Nyt uddannelsesudspil – maskinmesteruddannelsen starter op i Sønderborg og Thisted

I dag præsenterede regeringen udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’, der skal sørge for, at man, uanset hvor i landet man bor, har uddannelser tæt på. Udspillet bygger blandt andet på, at der skal oprettes 25 nye uddannelser uden for de fire store studiebyer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – frem mod 2025.

Regeringen vil med uddannelsesudspillet blandt andet sikre erhvervslivet de bedste forudsætninger for at tiltrække kompetent arbejdskraft samt forbedre uddannelsesmulighederne udenfor de centrale uddannelsesbyer. Der er tale om i alt 7.500 nye studiepladser i de kommende fire år, og én af dem er maskinmesteruddannelsen, som påtænkes at skulle startes op i Thisted og Sønderborg.

I den sammenhæng udtalte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad på dagens pressemøde blandt andet, at der i Sønderborg og omegn findes både store og særdeles specialiserede industrivirksomheder, som har kendskab til og brug for maskinmestre, og at det derfor er et oplagt sted til endnu en maskinmesterskole. Den holdning deles af Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen (S).

– Vi er rigtig glade for, at man ser potentialet i Sønderborg-området, og at vi bliver tilgodeset med en ny, stærk uddannelse som maskinmesteruddannelsen. Der er blevet lyttet til vores styrkepositioner, så vi uddanner unge til job i de brancher, der er stærke – eller er ved at blive det – i vores område,’ siger borgmesteren i dag til JydskeVestkysten og hæfter sig især ved, at maskinmestre kommer med de rigtige kompetencer til at udvikle og implementere nye energirigtige og grønne løsninger og på den måde bliver et godt supplement til områdets øvrige tekniske uddannelser i Danmarks fjerdestørste industrikommune.

Også i Maskinmestrenes Forening imødeses initiativet.

’Det er positivt, at der i fremtiden bliver endnu bedre og geografisk bredere mulighed for at uddanne flere maskinmestre. Det er en profession, som industrien i høj grad efterspørger blandt andet i forbindelse med den grønne omstilling. I Maskinmestrenes Forening glæder vi os til at se, hvordan der i den kommende tid arbejdes videre med udspillet fra regeringens side, og vi fortsætter som organisation vores gode dialog og samarbejde med de eksisterende skoler og uddannelsescentre, så vi også i fremtiden sikrer, at uddannelsen – uanset hvor i landet den foregår – holder sin høje kvalitet,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Gebyrer på autorisation bliver tredoblet

Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyret for registrering af autorisationer. Det undrer TEKNIQ Arbejdsgiverne i en tid, hvor digitaliseringen netop skal gøre den slags billigere.

Fra årsskiftet bliver det væsentligt dyrere at få registreret autorisation som blandt andet el- og vvs-installatør. Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyrerne fra 1.250 kroner til 3.725 kroner, hvilket bliver begrundet med, at opkrævningen skal svare til de reelle omkostninger i forbindelse med registreringen. Det vækker dog en vis undren hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

”Det er jo ikke sådan, at der er kommet tre gange så mange personer til at behandle de her sager, eller at der bruges tre gange så mange resurser som for et år siden. Det er udtryk for, at Sikkerhedsstyrelsen har været for længe om at ajourføre omkostningerne, og derfor virker det også voldsomt, når styrelsen pludselig tredobler gebyrerne. Samtidig undrer det, at stigningen kommer i en tid, hvor digitaliseringen af styrelsens ydelser jo netop skulle gøre den slags billigere,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Gebyrstigningerne træder i kraft den 1. januar 2021 og omfatter registrering hos Sikkerhedsstyrelsen ved autorisation til el, vvs, gas og kloakvirksomhed samt godkendelse af en fagligt ansvarlig i virksomheden. I alle tilfælde koster det nu hver gang 3.725 kroner i stedet for 1.250 kroner.
TEKNIQ Arbejdsgiverne vil derfor holde øje med, om det betyder, at installatører udskyder deres registrering for at spare penge og dermed laver uautoriseret arbejde. Derudover forudser organisationen, at gebyrstigningen særligt vil ramme de mindre virksomheder.

