Anciennitet overføres ikke automatisk ved overgang fra sø til land i samme koncern

Det er i marts 2021 afgjort, at anciennitet optjent som søfarende omfattet af lov om søfarendes ansættelsesforhold (sømandsloven) ikke automatisk kan medregnes ved opgørelse af retten til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens bestemmelse.

Den konkrete sag
Anciennitet overføres ikke automatisk ved skift fra stilling dækket af sømandsloven til stilling dækket af funktionærloven, ej heller selvom stillingerne sker i forlængelse af hinanden og inden for samme koncern/selskab.

Dette fastslog en nylig afsagt dom fra Sø- og Handelsretten. Sagen omhandlede hvorvidt en opsagt medarbejder, ansat efter funktionærloven, kunne medregne sin anciennitet fra tidligere ansættelser i samme koncern oppebåret som søfarende, ved opgørelsen af medarbejderens anciennitetsbestemte ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Medarbejderen havde selv søgt stillingen som funktionær og accepterede efter forhandling, at ancienniteten fra de tidligere stillinger som søfarende ikke blev medregnet. Medarbejderen forsøgte efterfølgende at genforhandle ancienniteten ved samtlige MUS-samtaler efter stillingsskiftet.

Den faglige organisation, som førte sagen for den pågældende medarbejder, anførte for Sø- og Handelsretten at ansættelsen efter sømandsloven var underlagt sømandslovens § 42, der både er enslydende med og har sit afsæt i retten til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Organisationen anførte endvidere for retten, at bestemmelsen var vedtaget med det formål at give søfarende en tilsvarende ret som i funktionærloven. Ifølge organisationen burde skiftet derfor blot anses for en formalitet, hvorfor ancienniteten fra ansættelsen som søfarende burde medregnes i den samlede opgørelse. 

Sø- og Handelsrettens resultat
Retten bemærkede indledningsvist at funktionærlovens bestemmelse om ret til fratrædelsesgodtgørelse efter anciennitet på henholdsvis 12 og 17 år, er ufravigelig. Bestemmelsen kan dermed ikke fraviges til skade for lønmodtageren. Det var derfor ikke afgørende, at medarbejderen ved overgang til funktionæransættelsen havde accepteret, at tidligere anciennitet som søfarende ikke blev videreført til den nye ansættelse i koncernen.

Herefter fastslog retten, at der ikke er grundlag for at antage, at der skal ske automatisk overførsel af anciennitet fra ansættelse efter sømandsloven til ansættelse efter funktionærloven, uagtet at ansættelserne er sket i forlængelse af hinanden og inden for samme koncern. Afgørende herfor fandtes at være funktionærlovens udtrykkelige bestemmelse i § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at loven ikke finder anvendelse på ansættelser omfattet af sømandsloven, med undtagelse af få bestemmelser i loven.

Retten fremhævede afslutningsvist, at dommen ikke hindrer, at de enkelte dog godt kan indgå individuel aftale om, at anciennitet overføres fra tidligere ansættelser.

Indgå drøftelse om overførsel af anciennitet
Af dommen kan udledes, at der ikke automatisk overføres anciennitet ved tiltrædelse af en stilling inden for funktionærloven, uagtet tiltrædelsen sker i forlængelse af en anden stilling inden for samme koncern med rettigheder efter anden lovgivnings enslydende bestemmelser. Dette princip må findes at udstrækkes til også at gøre sig gældende for øvrig lovgivning, eksempelvis sømandsloven.

Dommen illustrer således vigtigheden af, at du som medarbejder forsøger at aftale med arbejdsgiver, at ancienniteten overføres ved et stillingsskifte med ændrede anciennitetsbestemte rettigheder. Sker der ved overgang til en ny stilling en ændring i, hvilken lov der er gældende for dit ansættelsesforhold, f.eks. sømandsloven til funktionærloven og omvendt, bør du forsøge at indgå aftale med arbejdsgiver om overførsel af anciennitet til den nye stilling. Ligeledes bør du som medarbejder være opmærksom på, at der sker overførelse af din anciennitet, hvis du enten overgår til eller fra ikke-funktionærvilkår.

