Vigtigt at arbejdsgiver sørger for instruktion af udførelse af arbejde

I en Østre Landsrets sag blev der taget stilling til, om en arbejdsgiver var ansvarlig for en medarbejders skade (ammoniakudslip) i forbindelse med udførelse af rengøringsarbejde.

I den omhandlende sag rengjorde en medarbejder diverse industrimaskiner og fryselokale. Til at udføre arbejdet anvendte medarbejderen en højtryksspuler. I forbindelse med højtryksspuling af fryselokale måtte medarbejderen gøre brug af en stige og yderligere holde fast på et rør i flere meters højde. Under udførsel af arbejdet skete der en pludselig udsivning af ammoniakdampe i lokalet, hvilket påvirkede medarbejderen meget hurtigt, og denne fik problemer med vejrtrækning og andet ubehag.

Ulykken blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og anerkendt. Medarbejderen fik efterfølgende tildelt varigt mén og erhvervsevnetab henset til konstant besvær med vejrtrækning og åndenød.

Men her sluttede sagen ikke. Medarbejderens faglige organisation rettede henvendelse til arbejdsgiveren med krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte, fordi den faglige organisation vurderede, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Den faglige organisation vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde sørget for at planlægge udførelsen af rengøringsarbejdet ved at instruere medarbejderen grundigt i de forskellige forhold på arbejdspladsen og de eventuelle ricisi, der måtte være. På den baggrund vurderede den faglige organisation, at arbejdsgiveren havde tilsidesat sine arbejdsmiljøretlige forpligtelser og følgelig var ansvarlig for medarbejderens tilskadekomst.

Om selve det udførte arbejde var der under sagen diskussion om, hvordan den pludselige udsivning kunne ske. Det blev skønsmæssigt vurderet, at medarbejderen sandsynligvis havde medvirket hertil ved et stød eller andet. Samtidig kunne den pludselige udsivning ikke tilskrives problemer ved anlægget. 

Ansvar for skade
Byretten bemærkede særskilt, at medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang havde modtaget udførlig instruktion om installationer i fryselokalet, som medarbejderen skulle være opmærksom på ved udførelse af rengøringsarbejdet. Derfor blev arbejdsgiveren ansvarlig for medarbejderens tilskadekomst. 

Landsretten bemærkede, at ulykken sandsynligvis var forårsaget af medarbejderen, idet denne havde ramt en installation. Uanset dette stadfæstede Landsretten afgørelsen fra Byretten, fordi der var denne særlige risiko forbundet med udførsel af rengøringsarbejdet, som medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang havde modtaget instruktion i, hvorfor arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Arbejdsmarkedsafdeling.

Af chefjurist Søren Nim Larsen

Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift

Regeringen lancerer nu i samarbejde med søfartserhvervet en smidig løsning, så af- og påmønstring bliver muligt i Danmark og andre lande i Europa. Samtidig presser regeringen på internationalt for at få flere lande til at gå samme vej.

Flere hundrede tusinde søfolk er på verdensplan strandet på skibe og kan ikke komme hjem til deres familier på grund af COVID-19-pandemien. Det gør sig også gældende på de danske rederiers skibe, hvor flere tusinde søfolk har fået forlænget deres udmønstring. Erhvervsminister Simon Kollerup har gennem målrettet indsats imødekommet en fælles opfordring, som han modtog sidst i juni fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening.

I brevet fra de tre organisationer, som samtidig blev sendt til udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup, lyder det blandt andet: ’Danmark bør gå forrest og vise vejen for andre lande ved at gøre Danmark til et sikkert og effektivt knudepunkt for skift af besætninger, der uden COVID-19 for længst burde og ville have været skiftet.’

Taskforce sikrer første skridt på vejen
En taskforce nedsat af erhvervsministeren med repræsentanter fra alle involverede ministerier samt fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening har nu nået første delmål: At skabe mulighed for sikre besætningsskift i Danmark og andre lande i Europa.

Modellen består af flere elementer, hvor myndighederne er centrale i regeludmøntningen, mens erhvervet bærer den del, der omfatter selve udførelsen. Søfarende, der har behov for det, kan få visum til ind- eller udrejse af Danmark under kontrollerede forhold, så de enten kan på- eller afmønstre i Danmark eller Europa. Erhvervet tager de nødvendige forholdsregler for at minimere smitterisiko for såvel de søfarende som det danske samfund. For eksempel vil søfarende på gennemrejse blive isoleret på hoteller, og de får særskilte afsnit i lufthavnene. Udenlandske søfarende vil også få mulighed for at blive testet for Corona i Danmark, mens rederier og rederiorganisationer koordinerer flytransport i fortrinsvis chartrede fly til og fra enten Kastrup eller Billund.

Med tiltaget fra regeringen lever Danmark nu op til tilsagnet givet på den internationale konference i London 09. juli, hvor Danmark sammen med 12 øvrige lande underskrev en fælles erklæring, der opfordrer til omgående handling for at løse problemerne for de tusindvis af søfarende, der ikke kan komme hverken ud eller hjem som følge af restriktionerne indført under COVID-19-pandemien.

Danmark skal være foregangsland
Næste mål er at få andre lande til at gå samme vej, og her arbejder den danske regering, Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening videre på at sikre sammenhæng mellem, hvordan andre lande håndterer problematikken i både Europa og resten af verden.

’Mens mange danskere har brugt Corona-krisen til at være mere sammen med familien, har et stort antal danske søfolk været nødt til at undvære familie og venner i meget længere tid end normalt. Det er i forvejen hårdt at være lang tid væk fra familien, men det er ekstra hårdt, når det sker midt i en pandemi, og det risikerer i sidste ende at gå ud over arbejdsmiljøet og sikkerheden til søs. Derfor mener jeg, at vi som en af verdens største søfartsnationer er forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med branchen har fundet en løsning, som sørger for, at de søfarende igen kan få fast jord under fødderne,’ siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Organisationer tilfredse med aftalen
De manglende besætningsskift er internationalt en humanitær krise. Konkret vurderes der pt. at være 200.000 søfarende på verdensplan, som er fanget om bord uden mulighed for at komme hjem. Mange er blevet fædre uden at have haft mulighed for at komme hjem og være med til familieforøgelsen – andre har mistet nærtstående familiemedlemmer uden at have kunnet tage afsked eller deltage i begravelser. Uvisheden om, hvornår afløsning kan finde sted, er en opslidende psykisk belastning, der for længst for mange har overskredet grænsen for, hvornår nok er nok.

Derfor udtrykkes der hos både Dansk Metal, Danske Rederier og Maskinmestrenes Forening stor tilfredshed med, at erhvervsministeriet har udvist både engagement og handlekraft i arbejdet.

’Vi er rigtig glade for, at der nu er blevet fundet en løsning. Mange søfolk har været væk fra deres familier og venner i alt for lang tid, og de har i den grad fortjent at komme sikkert hjem. Vi har haft en rigtig god dialog og samarbejde med regeringen og erhvervsministeren om dette her problem. Det er godt, at Danmark tager skridt til at hjælpe med at løse dette store problem for søfarende, vi håber at der også er andre lande, som tager tilsvarende skridt,’ siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

’Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen lynhurtigt på tværs af ministerier har sikret, at Danmark går forrest og viser, at det godt kan lade sig gøre at skifte skibenes besætninger på forsvarlig vis. Danmark tager nu en aktiv rolle for at afhjælpe den ulykkelige situation som tusindvis af søfolk befinder sig i lige nu verden over. Det forpligter at være verdens femte største søfartsnation – det ansvar har regeringen også i denne situation levet op til,’ fortsætter Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier.

Samme holdning udtrykkes af formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen: ’Det er på tide at verdens lande anerkender søfolkenes store indsats for at sikre de globale forsyningslinjer – også i en Coronatid. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i Danmark i fællesskab har fundet en model, hvor vi kan sikre, at de søfarende kan blive afløst sundhedsmæssigt forsvarligt og vi ser gerne at andre lande bliver inspireret til at finde lignende løsninger.’

Canada og Holland etablerede tidligere i juni knudepunkter for besætningsskift og Hong Kong er gået samme vej. Senest er der også positive meldinger fra Filippinerne om at etablere korridorer for besætningsskift. ITF har internationalt lagt pres på ved at opfordre søfarende til at kræve at komme hjem, hvilket har fremmet den internationale forståelse for, at skibsfarten er helt afgørende for forsyningslinjerne.

Læs organisationernes brev til erhvervsminister Simon Kollerup her.

Ny bestyrelse i Maskinmestrenes Forening

I dag – onsdag den 01. juli 2020 – starter det nye foreningsår og samtidig tiltræder bestyrelsen, som medlemmerne ved urafstemningen i foråret bestemte den sammensat.

Hele seks nyvalgte medlemmer starter i dag bestyrelsesarbejdet. Velkommen til – vi glæder os til samarbejdet!

Bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening ser pr. 01. juli 2020 således ud:

Formand:      

  • Lars Have Hansen

Bestyrelsesmedlemmer valgt på landmandat:

  • Gustav Schmidt Hansen
  • Henning Horn
  • Kenneth Sørensen
  • Lasse T. Helledi
  • Majbrit Grymer Hoppe
  • Peter Skovgaard
  • Søren Lindblad

Bestyrelsesmedlemmer valgt på maritimt/offshore mandat:

  • Anders Teglgaard Sørensen
  • Henrik Amstrup Lauritsen
  • Henrik Bjørndal Pedersen
  • Jan Rose Andresen
  • Mia Emiliussen
  • Morten Lyngsaa Madsen
  • Peter Buch Dubery

Kritiske revisorer:

  • Jens Christian Sahl
  • Poul-Henrik Appelqvist

Kritiske revisor suppleanter:

  • Ivan Höche
  • Peter Strini

Næstformand vælges, når bestyrelsen konstituerer sig i forbindelse med første bestyrelsesmøde i august.