”Det er et gebyr, man betaler både ved etableringen og omdannelsen af virksomheden, så virksomhederne betaler flere gange for det. Det rammer i højere grad de små virksomheder og iværksætterne, og det er uheldigt, at regeringen med denne gebyrstigning forringer virksomhedernes generelle rammevilkår,” siger Simon O. Rasmussen.

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 6069 8891

Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Opskriften på en succes

En god underviser kan gøre en verden til forskel. Det skal anerkendes, fejres og belønnes – og det blev det, da H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i denne uge for første gang uddelte Undervisningsprisen til syv undervisere på de videregående uddannelser.

De syv vindere spænder bredt og har hver især udmærket sig ved at nytænke deres undervisning, skabe engagement og inspirere både studerende og kolleger. Den ene er maskinmester og underviser på Aarhus Maskinmesterskole, Per Hessellund.

Fjernundervisning med nærvær
Den gode underviser tør godt blive upopulær, mener Per Hessellund. Det er lykkedes ham at skabe fjernundervisning, der skaber samme følelse af nærvær som almindelig fremmødeundervisning.

Det er langt fra let at skabe et levende undervisningsmiljø, når ens studerende sidder spredt rundt i det ganske land og kun mødes via internettet på en skærm, men det er lykkedes her. Selvom de studerende på fjernundervisningsforløbet kun mødes på skolen 3-4 gange om året, har Per Hessellund næsten en endnu tættere relation til dem, end han havde, dengang han underviste i et almindeligt klasselokale.

‘Vi er jo hjemme i hinandens stuer. Lige pludselig kommer konen ind, eller et barnehoved stikker lige ind og skal se, hvad der sker på skærmen,’ siger han.

Mastermind bag fjernundervisningskonceptet
Per Hessellund har selv været med til at udtænke og udvikle konceptet for fjernundervisningen. Idéen er grundlæggende at droppe den klassiske forelæsning. I stedet er undervisningen struktureret om problemorienterede projektforløb, hvor alle fag fra el til management sættes i spil, når de studerende i grupper skal løse konkrete problemer.

Den hemmelige ingrediens, som får fjernundervisningskonceptet til at virke, er ikke dyre it-løsninger og fancy digitale platforme. I stedet er de digitale arbejdsredskaber simple. Både studiegrupper og hele holdet mødes i gruppe-videokonferencer og deler Word-dokumenter, som alle i studiegruppen og underviseren kan samarbejde om.

‘Hvis man forelæser om noget, hvor de studerende er på helt ny grund, så kan man ret hurtigt fornemme, at man slukker lyset i den anden ende. Her er det lidt sådan, at lyset måske godt nok er blevet slukket, men der skal ikke ret meget til at puste liv i det igen,’ siger Per Hessellund.

En god underviser tør gøre det upopulære
På trods af, at de studerende kun mødes via en skærm, opbygger de typisk et meget tæt forhold til deres studiegrupper, som de samarbejder med mange timer hver dag fra deres fysisk adskilte arbejdsstationer.

‘Det lykkes heldigvis oftest at få lavet nogle rigtig gode studiegrupper, når de starter op. Men en maskinmester er også en teknisk leder, så derfor er vi også opmærksomme på, at der er nogle kompetencer, der ligger i at arbejde sammen, som man også skal udfordres på,’ siger Per Hessellund.

På første semester må de studerende selv vælge deres grupper, men på næste semester bryder Per Hessellund grupperne op, ryster posen og sammensætter nye grupper. Det handler om at lære at acceptere, at alle arbejder forskelligt.

Studiegrupperne er så vigtige for de studerendes hverdag, at øvelsen ofte møder utilfredshed blandt de studerende.

‘Som underviser skal man ikke være bange for at blive upopulær, hvis man har en idé med det. Man skal passe på, at man ikke bare løber efter den gode stemning, for det er ikke altid dén, man lærer mest af,’ siger Per Hessellund.

Klæder de studerende på til den grønne omstilling
Når en færdiguddannet maskinmester kommer ud, og der er knas med teknikken – uanset om det er i maskinrummet på et containerskib eller på et industrianlæg – så er det maskinmesterens opgave at identificere problemet og løse det.

‘Så der er selvfølgelig en række færdigheder, en maskinmester gerne skal besidde. Jeg mener, at én af de færdigheder er evnen til at sætte sig ind i nyt stof,’ siger Per Hessellund.

Det gælder ikke mindst i disse år, hvor udviklingen af nye teknologier og energisystemer går rivende stærkt, mens verden omstiller sig til en fremtid, hvor bæredygtig energi erstatter fossile energikilder.

‘Derfor er det vigtigt for mig, at de studerende lærer at lære,’ siger Per Hessellund.

Se en videopræsentation af Per Hessellund.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Den nyeste teknologi til fremtidens maskinmestre

Sammen har Aarhus Maskinmesterskole og en række virksomheder skabt et CO2-køleanlæg, der skal indgå i undervisning og uddannelse af fremtidige maskinmesterstuderende i Aarhus.

CO2 er et naturligt kølemiddel med et Global Warming Potential på 1. Vælger man CO2 som kølemiddel, vælger man samtidigt en klimaneutral løsning. CO2-køleanlægget er blevet installeret i kælderen på Aarhus Maskinmesterskole i slutningen af 2019 og blev taget i brug kort efter. Det helt nye CO2-køleanlæg vil gøre det meget lettere for studerende at omsætte den teoretiske undervisning, som foregår i klasseværelset, til maskinmester-praksis: 

– Anlægget er bygget, så de studerende kan se og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Samtidigt får de lov til at arbejde med et anlæg af højeste kvalitet. Det gør noget godt for undervisningen, understreger Lars Astrup, underviser og maskinmester hos Aarhus Maskinmesterskole. Han er en af de praktiske undervisere, der skal lære de maskinmesterstuderende om styring, betjening og fejlfinding ved CO2-anlæg. 

Samlet intelligens 
Bitzer har leveret seks kompressorer til projektet: Tre Ecoline ME stempelkompressorer til subkritiske anvendelser og tre Ecoline+ stempelkompressorer til transkritiske anvendelser, som er udstyret med Line Start Permanent Magnet Motor, Varistep kapacitetsregulering og IQ-modul. IQ-modulet er et avanceret beskyttelsesmodul, som styrer kapacitetsreguleringen og overvåger kompressorernes tilstande. Det giver lærer og studerende en mulighed for hurtigt at kunne se og analysere historiske data samt direkte driftsdata. IQ-modulet optimerer anlægget ved at overvåge og indsamle data om temperatur, tryk og oliesystemet. Med de indsamlede data kan de studerende overvåge anlægget og energiforbruget og på den baggrund give kvalificerede forslag til optimering. IQ-modulet kan også tilgås via Bluetooth ved hjælp af Bitzers BEST-software. BEST er gratis og kan tilgås via både smartphone, tablet og computer. 

Udbud og efterspørgsel 
CO2 -køleanlægget er finansieret af fondsmidler fra Den Danske Maritime Fond. De involverede virksomheder har hver især tilbudt de enkelte dele og komponenter til en minimumspris. På den måde er køleanlægget blevet bygget med afsæt i markedets førende komponenter, og det giver de studerende mulighed for at arbejde med et CO2 -køleanlæg i sublim kvalitet. Virksomheden JF Køleteknik har bygget og installeret anlægget hos Aarhus Maskinmesterskole. Anlægget blev designet af JF Køleteknik og Per Skærbæk, som er konsulent ved Aarhus Maskinmesterskole og indehaver af konsulentvirksomheden Cool Partners. JF Køleteknik har tidligere arbejdet med at bygge og konstruere køleanlæg til undervisningsbrug. Virksomheden har siden 2009 bygget 130 CO2 -køleanlæg – alle med Bitzer kompressorer. 

– Vi har stor erfaring på dette område, og når alle samarbejdspartnere mødes og deler erfaring, som vi gjorde i forbindelse med projektet med Aarhus Maskinmesterskole, så går jeg altid klogere ud ad døren, end da jeg kom, fortæller Morten Hansen, indehaver af JF Køleteknik. H. Jessen Jürgensen har solgt Bitzer komponenterne til JF Køleteknik og støttet projektet med en ekstra rabat og teknisk support. Både JF Køleteknik og H. Jessen Jürgensen oplever, at det kan være svært at rekruttere nye kræfter med interesse for køleteknik, så de har begge en ekstra interesse i at støtte projektet, da de er afhængige af på sigt at kunne finde kvalificeret arbejdskraft med viden om CO2-køleanlæg.

– Vi leder med lys og lygte efter maskinmesteruddannede, der forstår sig på køl og CO2-køl, men dem er der ikke mange af. Når vi støtter op om bygningen af et sådant anlæg til undervisningsbrug, så gør vi det også for, at flere unge maskinmestre kan få øjnene op for fagområdet køl. På den måde kan vi på sigt rekruttere mere kvalificeret arbejdskraft, fortæller Kim Kirkegaard, regionschef hos H. Jessen Jürgensen.

Bæredygtig uddannelse
Store markedskræfter i fiskeindustrien har efterspurgt mere viden om større CO2-industrikøleanlæg til maritim brug. 

– Denne interesse er meget væsentlig for Aarhus Maskinmesterskole. Vi skal på sigt levere de kompetencer, som markedet efterspørger; deriblandt anvendt forskning, fortæller Søren Skøtt Andreasen, forskningsleder hos Aarhus Maskinmesterskole.

Aarhus Maskinmesterskole vil gerne uddanne deres studerende, så de også kan varetage køleanlæg med CO2, da det tegner til at blive en væsentlig del af fremtidens køleanlæg. Derfor vil alle fremtidige studerende på Aarhus Maskinmesterskole komme i kontakt med det nye CO2-anlæg. Ny europæisk lovgivning peger ligeledes i retning af CO2-køl, da lovgivningen kræver en trinvis nedregulering af HFC- og HCFC-kølemidler med høje GWP-værdier. Underviser Lars Astrup møder ofte studerende med særlig interesse for en bæredygtig fremtid, hvor der foretrækkes naturlige kølemidler som CO2, propan og ammoniak. 

– Med det nye CO2-køleanlæg kan jeg i min undervisning også fokusere på, hvordan vi arbejder på at skabe en bæredygtig køleindustri – her er CO2-anlægget en optimerende og mere klimabevidst løsning, understreger han.

Køleanlægget skal også danne grundlag for ny ekstern undervisning, hvor interesserede fra kølebranchen kan få undervisning i CO2-køl på et højere niveau med afsæt i det nye anlæg. 

– Alle involverede parter vil yde, så vi sammen kan skabe en udvikling af køleindustrien, understreger Per Skærbæk fra Cool Partners. Per Skærbæk skal varetage dele af den eksterne undervisning, som Aarhus Maskinmesterskole vil udbyde med afsæt i det nye CO2-køleanlæg. Det sker i forlængelse af visionen om at gøre Danmark til et uddannelsesmæssigt kølecentrum.

Kilde: HVAC Magasinet – fagmagasinet, der igennem 55 år har leveret branchenyheder, om indeklima og bæredygtigt byggeri for rådgivende ingeniører, arkitekter, vvs-installatører, entreprenører og professionelle bygherrer.

Maskinmesteruddannelsen blandt de 25 mest søgte i år

Den samlede søgning til videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding blev opgjort pr. 5. juli og afslører, at flere unge vil være maskinmester.

Årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) afslører, at maskinmesteruddannelsen – udover at være blandt de 25 mest søgte uddannelser – på landsplan samlet set har en fremgang i antal ansøgere på 13 procent. I 2019 ansøgte 698 om optag på maskinmesteruddannelsen, mens tallet i år er 792.

Erhvervet vil gerne have flere
Maskinmestrenes Forening er naturligvis glade for fremgangen i optaget på den bredeste videregående tekniske uddannelse i Danmark, for der er – og vil fortsat blive ved med at være – brug for maskinmestre.

´Maskinmestre har en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi. Derfor er det afgørende, at endnu flere unge, skarpe hjerner vælger maskinmesteruddannelsen til’, siger Lars Have Hansen, formand i Maskinmestrenes Forening og kvitterer endvidere for de ekstra midler, som Folketinget har bevilget for at sikre ekstra pladser på de såkaldte STEM-uddannelser, som også maskinmesteruddannelsen er en del af.

´De ekstra studiepladser betyder, at så mange som muligt, der kan og vil være maskinmester, har muligheden’ afslutter formanden.