Ønsker arbejdsgiver ikke at indgå aftale om hel eller delvis overførelse af anciennitet, bør du forsøge at sikre dig udbetaling af eventuel anciennitetsgodtgørelse eller anden passende kompensation. Ved overgang til ikke-funktionærvilkår bør du altid forsøge at forhandle kompensation for de tabte vilkår. Er stillingsskiftet pålagt af arbejdsgiver, kan du i visse tilfælde have retskrav på opsigelsesmæssige rettigheder, hvis ansættelsen afviger væsentligt fra din nuværende, eksempelvis mht. stilling, sted, løn eller arbejdsgiver.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Dansk fregat til kamp mod pirater i Afrika

Guineabugten ud for kysten i det vestlige Afrika er særlig hårdt ramt af piratangreb og kidnapninger. Nyt tiltag skal højne de søfarendes sikkerhed.

Pirater i Guineabugten er et stigende problem – også for danske skibe. Det skal der nu dæmmes op for, meddelte forsvarsminister Trine Bramsen (S) den 16. marts 2021, da hun sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) præsenterede planen om at sende et dansk krigsskib afsted for at beskytte mod pirateri.

Den danske fregat, som skal patruljere i området, bemandes af flere end 160 personer og medbringer en SEAHAWK-helikopter, som vil kunne indsættes, hvis det bliver nødvendigt.

Initiativet hilses velkommen af Maskinmestrenes Forening:

’Danmark er en stor søfartsnation, og det er vigtigt, at vi passer godt på vores søfarende. At de kan være trygge i at passe deres arbejde må og skal være en grundpræmis. Forsvarets Efterretningstjeneste forventer ikke, at årsagerne til pirateri på den korte bane vil ændre sig nævneværdigt, og derfor er det helt afgørende, at den danske regering sætter konkrete midler ind for at forbedre de søfarendes sikkerhed’, siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Historisk udvikling og vækst for maskinmestre trods COVID-19

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde, og Maskinmestrenes Forening har for første gang rundet 14.000 medlemmer, konstaterede formand Lars Have Hansen på foreningens 149. ordinære generalforsamling.

Trods COVID-19 har maskinmestre oplevet en historisk vækst og udvikling i 2020.

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde, og der er tæt på fuld beskæftigelse. Samtidig har Maskinmestrenes Forening for første gang rundet 14.000 medlemmer.

Det konstaterede formand Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning på Maskinmestrenes Forening 149. ordinære generalforsamling, der i sig selv skrev sig ind i historien. På grund af de gældende corona-restriktioner og forsamlingsforbud blev generalforsamlingen afviklet digitalt uden fysisk fremmøde for medlemmer. I stedet blev generalforsamlingen live-streamet.

”Vi kan også konstatere, at trods COVID-19 er beskæftigelsessituationen for maskinmestre fortsat attraktiv. Selv om vi uundgåeligt har haft en stigende ledighed i 2020, ligger maskinmestrene stadig klart under den gennemsnitlige ledighed. Vi er på vej tilbage til nær fuld beskæftigelse. Selv i en stor krise holder vi fast i vores styrkeposition og vores mange nøgleroller ude på virksomhederne. Der er brug for os,” konstaterede Lars Have Hansen.

Ud over at Maskinmestrenes Forening nu har det højeste antal medlemmer nogensinde, er antallet af maskinmestre på arbejdsmarkedet steget til det højeste antal gennem tiderne.

”Vi har netop passeret 10.000 erhvervsaktive maskinmestre og ser frem mod næste milepæl og at vi runder 15.000 medlemmer i alt,” sagde Lars Have Hansen.

Udvikling i alle brancher
Maskinmestrenes beskæftigelse stiger i alle de fem overordnede brancher: Service, handel og rådgivning – industri – energiforsyning, vand og renovation – skibsfart/offshore samt bygge og anlæg. Som de to største brancher beskæftiger service, handel og rådgivning samt industri to ud af tre maskinmestre.

