Der er ikke længe til, at vi igen står overfor forårets mange helligdage, og med den seneste tids øgede fokus på Store Bededag i forbindelse med regeringens udmelding, er helligdage et emne, som optager mange. Men er du opmærksom på, hvad der konkret gælder for dit ansættelsesforhold, og om du har ret til en fridag med løn, eller om du reelt skal møde på arbejde som normalt? Og hvad nu hvis helligdagen falder på en fridag? Læs med her.

Påsken står for døren, og i den forbindelse også forårets helligdage. I Danmark findes følgende officielle helligdage:

• Skærtorsdag
• Langfredag
• Påskedag
• påskedag
• Store Bededag
• Kristi Himmelfartsdag
• Pinsedag
• Pinsedag
• 1. og 2. juledag (25. og 26. december)
• Nytårsaftensdag (1. januar)

Selvom sådanne helligdage for mange er lig med fridage, er dette langt fra tilfældet for alle. De reelle vilkår, herunder om der er ret til en fridag med løn eller om man er forpligtet til at arbejde med eller uden ekstra tillæg, afhænger af det konkrete ansættelsesforhold. Groft sagt kan vilkårene deles op for hhv. funktionærer og ikke-funktionærer.

Er du funktionær
Når du er ansat som funktionær vil du som udgangspunkt have ret til frihed på helligdage med din sædvanlige løn. Falder helligdagen på en dag, hvor du allerede har fri, eksempelvis i weekenden, medfører dette ikke, at du har ret til ekstra løn eller at du blot kan holde fri en anden dag i stedet.

Er du ansat som funktionærlignende, kan du have tilsvarende vilkår som funktionærerne, hvad angår helligdage. Dette afhænger dog af, hvad der konkret er aftalt med hensyn til dine funktionærlignende ansættelsesvilkår.

Er du ikke funktionær
En tilsvarende lov findes ikke for medarbejdere, der ikke er ansat med vilkår efter funktionærloven. Udgangspunktet er derfor, at du ikke har krav på hverken en selvbetalt fridag eller en fridag med løn. Du skal derfor som udgangspunkt møde på arbejde som normalt.

Dette udgangspunkt fraviges dog ofte ved aftale, eksempelvis i en ansættelseskontrakt, en personalehåndbog eller en overenskomst.

Arbejder du på en helligdag er udgangspunktet, at du som minimum har krav på din sædvanlige løn for timerne. I visse tilfælde kan du endvidere have krav på et særligt tillæg ved arbejde på en helligdag, hvis dette fremgår af ansættelsesforholdets aftalegrundlag.

Har du derimod aftalt frihed på en helligdag, kan du have krav på en særlig betaling, oftest kaldet søgnehelligdagsbetaling, hvis et sådan gode følger af de aftalte ansættelsesvilkår. I visse ansættelser ydes en sådan betaling indirekte gennem opsparing på en søgnehelligdagskonto (SH-konto) eller en fritvalgskonto. Her indsættes en nærmere fastsat andel af din løn løbende, hvorefter kontoen kan anvendes helt eller delvist til at dække manglende lønindkomst på en helligdag.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og 1. maj
Øvrige dage, som eksempelvis 24. december, 31. december, grundlovsdag d. 5. juni og 1. maj, kan være fridage med eller uden løn, som den enkelte arbejdsgiver i øvrigt kan vælge at give. Frihed og løn på disse dage er dog ikke et lovmæssigt krav – hverken for funktionærer eller ikke-funktionærer. Et sådant vilkår skal derfor fremgå af aftalegrundlaget for din ansættelse, eksempelvis ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst eller lignende.

Kontakt Arbejdsmarkedsafdelingen
Reglerne for helligdage kan variere meget afhængigt af dine ansættelsesvilkår – særligt hvis du ikke er funktionær, hvor din kontrakt, overenskomst og/eller personalehåndbog spiller en afgørende rolle. Er du i tvivl om, hvad dine vilkår er i forbindelse med helligdage, opfordrer vi til, at du kontakter os. På denne måde sikrer du, at du har de korrekte forventninger ved planlægningen af din ferie.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger eller spørgsmål anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for en nærmere dialog og rådgivning i forhold til din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen.