Pressemeddelelse – Behovet for maskinmestre er stort – og voksende

Hundredvis af virksomhedsrepræsentanter og maskinmestre har bidraget til Maskinmestrenes Forenings netop offentliggjorte aftager- og dimittendundersøgelse, og det store engagement har for sjette gang muliggjort præsentationen af valide data om, hvordan nyuddannede maskinmestre matcher erhvervslivets forventninger og behov.

Undersøgelsen – der er udarbejdet i samarbejde med en tænketank bestående af repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer – følger op på 2023-analysen og bekræfter endnu engang en tydelig tendens: Danske maskinmestre er eftertragtede som tekniske ledere og specialister, og de nyuddannede bliver uddannet med klare forventninger til, at de kan tage medansvar for den teknologiske udvikling og samtidig agere bæredygtigt i et samfund i forandring.

Maskinmesteren som brobygger
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der giver de studerende stærke tekniske og ledelsesmæssige kompetencer – kompetencer, der klæder dem på til at tage ansvar for drift og vedligehold af komplekse tekniske anlæg med fokus på sikkerhed, driftsøkonomi og miljøhensyn.

Med denne praksisnære og brede faglighed spiller maskinmesteren en helt central rolle som brobygger mellem fagligheder og ledelse. Især i den grønne omstilling og i takt med den teknologiske udvikling er der behov for fagpersoner, som både forstår de konkrete udfordringer i både driften og vedligeholdet og samtidig kan omsætte strategiske mål til tekniske løsninger. Dét kan maskinmesteren og er derfor en nøgleaktør i at integrere bæredygtighed og innovation i virksomheders daglige arbejde.

’At maskinmesteren spiller en afgørende rolle som teknisk leder og brobygger i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, er naturligvis ikke nogen nyhed for os – det har vi længe vidst. Men det er både opmuntrende og værdifuldt at få denne viden bekræftet gennem en stor, valid undersøgelse. Når aftagerne peger på de samme styrker og kompetencer, som vi dagligt oplever i praksis, giver det ikke blot faglig stolthed, men også et stærkere grundlag for at synliggøre maskinmestrenes betydning i den bæredygtige omstilling og digitalisering af samfundet,” udtaler Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Erhvervslivets schweizerkniv i den bæredygtige og digitale omstilling
Undersøgelsen viser tydeligt, at maskinmesterens rolle er i bevægelse. Fremtidens maskinmestre forventes ikke kun at kunne varetage de klassiske, tekniske jobfunktioner – som er i høj kurs – men også at træde i karakter som udviklere og rådgivere. Maskinmesteren skal kunne agere tværfagligt og bidrage til innovation inden for f.eks. bæredygtig og intelligent energiproduktion og -optimering. De nye maskinmestre bliver uddannet til at tage medansvar for den teknologiske udvikling, og de forventes i stigende grad at kunne agere bæredygtigt samt være brobyggere mellem den virtuelle og den fysiske virkelighed.

Flere aftagere fremhæver, at maskinmestre er i toppen af de mest efterspurgte profiler blandt andet i den maritime sektor, og at deres kombinerede viden inden for mekanik, elektronik og klassiske tekniske discipliner gør dem til de eftertragtede generalister, som virksomhederne har brug for. At næsten alle dimittender opnår ansættelse inden for seks måneder efter endt uddannelse, og at ledigheden konsekvent ligger omkring én procent, understreger tydeligt den værdi, maskinmestre skaber i dansk erhvervsliv.

“Det er både glædeligt og vigtigt at få dokumenteret, at maskinmestre i høj grad matcher erhvervslivets behov – ikke bare i dag, men også i fremtiden. Vi står midt i en bæredygtig og digital transformation, hvor teknisk forståelse, ansvarlighed og tværfaglighed er afgørende, og her viser maskinmesteren sig igen som den robuste generalist, der binder det hele sammen,” siger formand Lars Have Hansen som afsluttende bemærkning til undersøgelsens flotte resultater.

Link til undersøgelsen: Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans – Maskinmestrenes Forening

Pressemeddelelse: Efterspurgt og fremtidssikret – maskinmester med jobgaranti

I en tid hvor mange unge frygter at uddanne sig til arbejdsløshed, skiller maskinmesteruddannelsen sig ud. Med en ledighed, som konsekvent ligger på lige omkring en procent, er der næsten garanti for job, når man træder ud af studiets trygge rammer og ind i erhvervslivet.