”Tallene bekræfter hvor vidtfavnende et arbejdsmarked, maskinmestre efterhånden har fået. Det er meget glædeligt – også fordi det gør vores profession meget konjunkturresistent – hvilket det forløbne pandemi-år tydeligt har vist,” sagde Lars Have Hansen.

Hjemmebane med grøn omstilling
Maskinmestre er i høj grad også med til at drive den grønne omstilling med et mål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030.

I den forbindelse glædede Lars Have Hansen siger over, at der i de seneste klimaaftaler er afsat betydelige midler til energieffektiviseringer.

”Det er vores hjemmebane,” sagde formanden og påpegede, at maskinmestre er med på alle niveauer af den grønne omstilling: Fra direktionen i globale virksomheder til udvikling og implementering af ny teknologi i mindre innovationsvirksomheder.

”Mange maskinmestre er allerede i fuld gang med at omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med nye, store havmølleparker, konvertering af kraftvarmeværker til nye grønne energikilder og idriftsættelse af nye teknologier, for eksempel varmepumper, der erstatter fossile brændsler stadig flere steder,” sagde Lars Have Hansen og fremhævede, at maskinmestre også får nøgleroller i skibsfartens grønne omstilling.

Kan man få en arbejdsskade på vej til eller fra arbejde?

Højesteret har ved en dom i februar 2021 slået fast, at den skade som en ansat vikar pådrog sig, da hun på vej hjem fra et midlertidigt arbejdssted var involveret i et færdselsuheld, ikke var en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.

En skade kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis den lever op til betingelserne i arbejdsskadesikringsloven. En af disse betingelser er, at skaden skal være opstået under arbejdets udførelse og på grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.

Skader som opstår under transport mellem hjemmet og arbejdspladsen, anerkendes som udgangspunkt ikke som arbejdsskader, idet arbejdsgiver ikke har nogen indflydelse på denne kørsel. I nogle tilfælde vil kørslen imidlertid være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette er eksempelvis tilfældet ved kørsel til en tilkaldevagt, kørsel hvor medarbejderen skal udføre et ærinde for arbejdsgiver på vejen eller når de konkrete omstændigheder i øvrigt taler for, at kørslen må anses som værende et led i arbejdet eller overvejende i virksomhedens interesse.

Den konkrete sag
Den konkrete sag vedrører en medarbejder ansat i et vikarbureau, som havde skiftende arbejdssteder ved forskellige sygehuse. På vej hjem fra et af de midlertidige arbejdssteder var vikaren involveret i et færdselsuheld i hendes egen bil.

Det er vikarens holdning, at der er tale om en arbejdsskade, idet kørslen til de forskellige arbejdssteder måtte være i arbejdsgivers interesse. Vikaren anfører, at det var i vikarbureauets interesse at hun stod til rådighed, og at hun kunne møde ind på forskellige arbejdssteder med kort varsel. Hun fremhæver endvidere, at hendes ansættelse i vikarbureauet var betinget af, at hun havde egen bil og at hun modtog kørselsgodtgørelse for brugen af bilen.

Højesterets resultat
Det er Højesterets vurdering, at der ikke i sagen er grundlag for at afvige fra arbejdsskadesikringslovens udgangspunkt – at transport mellem hjem og arbejde ikke er omfattet af loven.

Ved afgørelsen lægger retten vægt på, at vikaren ikke på dagen var blevet tilkaldt af arbejdsgiver, hvorfor der ikke var tale om en tilkaldevagt eller en situation, som kunne sidestilles hermed.

Højesteret bemærker, at vikaren frit kunne have valgt en anden form for transport, så længe hun mødte til tiden. Arbejdsgiver havde således ikke den fornødne indflydelse på den ansattes transport. Endvidere anfører Højesteret, at den omstændighed, at det var en betingelse for hendes ansættelse, at hun havde egen bil, ikke indebar, at arbejdsgiver havde en sådan indflydelse på hendes transport på den pågældende dag, at skaden måtte anses for at være en arbejdsskade. Det samme gjaldt det forhold, at hun modtog skattefri kørselsgodtgørelse.