Oversigt over søgningen pr. 5. juli kan ses på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Flere kvinder skal ind på de maritime uddannelser

Under 10 procent af de studerende på de maritime uddannelser er kvinder. En rapport viser, at kvinder blandt andet mangler viden om de mange muligheder, der er med en maritim uddannelse. Det skal der gøres noget ved, mener uddannelses- og forskningsministeren.

Der er generelt få kvinder på de maritime uddannelser, men især på maskinmester- og skibsføreruddannelserne er kvinderne i undertal. Alt for mange kvinder kender ikke til de gode karrieremuligheder, som uddannelserne giver. Det viser en rapport, udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bliver offentliggjort i dag.

For eksempel fravælger mange kvinder uddannelsen til maskinmester, fordi de opfatter den som en specialistuddannelse, som er lig med en karriere til søs – selv om størstedelen af maskinmestre faktisk arbejder på land, og uddannelsen er en teknisk generalistuddannelse, der blandt andet har fokus på ledelse.

– Det Blå Danmark spiller en central rolle for dansk vækst. Branchen har allerede fokus på kønsproblemstillingen, og det skal vi også have i uddannelsessammenhæng. Flere skal kende til mulighederne og vide, at de maritime uddannelser også er for dem. Vi skal have alle i spil – så branchen får adgang til en større talentmasse, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Rapporten viser også, at de maritime uddannelser er forbundet med en mandsdomineret kultur, som fraholder flere kvinder fra at vælge det maritime erhverv.

– Vi kan se, at de maritime uddannelser og brancherne, som udgør Det Blå Danmark, konsekvent bliver fravalgt. Både på grund af kønsstrukturer, og fordi valget ikke bliver truffet på et oplyst grundlag. Det skal der rettes op på, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet afsætter nu 500.000 kroner til, at optaget af kvinder på de maritime uddannelser bliver styrket med baggrund i rapportens resultater.

Læs rapporten: Kvinder på de maritime uddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

For yderligere oplysninger, kontakt:
Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181

Giftig cocktail af havvand og miljøolie

Marcus Nielsen blev hædret med andenpræmien ved kåringen af årets bachelorprojekt for sin undersøgelse af stævnrørspakdåser, som ødelægges af en blanding af havvand og miljøolie.

Olie og vand er ikke en appetitlig cocktail – heller ikke om bord på skibe, hvor en syreholdig blanding af smøreolie og indtrængende havvand kan medføre flere problemer, heriblandt deformerede pakdåser, og behov for oprensning og udskiftning af store mængder smøreolie. Disse problemer har Marcus Nielsen undersøgt nærmere i sit bachelorprojekt ’Lækage på stævnrørspakdåse’, der tager udgangspunkt i hans bachelorpraktik om bord på et containerskib.

Projektet er blevet hædret med andenpræmien ved kåringen af de bedste bachelorprojekter fra 2019.

Oprindelig valgte Marcus Nielsen at uddanne sig til maskinmester for at kunne begynde sit arbejdsliv til søs. Han indgik derfor kontrakt med et rederi i forbindelse med, at han påbegyndte uddannelsen på SIMAC.

»Jeg ville gerne have muligheden for at komme ud og se verden og samtidig afprøve, om et arbejdsliv til søs var noget for mig. Det har jeg efterfølgende fundet ud af, at det ikke er, men jeg er glad for, at jeg fik prøvet at sejle nogle måneder – både i begyndelsen og ved afslutningen af uddannelsen,« fortæller han.

I sine to måneders bachelorpraktik sejlede han med et containerskib og havde øjne og ører åbne for emner, der kunne bruges i selve bachelorprojektet.

»Om bord hørte jeg nogle af mestrene i maskinen tale om problemer med stævnrørene og pakninger, der lækkede. Der var også konstateret en stigning i gravitationstanken mellem pakdåserne, hvilket kunne tyde på, at der fandt vandindtrængning sted. Jeg blev nysgerrig og begyndte at undersøge de problemstillinger lidt nærmere,« fortæller Marcus Nielsen.

Environmentally Acceptable Lubricants
Hans bachelorprojekt kigger mere specifikt på de problemstillinger, der opstår, når indtrængende havvand blandes med EALolie. EAL står for Environmentally Acceptable Lubricants, og det pågældende skib, som er udgangspunktet for projektet, sejler på ruter i USA, hvor der er krav om anvendelse af EAL.