Nye tal fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening viser, at maskinmestre placerer sig i toppen, når det gælder lav dimittendledighed. Det betyder i praksis, at næsten alle nyuddannede maskinmestre får job inden for få måneder – ofte med ansvar fra dag ét.

Men det handler ikke kun om sikre beskæftigelsesmuligheder. Maskinmesteruddannelsen er også vejen til et alsidigt arbejdsliv, hvor man bliver en del af løsningen på nogle af tidens største udfordringer. Maskinmesteren spiller en central rolle i både den bæredygtige omstilling og den digitale transformation, hvor behovet for teknisk viden, ledelseskompetencer og praktisk forståelse er afgørende. Det bekræfter Maskinmestrenes Forenings nyligt gennemførte aftager- og dimittendundersøgelse.

Maskinmesteren er nemlig den, som mange virksomheder efterspørger: en teknisk schweizerkniv, der kan bygge bro mellem drift og ledelse og en nøglespiller i industrien, energisektoren, offshore, i maritime virksomheder og inden for grøn teknologiudvikling – en kombination, som gør, at maskinmesteren er særdeles eftertragtet.

“Vi oplever igen og igen, at vores dimittender bliver suget direkte ind i jobs, hvor de gør en forskel fra første dag. Uanset om det handler om at optimere energiforbruget på et kraftværk, sikre stabil drift af et hospital eller et datacenter, styre tekniske installationer eller bidrage til effektiv energiledelse – maskinmesteren er med helt i front,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Stabil interesse for maskinmesteruddannelsen og fremgang i STEM
Ansøgningsfristen for kvote 1 udløb den 5. juli kl. 12, og i den forbindelse har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort årets søgnings- og optagelsestal til de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Med 980 ansøgere placerer maskinmesteruddannelsen sig for tredje år i træk i top-25 over de mest søgte videregående uddannelser. Samtidig viser årets tal en generel fremgang på én procent i antallet af ansøgere til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Maskinmesteruddannelsen fastholder dermed sin stærke position som en attraktiv teknisk videregående uddannelse, der kombinerer teknisk viden med ledelsesmæssige kompetencer. Flere unge vælger denne vej, fordi de ser mulighederne for at gøre en forskel både nationalt og internationalt inden for energi, bæredygtighed, teknologi og samfundsudvikling.

Den vedvarende interesse er et klart tegn på, at kommende studerende anerkender maskinmesteren som en moderne, alsidig og fremtidssikret profession med stor betydning i den grønne og digitale omstilling.

Flere skal vælge STEM-uddannelse
Valget af en STEM-uddannelse er vigtigere end nogensinde før. Teknologi og naturvidenskab spiller en central rolle i løsningen på mange af de komplekse udfordringer, vi som samfund står over for – fra klimaforandringer og energikrise til digitalisering og infrastruktur. Når unge vælger at gå den naturvidenskabelige og tekniske vej, ruster de sig ikke blot til et arbejdsmarked med høj efterspørgsel, men bliver også aktive bidragsydere til fremtidens bæredygtige løsninger, og her er maskinmester-uddannelsen et oplagt eksempel.

Som en teknisk og ledelsesorienteret STEM-uddannelse kombinerer maskinmesteruddannelsen teori og praksis på en måde, der klæder de studerende på til at tage ansvar i både den grønne omstilling og den digitale udvikling. Maskinmesteren er en generalist, som også kan fokusere på enkeltelementer – en fagperson med bred teknisk indsigt, der både forstår helheden og kan omsætte teknologi til praksis. Det gør uddannelsen både samfundsrelevant og fremtidssikret – og til et stærkt valg for unge, der vil gøre en forskel med deres faglighed.

’Det er helt afgørende, at flere unge vælger tekniske og naturvidenskabelige veje, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne og digitale omstilling. Maskinmesteruddannelsen er et stærkt eksempel på en moderne STEM-uddannelse, der kombinerer teknisk indsigt med ledelseskompetencer og helhedsforståelse. Det er netop den type faglighed, vi får brug for endnu mere af i fremtidens erhvervsliv,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening som reaktion på optagelsestallene.