Vikaren har endvidere fremhævet en dom fra EU-domstolen vedrørende fortolkning af udtrykket ”arbejdstid” i arbejdstidsdirektivet. Da arbejdstidsdirektivet ikke regulerer forhold om arbejdsskadesikring finder Højesteret imidlertid ikke grundlag for at tillægge denne dom betydning i den pågældende sag. Det har således ikke afgørende betydning for vurderingen af arbejdsskadebegrebet, om kørslen efter arbejdstidsdirektivets definition, foregår i arbejdstiden.

Højesteret finder således – ligesom både byretten og landsretten – at vikarens kørsel ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Udgangspunktet er således fortsat, at ulykker der sker under transport mellem hjemmet og arbejdsstedet ikke er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Dommen fra Højesteret viser, at der skal en del til, før dette udgangspunkt fraviges. Ved en vurdering må man se på den konkrete situation. Det er således ikke afgørende for vurderingen, at der er tale om kørsel til skiftende arbejdssteder, at der er krav til, at den ansatte har en bil, og at den ansatte modtager kørselsgodtgørelse ved brugen af egen bil. Det afgørende er forholdene omkring kørslen på den pågældende dag.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Weekender og fridage skal stadig tælles med i de 120 sygedage

Østre Landsret har ved en dom i 2020 taget stilling til, hvordan sygedage efter 120-dages reglen skal optælles for fuldtidssygemeldte medarbejdere – nemlig ved samme optællingsmetode som er anvendt de sidste 70 år, hvor weekender og øvrige fridage tælles med.

Hvad er 120-dages reglen?
Vi oplever, at mange kontrakter for privatansatte maskinmestre indeholder en aftale om, at 120-dages reglen gælder for ansættelsesforholdet. Der er tale om en regel med baggrund i funktionærlovens § 5, stk. 2, som giver arbejdsgiver mulighed for at opsige en medarbejder med kun 1 måneds varsel, hvis medarbejderen har haft 120 sygedage indenfor et år. Selvom reglen fremgår af funktionærloven, finder den kun anvendelse, hvis det er aftalt i medarbejderens kontrakt.

Hvordan tæller man de 120 dage?
Opsigelse af en medarbejder efter 120-dages reglen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens medarbejderen stadig er sygemeldt. Det er derfor vigtigt, at optællingen af sygedage er meget nøjagtig.

Det fremgår ikke i funktionærloven hvordan de 120 dage skal tælles. Sø- og Handelsretten fastslog imidlertid allerede tilbage i starten af 1950’erne, at weekenddage og andre fridage tælles med i de 120 sygedage, når medarbejderen har været syg på begge sider af fridagen.

Ved en Højesteretsdom i 2017 blev det fastslået, at hvis medarbejderen kun er deltidssygemeldt, så er det alene den faktiske fraværstid der skal tælles med – altså kun fravær på dage, hvor medarbejderen var planlagt til at skulle arbejde.

Den konkrete sag
På baggrund af Højesteretsdommen fra 2017 verserer der nu flere sager ved landsretten om, hvorvidt optællingsmetoden for deltidssygemeldte ligeledes skal være gældende for fuldtidssygemeldte. I den konkrete sag, som vedrører en deltidsansat tandklinikassistent, er lønmodtagersiden af den opfattelse, at sygedagene ved medarbejderens fuldtidssygemelding ikke skal omfatte weekender og andre planlagte fridage, sådan som det gælder ved deltidssygemelding i Højesteretsdommen.

Både byretten og landsretten er i den konkrete sag af den opfattelse, at den 70 år gamle retsstilling fortsat finder anvendelse, og at Højesterets tidligere dom dermed ikke medfører konsekvenser for fuldtidssygemeldtes retsstilling. Østre Landsret fastslår dermed ved dom af 30. juni 2020, at den hidtidige praksis, hvorefter arbejdsfrie dage medtælles i de 120 sygedage ved fuldtidssygemelding, stadig skal følges.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Maritime overenskomst forhandlinger for maskinmestre er startet

Overenskomstforhandlinger med Danske Rederier for maskinmestre går i gang første uge i februar efter en udsættelse på et år som følge af Corona-krisen.