»EAL er mere biologisk nedbrydelig end mineralske olier, og derfor er der nu af miljøhensyn begyndt at komme krav om anvendelse af disse typer olier. Men måske er de også mere følsomme over for indtrængende havvand. Det ville jeg gerne undersøge i mit bachelorprojekt,« siger Marcus Nielsen.

Under bachelorpraktikken til søs interviewede han et par af maskinmestrene om bord om de problemer, der kan opstå, når havvand trænger ind i pakdåser og blandes med olien i stævnrørsystemerne. Herved opstår syreforbindelser – såkaldt carboxylsyre – i en hydrolyseproces, hvor ester og vand bliver til syre og alkohol. Herved sker en deformering af pakdåserne.

»Men det allermest alvorlige er selvfølgelig, hvis olien mister sin smøreevne, og akslen ikke længere kan rotere, som den skal, i sit leje, men måske får øget friktion og i værste fald forårsager et lejehavari, så skibet mister sin fremdrivningskraft,« siger Marcus Nielsen.

I praksis har det vist sig umuligt at holde havvand ude fra stævnrørsystemerne, da de mekaniske kræfter fra skruen og skibets bevægelser i havet nogle gange er så store, at pakningerne ikke kan holde tæt.

»Der vil altid ske en lille vandindtrængen, så vand og olie bliver blandet. Det behøver ikke være et stort problem, når man kender oliens egenskaber og har de rette værktøjer og metoder til rådighed, men nu er EAL-olierne en ny udfordring, man skal lære at tackle, ser det ud til,« siger Marcus Nielsen.

Kun en lille plastring
Da Marcus Nielsen præsenterede sit forslag til bachelorprojektet for sin vejleder på MARTEC, var det dog ikke stor begejstring, han blev mødt med.

»Min vejleder sagde direkte, at han syntes problemstillingen var alt for lille til at kunne bære et bachelorprojekt. Det var jo egentlig bare en lille plastring i en pakdåse, der var utæt. På det tidspunkt var der halvanden måned til, at jeg skulle aflevere projektet, og jeg havde allerede brugt meget tid på den indledende research. Så jeg valgte at fortsætte med min oprindelige idé. Trods min vejleders melding fornemmede jeg, at der fagligt var nok kød på emnet, og det har jeg jo fået bekræftet med anerkendelsen fra Maskinmestrenes Forening,« siger han.

Som led i projektet indhentede han oplysninger fra blandt andet Søfartsstyrelsen, rederier, olieleverandører, stævnrørsfabrikanter og producenter af systemer til rensning af olie. Fra flere af eksperterne lød meldingen, at konsekvenserne af anvendelsen de nye typer miljøolier er ukendte for mange rederier og skibe.

»EAL-olierne har ikke samme egenskaber som mineralolier, når det gælder smøring og viskositet, og olierne reagerer heller ikke på samme måde, når de bliver blandet med vand. Når der opstår syredannelse i olien, nedsættes blandt andet viskositeten. Pakdåser svulmer op og bliver utætte. I sidste ende er smøringen af akslen måske truet,« siger Marcus Nielsen.

Tre hypoteser
I sit projekt fremlægger Marcus Nielsen tre forskellige hypoteser for årsagerne til problemenerne med nedbrydningen af pakdåserne og indtrængen af vand i stævnrørsystemerne.

1) Udefrakommende fragmenter trænger ind med havvandet.
2) Besætningerne kender ikke EAL-oliernes egenskaber godt nok og kan derfor ikke forebygge eller afhjælpe problemerne, når olien blandes med vand.
3) Udefrakommende fysiske påvirkninger – såsom trim/dybgang, hastighed, duver/ruller – ødelægger pakdåserne ved mekaniske kræfter.

»Jeg hælder til, at problemerne skyldes en kombination af anden og tredje hypotese. Jeg vurderer, at problemerne med EAL-olier i stævnrørsystemerne indtil videre ikke er særlig belyst, så der mangler simpelthen viden ude på skibene og i rederiernes tekniske organisationer. Kravene om at anvende EAL er forholdsvis nye, og samtidig er EAL-olierne ikke nødvendigvis identiske, så der ligger nok en større eller mindre læringskurve for rederierne, når de begynder at bruge EAL. Oliernes fysiske og kemiske egenskaber betyder, at de reagerer forskelligt, når de blandes med havvand, og det mangler man viden om,« siger Marcus Nielsen.