Du kan nå det endnu
Og selvom optaget ser flot ud, er det stadig muligt at sikre sig en plads på maskinmesteruddannelsen efter endt sommerferie. Uddannelsen ligger nemlig udenfor kvotesystemet og besætter derfor eventuelt ledige pladser helt frem til studiestart. Så hvis du eller en i din omgangskreds drømmer om en fremtid med faglig tyngde, jobtryghed, attraktive lønninger og mulighed for at præge udviklingen, er maskinmesteruddannelsen et oplagt valg.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

Når fremtiden banker på, er det maskinmestrene, der åbner døren

Efterspørgslen på maskinmestre er høj, og det er en efterspørgsel, som kan være svær at efterkomme.

En række brancheorganisationer har støttet Maskinmestrenes Forening i udarbejdelsen af aftager- og dimittendundersøgelsen 2023, der har undersøgt maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans, og det er blandt andet på baggrund af denne, at disse repræsentanter har udarbejdet en kronik om emnet, som er publiceret i Altinget. Konklusionen lyder nemlig, at uddannelsen er i orden – der skal ’bare’ uddannes nogle flere!

Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. At føre den slags grønne ambitioner ud i livet, kræver kvalificeret arbejdskraft, og i den forbindelse er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan.

Læs hele kronikken her.

PRESSEMEDDELELSE: Den bæredygtige omstilling kræver flere maskinmestre

En stribe af Danmarks største erhvervsorganisationer efterlyser, at der uddannes flere maskinmestre, som kan tage ansvar for transformationen af samfundet væk fra de fossile brændsler og i retning af en grøn og digitaliseret fremtid.

»Vi er glade for maskinmestre, men der uddannes for få.«

Sådan lyder det samstemmende budskab fra Dansk Industri, Danske Rederier, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Maritime, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i en ny analyse fra Maskinmestrenes Forening.

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor den bæredygtige omstilling med fokus på elementer som digitalisering, projektledelse, drift, vedligehold og innovation er i højsædet. Det er samtidig kompetencer og arbejdsområder, som netop maskinmestrene behersker.

»Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestrene i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det bekræfter en historisk lav ledighed på omkring én procent også,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

I Aftager- og dimittendundersøgelsen 2023 har Maskinmestrenes Forening og repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og maskinmesterskolerne undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

Konklusionen viser blandt andet, at maskinmesterprofessionen står i en brydningstid, og at maskinmesterens rolle er under forandring. Fremtidens maskinmestre skal således ikke længere kun kunne udføre de klassiske – og stadig meget efterspurgte – praktiske opgaver, men også træde i karakter som udviklere og rådgivere på nye, klimafokuserede løsninger.

Samarbejde og teknologisk udvikling
Transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning finder sted på tværs af landet og i stribevis af forskellige brancher og industrier, på hospitaler og i bygninger, forsyningsselskaber, den maritime sektor og blandt rådgivningsvirksomhederne.

Undersøgelsen viser, hvordan maskinmestrene med deres særlige blik for den tekniske detalje, og deres forståelse for det overordnede perspektiv, udfylder nøgleroller og skaber værdi på bundlinjen og i CO2-regnskabet alle disse steder.

»Det er tydeligt, at virksomhederne ser efter samarbejdsevner, beslutningskraft og personlighed, og de forventer at få klare udmeldinger fra maskinmestrene. Det gælder også de nyuddannede, der hurtigt får projektlederansvar og skal tage teten på nogle store opgaver,« siger Lars Have Hansen.

I den forbindelse peger han på vigtigheden af, at virksomhederne ved, at maskinmestrenes kompetencer rækker ud over teknisk indsigt og også omfatter drifts- og energioptimering, bæredygtighed og miljøforbedringer, samt sociale kompetencer og styrken til at koordinere samarbejde mellem faggrupper.

Endelig bliver maskinmestrene uddannet til hele tiden at følge med i den teknologiske udvikling, så de altid kan inddrage de bedst mulige værktøjer og miljøvenlige løsninger til at løse en udfordring, hvilket ligeledes er noget, virksomhederne efterspørger.

»Maskinmestre er gode på nye idéer, de er nysgerrige og opdaterede online inden for industrien,« siger Senior Vice President i Danfoss, Carsten Dahlgaard.

»Det er også derfor, vi skal have uddannet endnu flere maskinmestre, så dansk erhvervsliv kan blive ved med at være på forkant med teknologierne og den bæredygtige omstilling, og være konkurrencedygtige både herhjemme og på verdensplan,« supplerer Lars Have Hansen.

Læs rapporten her.