På et forberedende møde i går aftalte Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier at indlede forhandlingerne om DIS-hovedoverenskomsterne første uge i februar. Forhandlingerne blev i marts sidste år udsat, da Coronapandemien lukkede alt ned og usikkerheden var stor.

Fra Maskinmestrenes Forening deltog formand Lars Have Hansen, sekretariatschef Kaare Lund Nielsen og chefjurist Søren Nim Larsen i det indledende møde.

Forhandlingerne vil foregå virtuelt grundet de nuværende covid-19 anbefalinger.

Vi vil løbende orientere om forhandlingsforløbet i nyhedsbrev for søfarende, når møderne i februar er kommet i gang.

Sejlende maskinmestre bør undtages for karantæne

Søfarende der rejser til eller gennem Danmark bør undtages et eventuelt krav om karantæne ved indrejse. Det mener Maskinmestrenes Forening, Dansk Metal og Danske Rederier, som sammen har henvendt sig til justitsministeren.

Sejlende maskinmestre bør undtages fra et krav om 10 dages karantæne, når de vender hjem til Danmark. Sådan lyder meldingen fra Maskinmestrenes Forening – som reaktion på et muligt kommende krav om karantæne ved indrejse i Danmark – der er varslet af justitsministeren som følge af COVID19-pandemien.

Sammen med Danske Rederier og Metal Maritime har Maskinmestrenes Forening skrevet til justitsminister Nick Hækkerup for at få søfolk undtaget eventuelle krav om karantæne ved hjemkomst til Danmark.

”Vi synes, det er et helt unødvendigt og urimeligt at pålægge sejlende maskinmestre og andre danske søfolk et krav om 10 dages karantæne i hjemmet, når de vender hjem fra deres udmønstringer. Søfolkene har befundet sig i en isoleret ”boble” om bord på deres respektive skibe. Der er gjort alt om bord for at minimere smitterisici, og søfolkene er løbende blevet testet, da man naturligvis gør alt for at undgå udbrud af COVID19 om bord. Derfor giver det ikke mening at pålægge søfolkene særlige restriktioner, når de kommer hjem, da de på flere måder har været bedre beskyttet mod COVID19 end den almindelige dansker,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Svære besætningsskift

Søfarten udfører kritiske samfundsfunktioner og har været hårdt ramt af COVID19, når det gælder muligheden for besætningsskifte rundt om i verden, da mange havne har lukket for transfer af søfolk.

”Coronapandemien har i forvejen gjort det svært for søfolk at komme til og fra deres skibe, når de skal påmønstre og afmønstre. Nye krav om karantæne vil kun gøre besætningsskift endnu mere besværlige – uden at det reelt er nødvendigt, da søfarten allerede har et meget højt COVID19-beredskab,” siger Lars Have Hansen videre.

I sommeren 2020 etablerede regeringen sammen med Maskinmestrenes Forening, Danske Rederier, Dansk Metal en ordning, der gjorde det muligt at bruge Københavns Lufthavn som knudepunkt for besætningsskift.

”Den ordning har gjort en stor positiv forskel for søfarten og viser, at vi allerede har bidraget med konstruktive løsninger til alles bedste. Vi har stor forståelse for, at smitterisikoen skal begrænses, men vi håber, at regeringen forstår, at søfolk bør undtages, så man ikke pålægger skibsfarten og dens medarbejdere unødige byrder oveni dem, vi allerede har oplevet,” siger Lars Have Hansen.Hent vedhæftede filer:

Godkendelse som fagligt ansvarlig

Efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen skal vi her præcisere reglerne for godkendelsen som fagligt ansvarlig på el-området under Sikkerhedsstyrelsen.

Efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen skal vi her præcisere reglerne for godkendelsen som fagligt ansvarlig på el-området under Sikkerhedsstyrelsen.

