen ikke er overensstemmelse med arbejdstidslovens regler.  

Indgår arbejdsgiver og lønmodtager en aftale om ’opt-out’ eller ’selvtilrettelægger’ uden kriterierne for at kunne anvende undtagelserne er til stede, er den umiddelbare konsekvens, at aftalen er ugyldig. Derfor er arbejdstidsreglerne stadig gældende for lønmodtageren. Derfor løber arbejdsgiver en risiko for, at ifalde godtgørelse ved brud på 48-timers reglen eller bøde/påbud for brud på hviletidsreglerne, hvis sådanne regler efterfølgende er brudt. Det kan være en dyr affære for arbejdsgiver, særligt hvis der er flere af deres medarbejdere, hvor dette viser sig at være tilfældet.

Derfor er Maskinmestrenes Forenings klare anbefaling, at arbejdsgiver undersøger nærmere, om der reelt kan gøres brug af den ønskede undtagelsesmulighed i det konkrete ansættelsesforhold før en sådan ændring besluttes. En sådan vurdering bistår Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening meget gerne i.

Kontakt os gerne
Reglerne er meget nye og er på nuværende tidspunkt kun meget overordnet beskrevet. Derfor forventes også, at vi med den kommende tid bliver klogere på, hvordan de skal fortolkes i praksis – enten når der løbende kommer sager herom eller udstedes vejledninger fra Beskæftigelsesministeriet eller lignende anstalter.

Derfor er implementeringen og fortolkningen heraf også kompleks og med en vis usikkerhed. Har du eller din virksomhed nærmere spørgsmål eller ønsker I vores besyv med, på jeres implementering af lovændringerne, opfordres I til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Folkemødet: AI-debat om operationalisering i industrien

Maskinmestrenes Forening har torsdag afholdt en velbesøgt paneldebat på Folkemødet Bornholm om kunstig intelligens og dens anvendelse i industrien.

Det gennemgående tema mellem Anders Riis, Vestas, Thomas Terney, futurist, Søren Hauberg, professor og Magnus Bager formand for De Maskinmesterstuderendes Landsråd, var at kunstig intelligens (AI) er meget mere end en Chatbot. Panelet kunne hurtigt blive enige om, at ja, der er en bekymring for AI i befolkningen, men også at der ikke var tale om et nyt fænomen. AI gør det muligt at behandle store datamængder og identificere komplekse datamønstre og skaber grundlaget for optimering af industrielle processer.

Ordstyrer Erkan Özden, TV-Avisen, indledte debatten med en demonstration af ChatGPT, hvor Erkan i sin egen åbningstale brugte futuristen Thomas Terney’s avatar stemme. Tilhørerne fik også lejlighed til at indgå i en direkte dialog med debattørerne om fordele og opmærksomhedspunkter omkring AI, hvilket skabte en livlig og konstruktiv debat.

”Målet med vores Folkemødedebat var at skabe en mere nuanceret forståelse for anvendelsen af AI og maskinlæring samt de muligheder, det giver for industrien og samfundet. Det, synes jeg, lykkedes” udtalte formand Lars Have Hansen. ”Det er netop maskinmestrenes rolle at bygge bro mellem AI og den fysiske verden, eksempelvis med maskinlæringsmodeller.”

En super eftermiddag i PFA’s telt med solrige omgivelser på Bornholm!

Energikonference 2024

“Energieffektivisering, det går altså ikke af mode.” Sådan lød det afslutningsvis på årets energikonference.

For ellevte gang blev den største energikonference uden for hovedstadsområdet afholdt på mandag den 29. april i Danmarks energimetropol Esbjerg. Konferencen blev arrangeret af Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme. Politikere, eksperter og virksomheder mødtes for at samarbejde om at vurdere energi- og klimapolitikken og finde svar på udfordringerne og mulighederne for fremtidens energiforsyning.

På Energikonferencen i 2024 kastede vi i fællesskab lys over fremtidens energiforsyninger og -selskabers muligheder og udfordringer. Vi så på pålidelig forsyningssikkerhed og drøftede, hvordan vi kunne sikre høj spændingskvalitet og varme i radiatoren i en tid med mere variabel elproduktion, samt om infrastrukturen og fjernvarmenettet kunne følge med eller ej. Politikerne debatterede bl.a., hvad frihed betyder for energiforsyning i fremtiden og kom med hver deres bud på, hvordan vi bedst sikrer forsyningssikkerheden i Danmark og EU. Cybersikkerhed var også et af de store emner, som kunne illustreres via konkrete cases, der visualiserede vigtigheden af en stærk sikkerhed i vores infrastruktur.

Atomkraft gik fra at være en ‘dark horse’ til en reel mulighed, og den debat blev der også taget hul på, hvor fakta, historik og følelser blev store faktorer i den reelle debat. Det fungerer andre steder i verden, men kunne det fungere i Danmark? 