Når vi byder seks nye bestyrelsesmedlemmer velkommen, betyder det samtidig tak for denne gang til andre. Tak til de bestyrelsesmedlemmer, som i denne omgang udtræder. Tak for jeres engagement og mangeårige indsats i Maskinmestrenes Forening.

Bestyrelsen, valgperioder og kontaktdata finder du på mmf.dk.

Må medarbejdere trodse Udenrigsministeriets rejsevejledning?

Sommerferien står for døren, men muligheden for at komme væk og opleve andre kulturer og et andet klima er begrænset i forhold til, hvad vi er vant til. Nogle fristes måske til at tage en tur op i det svenske eller se, om der går en flyafgang uden for Europa – og dermed trodse det danske udenrigsministeriums anbefalinger. Dette skal man som medarbejder dog passe på med, da det kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

Alle ikke-nødvendige rejser frarådes frem til den 27. juni 2020, medmindre destinationen hedder Island, Tyskland eller Norge. Fra den 27. juni ændres rejsevejledningen således, at det afhænger af smittetrykket i det pågældende land, om en rejse til en destination inden for EU- og Schengen samt Storbritannien frarådes. På nuværende tidspunkt ligger kun Sverige og Portugal over Udenrigsministeriets grænseværdier. Statens Serum Institut vil ugentligt udarbejde en tabel med lande, der klassificeres som henholdsvis ‘åbne’ eller ‘karantænelande’.

Kommer du hjem fra en rejse til et land, som klassificeres som et karantæneland, anbefaler Udenrigsministeriet, at du går i 14 dages hjemmekarantæne.

Betragtes som selvforskyldt sygdom

Arbejdsgiver har en anerkendelsesværdig interesse i, at der ikke bliver bragt smitte ind på arbejdspladsen, og derfor kan arbejdsgiver godt kræve, at du ikke møder ind på arbejde i den periode, hvor Udenrigsministeriet anbefaler, at du er i karantæne. Trodser man alligevel anbefalingerne og tager til et ‘karantæneland’, vil dette sidestilles med selvforskyldt sygdom, og det vil være misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Arbejdsgivere bør gøre klart over for sine medarbejdere, hvordan hjemkomst fra et karantæneland vil blive håndteret, men selv uden sådanne retningslinjer, vil en rejse i fritiden til et karantæneland kunne udgøre misligholdelse af ansættelsesforholdet med den konsekvens, at du mister lønnen i karantæneperioden eller i værste fald bliver fyret.

Maskinmestrenes Forening anbefaler

MF anbefaler, at medarbejdere overholder Udenrigsministeriets rejsevejledning i forbindelse med afholdelse af sommerferie. Transit gennem et land medfører som udgangspunkt ikke at du omfattes af Udenrigsministeriets rejsevejledning for dette land – herunder karantæneopfordringen. Kører du derfor uden stop igennem Sverige for at komme til Norge eller Ystad for at stå på en færge til Bornholm, anbefales det ikke, at du efterfølgende går i karantæne, og dette kan arbejdsgiver heller ikke kræve.

Er medarbejderen fast besluttet på, at din sommerferie skal gå til Sverige eller en anden destination som frarådes, så anbefaler MF, at du drøfter med din arbejdsgiver, hvordan den efterfølgende karantæneperiode håndteres. I den forbindelse kan overvejes hjemmearbejde, brug af ferie eller afspadsering.

Har du spørgsmål relateret til afholdelse af ferie, er du velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening.

Af juridisk konsulent, Christian Bonne Rasmussen

Arbejdsmiljøloven er ændret

I december 2019 blev ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget i Folketinget. Lovændringen indebærer, at reglerne er blevet mere forståelige, og at en række sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder fjernes.

Med virkning fra 1. september 2020 indføres der som noget nyt mulighed for, at Arbejdstilsynet kan indgå aftaler med en arbejdsgiver om forbedring af arbejdsmiljøet og dermed løse et konkret arbejdsmiljøproblem indenfor en nærmere fastsat tidsfrist. Ved som beskrevet at indgå aftaler med Arbejdstilsynet undgår arbejdsgiveren som udgangspunkt at få en afgørelse fra Arbejdstilsynet omhandlende faktisk konstaterede problemer.

Skulle arbejdsgivere i forlængelse af ovenstående fortsætte med at foretage overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, risikerer de fremover, at skulle betale et gebyr for tilsyn, hvis Arbejdstilsynet ved opfølgende tilsyn konstaterer fortsatte overtrædelser heraf. Ændringen træder tillige i kraft den 1. september 2020. Hvad angår størrelsen af gebyret kan der læses mere herom.

Lovændringen betyder endvidere, at der med virkning fra den 1. september 2020 sker en skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som medfører alvorlige personskader, eller som har døden til følge. Bødeniveauet skærpes tillige i situationer ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening.

Af chefjurist Søren Nim Larsen