ÅRETS KVOTEANSØGERE TIL MASKINMESTERUDDANNELSEN

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 772 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding med maskinmesteruddannelsen som 1. prioritet, og det placerer maskinmesteruddannelsen i top 25 over årets mest søgte videregående uddannelser. 

’Optaget ligger som forventet. Vi har fået seks procent flere ansøgere end sidste år, og antallet stiger erfaringsmæssigt inden studiestart, så det er rigtig flot. Det er dejligt at konstatere, at der er interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse. 

At det forventes, at tallene stiger hen over sommeren, skyldes, at maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet. Det betyder, at maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart, så længe der er ledige studiepladser.

’Industrien mangler maskinmestre, og efterspørgslen vil ifølge alle prognoser være stigende i de kommende år. Behovet for maskinmestre afspejler sig også i vores netop færdiggjorte aftager- og dimittendundersøgelse. Her står det klart, at danske maskinmestre er eftertragtede medarbejdere som tekniske ledere, og de forventes i stigende grad at kunne agere i en mere grøn og digitaliseret verden. Derfor uddannes nye maskinmestre til at tage medansvar for den teknologiske udvikling fra dag 1, og ønsker vi som samfund at nå i mål med den grønne omstilling, så er der brug for maskinmestrenes kompetencer’, afslutter formand Lars Have Hansen.

Aftager- og dimittendundersøgelsen, ’Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans’ anno 2023 er netop offentliggjort på mmf.dk.

Kender du nogen, der skal være maskinmester?
Vær ambassadør for vores profession, så vi kan øge antallet af studerende og efterkomme arbejdsmarkedets behov. En personlig anbefaling har stor betydning for unges valg af uddannelse, så vær med til at sprede de gode budskaber om professionens mange muligheder.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

Maritime uddannelser er for alle

Med fokus på bedre vilkår for sundt arbejdsmiljø, styrket inklusion og mere mangfoldighed i den maritime verden, har undervisningsmaterialet ’SÆT KURSEN’ netop set dagens lys.

Fokus på kultur og normer
Kulturen på en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads kan ændres gennem ny adfærd fra alle parter, og det er netop formålet med undervisningsmaterialet ’SÆT KURSEN’, som i et samarbejde mellem KVINFO, nogle af de maritime uddannelsesinstitutioner og en række interessenter – heriblandt Maskinmestrenes Forening – netop er blevet lanceret.

’SÆT KURSEN’ sætter gennem cases baseret på virkelige hændelser fokus på at bekæmpe sexisme, mobning samt krænkende handlinger og ord i den maritime verden med en ambition om at påvirke kulturen og forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Konkret initiativ – konkret indsats
I materialet fremgår det blandt andet, at der foreløbigt er meget få undersøgelser af, hvor udbredt sexisme er i den maritime verden. Den eksisterende viden må dog ikke negligeres. Ændring af kultur tager til, og derfor er det vigtigt, at der bliver handlet nu – der er ingen grund til at afvente yderligere undersøgelser!

”Maskinmestrenes Forening har deltaget i projektet for at bakke op om det gode initiativ og være en medvirkende faktor til at gøre de maritime uddannelsesinstitutioner og -arbejdspladser endnu mere attraktive – for alle. Jeg er især glad for det fokus, som ligger på det forebyggende, og som i øvrigt understøtter de anbefalinger, som Sea Health and Wellfare i forvejen har udstukket. Vi har sammen med de maritime uddannelsesinstitutioner taget et initiativ, som har resulteret i en konkret indsats, og jeg glæder mig til at følge materialets videre færd ud i den ’virkelige’ verden”, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på materialets udgivelse.

Hent materialet
Materialet (vejledning, cases og slides) kan frit downloades via maritimeudannelser.nu, og den endelige slutrapport, som ledsager projektets og materialets tilblivelse, vil senere blive offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets site.

Relaterede artikler fra Maskinmestrenes Forening: Krænkelser er no go. Punktum samt Rederier og fagforeninger vil chikane til livs.

Et nyt hold af dimitterende maskinmestre

I disse dage dimitterer omkring 300 nye maskinmestre på maskinmesterskolerne og de maritime centre rundt om i landet, og der er i den grad brug for det nye skud på stammen. Der er nemlig flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde før, og efterspørgslen er samtidig stigende.

Der er altså virkelig brug for alle nye maskinmestre – både nu og i fremtiden. Eksempelvis er beskæftigelsen steget med i runde tal 500 fra 2020 til 2021, hvilket vil sige, at der er skabt flere jobs i takt med, at der er kommet flere maskinmestre.  