“Vi hørte, hvordan udbygningen af fjernvarme intensiveredes ved brug af geotermi, udnyttelse af overskudsvarme, og hvordan store varmepumper bliver taget i brug, samt hvordan en omfattende energieffektivisering og renovering af bygninger og industri blev gennemført – alt sammen med fokus på at optimere samspillet mellem fremtidens energiforsyning og -forbrug. Men hvordan gik det egentlig med alt dette? Og hvilke nye teknologier var i spil? Det diskuterede vi og gav en status på,” sagde formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, som afslutning til årets energikonference.

Til debatten om fremtidens energi deltog repræsentanter fra blandt andre Energy Cluster Danmark, Kredsløb, KL, Nordic Sugar, DFDS, Ørsted, Aalborg Universitet, Danske Havne, SektorCert samt politikere.

150 års-jubilar større og stærkere end nogensinde

Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre, fastslog Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, på generalforsamlingen. Samtidig kunne han konstatere, at aldrig har så mange maskinmestre været i job og aldrig har foreningen haft så mange medlemmer.

Maskinmestre er med deres brede tekniske baggrund afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling.

Det fastslog formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 152. generalforsamling i Kolding.

»Selv om vi har sagt det før, gentager vi det gerne. Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre. Det ved alle efterhånden, fordi vi har været dygtige til at sprede budskabet,« uddybede Lars Have Hansen.

Samtidig kunne har runde foreningens 150 års jubilæumsår af med at konstatere, at professionen aldrig har stået stærkere på arbejdsmarkedet, at aldrig har så mange maskinmestre været i job og at foreningen aldrig har haft så mange medlemmer.

»Vi har fuld beskæftigelse, og flere og flere arbejdsgivere og virksomheder har forstået, hvad maskinmestre kan bidrage med,« konstaterede Lars Have Hansen.

Ifølge en ny analyse fra COWI – Arbejdskraftudfordringer i Det blå Danmark – bliver der brug for op mod 450 ekstra maskinmestre til etablering af offshore vindkraft frem mod 2035.

»Det er altså alene, når vi taler offshore vind. Så kan vi begynde at regne på, hvor mange andre maskinmestre der ellers bliver brug for,« sagde Lars Have Hansen.

Medlem nr. 15.000
I lyset af den stigende efterspørgsel efter maskinmestre på arbejdsmarkedet var det en ekstra glæde for Lars Have Hansen at kunne byde medlem nr. 15.000 velkommen. Samtidig kunne han konstatere, at tilstrømningen til uddannelsen har været stabil gennem flere år med cirka 3.000 studerende.

»Det er vi glade for. Men ambitionerne er større. Vi ved, at mange virksomheder ikke kan skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, heriblandt maskinmestre.«

Derfor fortsætter Maskinmestrenes Forening i samarbejde med maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsescentre indsatsen for at profilere og brande professionen, så endnu flere får lyst til at gå i gang med uddannelsen.

»Den indsats bliver en fast opgave fremover, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og vi kan ikke forvente, at øget søgning til uddannelsen kommer af sig selv.  Men måske kommer vi i år til at se en stigning i søgningen til uddannelsen. Flere skoler melder om større søgning og sågar behov for ekstra klasser. Så vi er ret fortrøstningsfulde, når det gælder det fremtidige optag,« sagde Lars Have Hansen og perspektiverede potentialet yderligere:

»Og hvad kan der ikke ske, når vi for alvor begynder at tiltrække kvinder til uddannelsen? Så bliver perspektiverne meget større. Det har i mange år været et stort ønske at få flere kvinder ind i professionen, og der er gjort forsøg – uden at vi har knækket koden endnu. Det er en bunden opgave at vise omverdenen, at maskinmesterprofessionen er for alle – uanset køn.«

High Risk Area i og omkring Røde Havet udvides

Siden Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Dansk El-Forbund sammen med Danske Rederier tilbage i slutningen af december 2023 indgik aftale om gene- og ulempetillæg til søfarende ved sejlads i og omkring berørte områder i Det Røde Hav og Adenbugten, har situationen desværre udviklet sig negativt.

Houti bevægelsen udfører fortsat angreb på den internationale handelsflåde, og det har ført til, at det område, der karakteriseres som High Risk Area, er blevet udvidet markant. Udvidelsen er besluttet internationalt i IBF og er trådt i kraft per 16. februar og er i første omgang gældende frem til 30. april. I dansk kontekst er de involverede parter Maskinmestrenes Forening, Dansk El-Forbund, Metal Maritime og Danske Rederier blevet enige om at følge den internationale udvidelse og dermed udvide området.

Hvor High Risk Area tidligere var centreret omkring den sydlige del af Røde Havet, er hele Adenbugten nu også karakteriseret som High Risk Area. Dermed hele området mellem den somaliske nordkyst og op til grænsen mellem Yemen og Oman. Der er altså tale om en markant udvidelse af området.

I henhold til aftalen gælder stadig, at en passage igennem det nu udvidet High Risk Area udløser et tillæg på en ekstra dagshyre, det vil sige et tillæg på 100 procent af hyren, når området passeres. Tillægget gives pr. 24 timer skibet opholder sig i området. Aftalen dækker danske søfarende på danskflagede skibe hos rederier, der er medlemmer af Danske Rederier.