Tre løsninger
Han foreslår forskellige løsninger til at beskytte olien i pakdåsesystemerne:

1) Et luftsystem mellem de to yderste pakdåser. I stedet for en direkte vand til olie-flade får man dermed en vand til luft til olie-flade – med mulighed for et alarmsystem, hvis der kommer vand eller olie ind i luftsystemet.
2) En desorber, som kan fjerne vandet fra olien.
3) En teflonolie, som lægger sig i revner og lækager og lukker utætheder til.

»Nogle af de problemer, man oplevede på det skib, jeg sejlede med i min bachelorpraktik, kunne måske være løst med en desorber, men sådan en havde man ikke om bord. Så de blev nødt til at dræne den vandholdige olie af og hælde ny olie på,« fortæller han.

Om bord på skibet var der cirka 300 liter olie i stævnrørsystemet. Men på grund af problemerne med vand i olien havde man udskiftet olien flere gange, så der i alt var brugt 3.000 liter olie for at holde den rette oliekvalitet.

»Jeg har ikke en universalløsning, som alle rederierne bare kan anvende. Hvis et rederi konstaterer problemer i deres stævnrør- og pakdåsesystemer, som skyldes, at indtrængende vand ødelægger olien, må man ud fra det konkrete udgangspunkt prøve at finde den rigtige løsning. Optimalt kan man klare problemerne uden at skulle i dok, måske ved næste havneophold og måske endda i nogle tilfælde under sejlads. Men hvis kravene om EAL-olier breder sig i industrien, bliver man nødt til at finde nogle effektive værktøjer til at løse problemer, som disse typer olier fører med sig,« siger han.

Brug for mere viden
Marcus Nielsen vurderer, at EAL-problemernes løsning ligger i øget viden hos rederier og besætninger – og at der ikke teknisk mangler løsninger.

»Maskinmestre har ansvar for rigtig mange anlæg og processer om bord på skibe, og mange processer er ”usynlige” – for eksempel hvad der foregår inde i stævnrør. Nogle gange er det heller ikke nok at tage en olieprøve, fordi vand og olie ikke er homogent blandet, og man derfor ikke får et retvisende billede. Derfor tager det nogle gange tid at opdage nye problemstillinger og deres årsager og løsninger. Det tager også tid, før problemstillinger på de enkelte skibe bliver til en fælles problemstilling i et rederi, så man kan udnytte hinandens erfaringer. Jeg har kun undersøgt én type EAL-olie, så der kan gemme sig andre problemstillinger, hvis man begynder at kigge bredere på disse typer olier,« siger Marcus Nielsen, som efter afsluttet maskinmesteruddannelse har valgt at begynde karrieren som salgsingeniør hos Jumo, der sælger sensorer og måleteknik.

»Jeg fik faktisk job ved min første ansøgning,« siger han.

Studerende fra SIMAC vinder DM i entreprenørskab igen

Onsdag den 27. maj stod det igen klart, at innovation og entreprenørskab står højt på dagsordenen på den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. For sjette gang vandt studerende netop herfra nemlig førstepladsen ved DM i entreprenørskab.

De var i konkurrence mod 19 andre hold fra hele Danmark, der hver især på forhånd havde kvalificeret sig ved de forskellige regionale mesterskaber.

De tre maskinmesterstuderende løb med sejren for deres idé Hydro-SAFE, som er en særlig gummimanchet, der kan sammenkoble maskiner, helt uden at støv og snavs kommer med. Alt foregik naturligvis online og de tre studerende havde valgt at udføre deres pitch fra en lade, hvor de kunne fremvise deres prototype. Idéen faldt i så god jord hos dommerne, at sejren igen tilfaldt SIMAC. Næste skridt er EM i juni.

SIMAC har tidligere vundet DM i 2013, 2014, 2015, 2017 og 2019.

For yderligere info kontakt:

Underviser Thomas Holm Rasmussen: 7221 5672
Studerende Christoffer Damsgaard: 2016 5551