Blandt Maskinmestrenes Forenings medlemsberettigede kan personer med følgende uddannelser umiddelbart og uden krav om praktisk erfaring godkendes som faglig ansvarlige på el-området:

  • Maskinmester efter Styrelsen for Videregående Institutioner og Uddannelsesstøttes regler
  • Professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik
  • Seniorofficer (maskinchef eller skibschef)
  • Teknisk manager offshore, hvis uddannelsen er afsluttet i sommeren 2008 eller senere

Man kan søge om godkendelse umiddelbart efter uddannelse og behøver ikke at være ansat i en el-autoriseret virksomhed for at ansøge om godkendelsen.

Godkendelsen, når man søger den uden at være ansat i en el-autoriseret virksomhed, kan dog rent praktisk betragtes som en registrering, der betyder, at man er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og kan tilknyttes som fagligt ansvarlig i en el-autoriseret virksomhed uden yderligere godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke må udføre autorisationskrævende arbejde på el-området, selv om man er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det er udelukkende el-autoriserede virksomheder med en eller flere tilknyttede fagligt ansvarlige, der må udføre autorisationskrævende arbejde.

Du kan læse mere om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Ordningen om arbejdsfordeling forlænges

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked frem til udgangen af 2021.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked frem til udgangen af 2021. Private virksomheder kan derfor gøre brug af arbejdsfordelingsordningen i op til 12 måneder i 2021 – uanset om de også har benyttet ordningen i 2020.

Forlængelsen vil ikke ændre væsentligt på den eksisterende ordning. Dog indeholder den nye aftale en række tiltag og præciseringer i forhold til den oprindelige trepartsaftale af 31. august 2020.

Et af disse tiltag er en udvidet fleksibilitet, idet arbejdsmarkedets parter nu kan aftale, at virksomhederne på deres overenskomstområde kan nedsætte arbejdstiden med op til 80 procent i stedet for de nuværende 50 procent. En sådan aftale vil alene gælde for de relevante faggrupper, som er ansat under den pågældende overenskomst. 

For funktionærer skal ledighed i forbindelse med arbejdsfordeling placeres i hele dage, medmindre andet aftales i virksomheden/afdelingen. En sådan aftale skal følge en helt bestemt procedure, som beskrives i den nye aftale.

Den nye aftale præciserer desuden, at det under visse betingelser er muligt at indkalde afløsere til pludseligt opstået merarbejde. Derudover indeholder aftalen også nye tiltag, der skal gøre det nemmere for A-kasserne at administrere ordningen. 

Det er fortsat en betingelse for at benytte arbejdsfordelingsordningen, at medarbejderen accepterer at blive omfattet af arbejdsfordelingen. Det kan dog have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen ikke ønsker at indgå i ordningen.

Læs aftalen her.

Læs også vores tidligere nyhedsbrev om arbejdsfordelingsordningen.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening.

Maskinmestrenes Forening har rundet 14.000 medlemmer

’Det er glædeligt at se, at medlemsvæksten fortsætter, men det er ikke et mål i sig selv. På 10 år er antallet af medlemmer steget med 50 procent, og det er jo fordi, at samfundet og erhvervslivet har brug for maskinmestre’, siger formand Lars Have Hansen til dagens gode nyhed.

’De grønne investeringer i samfundet skaber behov for 290.000 ekstra årsværk de næste ti år, og det er blandt andre maskinmestre, der bliver endnu større efterspørgsel på. Maskinmestre spiller en central rolle i den bæredygtige og grønne omstilling. De har mange essentielle og værdsatte kompetencer med sig i rygsækken’.

Dansk Energi har netop udgivet konsekvensanalysen ’Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling’, som skildrer, hvordan klimaindsatsen og arbejdskraften går hånd i hånd.

Maskinmestrenes Forening er DIT faglige fællesskab, og du er altid velkommen til at kontakte os. Det er medlemmerne, som skaber foreningen, så tak for jer. Lad os sammen fortsætte den gunstige udvikling med udgangspunkt i MF´s motto: OPAD OG FREMAD!