Udviklingen i området følges stadig tæt af de involverede parter, som har aftalt at holde tæt kontakt.

Læs også:

Fagforbund: De søfarende har ret til at afmønstre
Ny aftale til glæde for søfarende på dansk flagede skibe der sejler i Det Røde Hav
Maskinmestrenes Forening deltager i møde om trusselsbilledet i Det Røde Hav

Fagforbund: De søfarende har ret til at afmønstre

Situationen i Det Røde Hav udvikler sig løbende og efter endnu et angreb på et Maersk skib, er de tre fagforbund Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbud enige om, at de søfarende i henhold til Lov om søfarendes ansættelsesforhold har ret til at afmønstre, hvis ikke de ønsker at sejle i det berørte område.

”Situationen for de søfarende er bekymrende, og vi er i tæt kontakt med A.P. Moller – Maersk A/S og Danske Rederier. Vi vurderer, at forholdene i farvandet ved Bab-el-Mandeb og op langs Yemens kyst er af en sådan karakter, at de søfarende ifølge loven har ret til at afmønstre inden sejlads, hvis de ønsker det. De søfarendes sikkerhed og tryghed kommer før alt andet. Det har vi en klar forventning til, at der er enighed om,” lyder det i en fælles udtalelse fra de tre fagforbund Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbund.

Loven er klar
Som skrevet i den seneste nyhed omkring situationen i Det Røde Hav, så følger Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbund udviklingen tæt. I lyset af de seneste episoder med angrebene på ’MAERSK HANGZHOU’, som lørdag blev ramt af et missil og søndag blev angrebet af fire mindre både, mener de tre fagforbund, at den søfarende i henhold til paragraf 18a i Lov om søfarendes ansættelsesforhold har ret til at afmønstre inden sejlads igennem det berørte område. En holdning fagforbundene har haft siden situationen eskalerede, og nu er blevet bekræftet yderligere i.

I paragraf 18a hedder det blandt andet: ”Den søfarende har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og ellers i første havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Angrebene fandt sted på trods af den amerikansk ledede Operation Prosperity Guardian (OPG), som skal sikre sikker sejlads i Det Røde Hav, og som var baggrunden for, at Maersk genoptog passage i det berørte område.

Kontakt os
Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbund fortsætter med at følge udviklingen i det berørte område, da de søfarendes sikkerhed har absolut højeste prioritet.

Har du som søfarende spørgsmål til dine rettigheder, er du som altid velkommen til at kontakte din faglige organisation, hvor vi er klar til at bistå dig på bedst mulig måde i din konkrete situation.

Ny aftale til glæde for søfarende på dansk flagede skibe der sejler i Det Røde Hav

Maskinmestrenes Forening har sammen med Metal Maritime og Dansk El-Forbund indgået aftale med Danske Rederier om gene- og ulempetillæg til søfarende ved sejlads i berørte områder i Det Røde Hav samt den sydlige indsejling også til Det Røde Hav på grund af krigen mellem Israel og Hamas.

Den 15. december 2023 udsendte Maskinmestrenes Forening nyhed om det ændrede trusselsbillede, hvori vi skrev om rederiernes ruteomlægning som følge af en række drone- og missilangreb foranlediget af Houthi-bevægelsen i Yemen og/eller af andre, som støtter Hamas i konflikten.

Siden er der sket en dannelse af amerikansk ledet ”Operation Prosperity Guardian”, der skal medvirke til at sikre en sikker passage af civile skibe i Det Røde Hav.

‘Netop at sikre vores søfarende medlemmer ved sejlads i Det Røde Hav har været af højeste prioriteret, samtidig med at de søfarende modtager gene- og ulempetillæg, og derfor er det tilfredsstillende med aftalen’, udtaler formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Tillæg
Ved passage af det definerede ”High Risk Area” er det aftalt, at der udbetales et tillæg på 100 procent af en 1/30 af den månedlige grundhyre eller sædvanlig fast hyre. Tillægget gives pr. påbegyndte 24 timer, så længe skibet opholder sig i området.

Retningslinjer
I forbindelse med indgået aftale drøftede parterne flere emner omkring forholdene ved passage i det berørte område. For Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Dansk E-Forbund var det vigtigt at sikre sig, at en passage med et dansk flaget skib, som minimum overholder retningslinjerne fra den amerikansk ledet ”Operation Prosperitry Guardian”, der skal sikre sikker sejlads i området.

En opfattelse Danske Rederier delte og havde en klar forventning om, at dets medlemmer overholdt disse retningslinjer. Parterne er fortsat enige om at være i en tæt dialog om udviklingen i området og mødes med kort varsel, hvis situationen ændrer sig.

Læs aftalen her.

Spørgsmål eller bemærkninger til nyhed og/eller aftale samt rettigheder for søfarende kan rettes til Søren Nim Larsen, snl@mmf.dk.