#16 Maskinmestre er eftertragtede for bæredygtigheden i Novo Nordisk (Del 3)
I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmestrene Niels Cilius Fleischer Bredtoft og Peter Schou Olsen, der begge er ansat om Maintenance Responsible på Novo Nordisks site i Måløv, hvor de har forskellige ansvarsområder omkring drift og vedligehold af diverse anlæg på fabrikker, laboratorier og i kontorbygninger.
På sitet råder Novo over 34 store og små bygninger med i alt ca. 130.000 kvadratmeter ikke mindst forskningsfaciliteter, det hele spækket med el- og gaskedler, ventilationsanlæg, nødgeneratorer, UPS-anlæg, varmeforsyning, trykluft, vakuum og andet, så der er nok at optimere på.
Konkret er man lige nu ved at bevæge sig fra tids- til tilstandsbaseret vedligehold, der på linje med optimering af de forskellige anlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Novo Nordisk. I den forbindelse er der i den grad brug for fagfolk som Niels Bredtoft og Peter Schou Olsen.
»Det er som om, at man er kommet i højere kurs som maskinmester; vi er blevet lidt mere eftertragtede. Ikke at man ikke var det førhen, men alligevel. Bare i vores afdeling er vi gået fra én maskinmester til seks-syv stykker i dag, og det siger jo lidt om udviklingen,« fortæller Niels Bredtoft blandt andet i udsendelsen.

Relaterede podcasts
- #17 Fremtidens maritime brændsler er på vej
- #18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen
- #22 Start med det væsentlige i bæredygtigheden
- #23 Der er verdensmål i vandet i Aarhus
- #24 Her kan man bygge på hele fundamentet
- #25 Ny leder? Kom godt fra start med Steen Broen Møller
- #27 Ung topchef har udbygget lederfundamentet
- #28 Kultur giver plads til målsætninger og udvikling
- #30 Værdien i det gode match
- #26 Stort engagement i maskinmestrenes by