E-mails, som medarbejdere sender og modtager i forbindelse med udførslen af arbejdet, er som udgangspunkt virksomhedens ejendom. Derfor må en medarbejder ikke uden videre slette hele sin indbakke, når medarbejderen fratræder sin stilling.
Dobbeltslettede mails under sygemelding Dette bekræftede en nylig dom fra Vestre Landsret. Sagen omhandlede en medarbejder, der var blevet opsagt fra sin stilling som salgskonsulent. I forbindelse med opsigelsen, der havde ramt salgskonsulenten psykisk hårdt, sygemeldte han sig. Under sygemeldingen ”dobbeltslettede” han alle mails i sin indbakke – han slettede dem altså også fra papirkurven. Derudover slettede han alle sine kalenderaftaler og hjemtog kunders visitkort. Virksomheden bortviste salgskonsulenten, da de mente, at dette var en illoyal handling, der medførte en alvorlig driftsforstyrrelse. Bortvisningens berettigelse blev desuden støttet af virksomhedens IT-politik, hvor det fremgik, at alt, der blev gemt på virksomhedens IT-system, tilhørte virksomheden. Medarbejderen havde forklaret, at sletningen skete for at skabe overblik for virksomheden og for at skabe plads på serveren, og mente derfor ikke at bortvisningen var berettiget.
Betydning for virksomhedens drift Landsrettens tre dommere var ikke enige om, hvorvidt bortvisningen var berettiget. Flertallet fandt det dog sandsynligt, at der var blevet slettet mails, der havde betydning for virksomhedens drift. Desuden lagde de to dommere vægt på, at dobbeltsletningen af mails og kalenderaftaler var sket i forbindelse med opsigelsen og sygemeldingen og fandt ikke salgskonsulentens forklaring vedrørende sletningen troværdig. Selvom den sidste dommer ikke mente, at der var grundlag for bortvisningen, blev der afsagt dom efter flertallet, og bortvisningen var derfor berettiget.
Spørg virksomheden før du sletter indbakken Dommen viser, at det er meget vigtigt, at man i en opsigelsessituation ikke sletter eller smider materiale ud, som tilhører virksomheden uden at have virksomhedens accept. Det gælder ikke kun mails, men også hvad der ellers måtte ligge på arbejdscomputer og arbejdstelefon samt fysisk materiale. Dommen synes at antyde, at det har en betydning, hvorvidt sletningen er sket med en intention om at genere virksomheden. Hvorvidt en sådan intention er der kan dog være svært at afgøre med sikkerhed.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept”, you consent to the use of ALL the cookies.
Vi bruger cookies for at fastlægge, hvem der besøger vores website, samt til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. På den måde får Maskinmestrenes Forening mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine og øvrige brugeres interesser og ønsker. Hvis du ønsker nærmere oplysninger om dette website og brugen af cookies, er du velkommen til at kontakte os
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en mmf.dk brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Maskinmestrenes Forening bruger cookies for at fastlægge, hvem der besøger vores website, samt til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. På den måde får Maskinmestrenes Forening mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine og øvrige brugeres interesser og ønsker.
Need Help?
I’m Here
To Assist You job1
Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.