”Jeg vil først og fremmest ønske alle de nye maskinmestre tillykke med en veloverstået eksamen og velkommen til maskinmesterprofessionen. Det er en profession, som byder på mange spændende jobs, da det er Danmarks bredeste videregående tekniske uddannelse. Maskinmestre er arbejdsmarkedets tekniske Schweizerkniv. Jeg håber, de finder – eller måske allerede har fundet – et job, som giver mening for dem,” udtaler formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Mulighederne spænder bredt
Som tidligere nævnt er beskæftigelsen steget, og det gælder i alle de fem overordnede maskinmesterbrancher: Service, handel og rådgivning – industri – energiforsyning, vand og renovation – skibsfart/offshore samt bygge og anlæg. Som de to største brancher beskæftiger service, handel og rådgivning samt industri to ud af tre maskinmestre. Derfor åbnes altså mange muligheder for spændende karriereveje. Når først virksomhederne opdager maskinmestrenes kompetencer, opstår der nemlig nye spændende jobmuligheder.

Essentiel rolle i den grønne omstilling
De nye maskinmestre får sammen med alle de nuværende maskinmestre også en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi.

”Mange maskinmestre er allerede i fuld gang med at omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med nye, store havmølleparker, konvertering af kraftvarmeværker til nye grønne energikilder og idriftsættelse af nye teknologier, for eksempel varmepumper, der erstatter fossile brændsler stadig flere steder, og de nye maskinmestre får også en stor rolle i at fortsætte og udvikle den omlægning,” siger Lars Have Hansen – og at vi i stigende grad vil se jobopslag, der netop retter sig mod omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Maskinmesteruddannelsen blandt de 20 mest søgte

I forbindelse med sidste års opgørelse over søgningen til de videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding stod det klart, at maskinmesteruddannelsen var blandt de 25 mest søgte uddannelser. I år er den i top 20!       

”Optaget på maskinmesteruddannelsen i 2020 var 743, mens den i år er 752, og det er flot, når vi også tager med i betragtningen, at 2020 blev et ekstraordinært stort studieår på grund af COVID-19 pandemien”, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen og fortsætter:

”Der er og vil fortsat være brug for maskinmestre, og det er glædeligt igen i år at se, at interessen for Danmarks bredeste videregående tekniske uddannelse er til stede blandt de unge. Maskinmestre har en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi. Derfor er det afgørende, at endnu flere unge, skarpe hjerner vælger maskinmesteruddannelsen til”.

Det endelige optag på landets maskinmesterskoler kender vi først efter studiestart, da ansøgere, som er blevet optaget via kvotesystemet, først skal acceptere tilbuddet om studieplads, og der er fortsat ledige pladser på flere af skolerne, som potentielt kan besættes helt frem til studiestart.

Generel fremgang for STEM-uddannelser
I 2020 blev der ekstraordinært oprettet 4.000 ekstra studiepladser, der blandt andet var målrettet STEM-området (Science, Technology, Engineering, Mathematics), som også maskinmesteruddannelsen er en del af. Sammenlignet med 2019, som er det seneste år før Corona-krisen, er der fortsat tale om en støt stigende kurve i antallet af optagne på STEM-uddannelser.

”Efterspørgslen fra erhvervslivet på it- og tekniske kompetencer er stigende. Derfor er det rigtig godt, at den overordnede positive trend med flere STEM-uddannede – og ikke mindst STEM-uddannede kvinder – fortsætter. Det gør mig rigtig glad, at vi ser en stigning på 10 procent siden 2019 for kvinder på STEM-uddannelser. Vi har brug for at få alle talenter i spil uanset køn”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (kilde: ufm.dk).

 

Optag af maskinmesterstuderende via Kvote 1

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

763 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Kvote 1. Det er på nuværende tidspunkt lidt færre end det samlede maskinmesteroptag i 2020, men det er væsentligt i den sammenhæng at holde sig for øje, at tallene ikke er endelige.

’Optag på maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet, hvilket gør, at vores skoler tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart. Lige nu ligger vi fire procent under det samlede optag for 2020, så det er alt andet lige flot. Det er dejligt at konstatere, at der er interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre! Vi har en vigtig nøglerolle i blandt andet den grønne omstilling og optimering af eksisterende teknologi og processer,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse.