#70 Maskinmester på tysk med stor værdi

#70 Maskinmester på tysk med stor værdi

Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og generelt delt de gode danske erfaringer med grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energi og etablering af partnerskaber på det regulatoriske og politiske niveau.

Med udgangen af 2024 nåede Christian Bjerrum Jørgensens kontrakt med Udenrigsministeriet så til vejs ende. I den anledning har Maskinmestrenes Podcast mødt ham til en snak om, hvordan det egentlig er gået som udsendt grøn-energi-missionær på nationens vegne i den tyske hovedstad.

»Jeg har nok været en lidt atypisk diplomat i forhold til mange af mine kolleger, men det Udenrigstjenesten efterspørger lige i øjeblikket, er specialister inden for energisektoren. Det kan også være på vand eller andre sektorer. Min rejse derhen var egentlig summen af alle de job, jeg har haft indtil videre, som så gjorde, at jeg kunne bestride posten dernede,« siger han.

Christian Bjerrum Jørgensen har også selv flyttet sig rent fagligt gennem tiden i det tyske. Han fremhæver selv den tekniske indsigt, han har fået via både de studier, han har været med til at udforme, og ved at tale med en lang række forsyningsselskaber om deres transitionsstrategier.

»Jeg har også fået rigtig meget indsigt i ledelse, både af projekter, men også af teams i Danmark, i Tyskland, internt i Udenrigsministeriet og internt i Energistyrelsen. Og jeg har bygget på, når det kommer til administration af et større projekt, og jeg har arbejdet rigtig meget med præsentationsteknik,« fortæller han.

#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden

#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden

Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet leveret til tiden og indenfor budgetrammen.

Valget af halm som fyringsmiddel skal ses som en trædesten på vej mod andre løsninger, påpeger han. Måske skal anlægget udvides med røggaskondensering, CO2-fangst eller noget helt tredje, men under alle omstændigheder har det været en klar prioritet at byggeriet er klar til netop udbygning på sigt.

»Det gælder både vores kedelanlæg, og det gælder også hele vores udpumpningsanlæg, som er bygget, så det kan udvides til at omfatte flere overskudsvarmekilder, hvis der kommer det fra erhvervet – det ved vi ikke. Det kan være, der skal hægtes en varmepumpe eller en elkedel på, det kunne give god mening på den lange bane, eller hvad der nu dukker op af nye teknologier,« forklarer Martin Overbjerg.

Undervejs i processen har han sat stor pris på at kunne trække på dels mange års erfaring fra kraftvarmesektoren, dels studietiden, der blev afsluttet i Odense i 2004.

»Skolen har alt andet lige været adgangsbilletten til at kunne få erfaringen, og det synes jeg er rigtig, rigtig fedt. Jeg har mange kolleger her i forsyningen, som er maskinmestre, men bare laver noget andet. Så vi har rigtig mange forskellige kasketter på, og det er meget interessant at høre om de forskellige veje, folk har taget,« siger han.

#68 Hydrogenen skal flyde i Hirtshals

#68 Hydrogenen skal flyde i Hirtshals

På Hirtshals Havn er 10 partnere er gået sammen om at etablere en bæredygtig brintinfrastruktur i Nordjylland. Projektet hedder Convey og omfatter opførelsen af et 6 MW elektrolyseanlæg, en tankstation til lastbiler og et distributionsnet til brint samt ilt og varme.

Blandt projektets centrale aktører finder vi Hanne Skovby Overgaard, der er udviklings- og projektchef i Greenport North, som er en af partnerne i Convey. Det samme er Hydrogen Valley med blandt andet maskinmester og teknisk projektleder Søren Kart Stevns, som Maskinmestrenes Podcast tidligere har talt med.

I denne udgave af podcasten fortæller han sammen med Hanne Skovby Overgaard om, hvad Convey-projektet egentlig er for en størrelse, hvordan de langsigtede mål ser ud, og hvordan det hele er kommet fra land samt hans egen opgave med at udarbejde en europæisk guideline for tilsvarende projekter.

»Om fire år skal vi gerne have et anlæg og offtakers på plads, så vi i partnerkredsen kan se, hvad det er for en business case, vi ser ind i. Og den skal helst være god, for det vi er oppe mod, er jo fossile brændstoffer, der nærmest presser sig selv op af jorden nede i Mellemøsten, eller for den sags skyld ude i Nordsøen. Vi må se, hvordan det samlede regnskab ser ud; det er det, vi skal have fokus på,« siger han.

#63 Fremtidens vedvarende energi kræver øer

#63 Fremtidens vedvarende energi kræver øer

Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.

Kort sagt muliggør energiøerne, at Danmark høster den grønne energi omkring Nordsøen og Østersøen og leverer den til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og resten af Europa, hvor de ikke selv har mulighed for at producere nok grøn energi.

Hovedfokus for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast er Energiø Bornholm, som indebærer, at der skal opstilles 3 GW havvindmøller i Østersøen syd for øen. Strømmen fra vindmøllerne opsamles og omformes til jævnstrøm i en transformerstation ved Aakirkeby, som forbindes med elkabler til Sjælland og Tyskland – og måske Polen og Sverige på sigt.

Det er Energinet, der er bygherre for de el-tekniske anlæg og kabler, der skal få strømmen ud på elnettet, og i udsendelsen fortæller organisationens direktør for udvikling af megaprojekter, Hanne Storm Edlefsen, meget mere om, hvad det indebærer, ikke mindst for Energinets maskinmestre.

Med i podcasten er også CEO Søren Møller Christensen fra fonden Baltic Energy Island, der er stiftet af et partnerskab med blandt andet DTU, Ørsted, Siemens Gamesa, Siemens Energy, Bornholms Energi og Forsyning.

»Teknikken er hele paletten rundt, og når vi kommer over i konstruktionsfasen, så er det klart, at vi kommer til at hyre folk fra andre steder, og nogle af de leverandører, der skal etablere stationer og så videre, skal være med til at hjælpe med det på Bornholm,« siger Hanne Storm Edlefsen.

#61 Grønt fokus i kurser og ny diplomuddannelse på Maskinmesterskolen København

#61 Grønt fokus i kurser og ny diplomuddannelse på Maskinmesterskolen København

Maskinmesterskolen København er i færd med at etablere en ny diplomuddannelse med fokus på bæredygtig energiomstilling, der skal give de studerende en forståelse for hele den grønne energicyklus og alle de elementer, der skal til, for at gennemføre den grønne omstilling.

Derudover er skolens kursuscenter klar med forskellige tilbud til de færdiguddannede maskinmestre, der eksempelvis kan opnå autorisation som kølemontør. Gennemgående handler efter/videreuddannelsesaktiviteterne om at klæde fagfolkene bedre på til at løfte aktuelle og kommende krav i industrien.

»Vi bygger oven på det teoretiske grundlag, maskinmestrene har, så de kan blive autoriserede til at håndtere for eksempel de kølemidler, der skal bruges til en varmepumpeinstallation,« forklarer lektor Morten Mandrupsen, der er centerchef for anvendt energiteknologi og optimering på MSK.

Hvad diplomuddannelsen angår er den rent praktisk bygget op lidt som eksempelvis en MBA, det vil sige som et deltidsstudie, man tager i samspil med sin arbejdsplads. MSK lægger op til, at den studerende tager to moduler pr. semester, typisk med fremmøde på skolen tre-fire sammenhængende dage om måneden.

»Når de første dimittender så står med diplomet i hånden, har de fået en indsigt og en forståelse, der gør, at de er i stand til at kunne lave de rigtige projekter i virksomhederne og stå for at få dem båret igennem, så de kommer til at virke i hverdagen,« siger lektor John Hoffmann Frederiksen, der er projektleder på udviklingen af uddannelsen.

#44 Maskinen kan lære af maskinmesteren – og omvendt

#44 Maskinen kan lære af maskinmesteren – og omvendt

Maskinlæring er et centralt værktøj til at finde mønstre i store datasæt, så man som eksempelvis produktionsvirksomhed kan udnytte sin data til at optimere sin drift og sit vedligehold. Det fortæller maskinmester Bo Stig og kollegaen Maria Hvid, der er maskinlæringsingeniør, mere om i denne udgave af Maskinrummet.

De kommer begge fra virksomheden Neurospace, som beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI) og Machine Learning (ML). Og maskinmestre kan godt arbejde med data, understreger Bo Stig. Det er nemlig noget af det bedste, man kan gøre for at optimere sin produktion.

»Vi bruger data til at finde mønstre på samme måde som maskinmesteren i kontrolrummet. Det gør så, at vi kan konkretisere det endnu mere, og vi kan lave forudsigelser i nettet, som kan være med til at gøre, at vi kan skrue ned for fremløbstemperaturen. Så der er masser af potentiale for at spare energi,« siger han.

#43 CCS – uundgåelig teknologi med stort potentiale

#43 CCS – uundgåelig teknologi med stort potentiale

I Dansk Industris 2030-plan har erhvervsorganisationen en stribe bud på, hvordan Danmark når i mål den grønne omstilling af samfundet og ikke mindst det danske energisystem, med udbygning af sol og vind, geotermi, varmepumper, Power-to-X og meget andet på menuen.

Maskinrummet har talt med DI’s vicedirektør, Anne Højer Simonsen, om de ventende udfordringer i en udsendelse, hvor hun får selskab af maskinmester Anders Benfeldt, der er Senior Vice President i Semco Maritime og næstformand i Dansk Offshore.

Semco Maritime er beskæftiget på to fronter, dels offshore vind, dels olie og gas, hvor Anders Benfeldt har ansvaret for sidstnævnte. Under det område hører også grønne elementer som CCS, bølgeenergi og højeffektiv energilagring.

»Hønen og ægget i det her med Power-to-X og så videre er jo den grønne strøm. Det første skridt er elektrificeringen af den lette transport, men når det gælder den tunge transport, cementproduktion, landbruget og den slags, er der jo stadig mange knaster, der skal høvles væk,« siger Anders Benfeldt.

#36 En bred vifte af teknik og ledelse

#36 En bred vifte af teknik og ledelse

Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, er denne gang på besøg på Nature Energys anlæg på Nordfyn, hvor vi taler med Plant Manager Thor Lai Andersen og Operational Technical Support Berit Gravgaard om deres opgaver som henholdsvis driftsleder og en del af Nature Energys operationelle tekniske supportgruppe. 

I alt er der 16 medarbejdere på anlægget, inklusive chauffører og driftspersonale, så den daglige ledelse af dem, samt planlægning af vedligehold og optimering af drift er det, der fylder Thor Lai Andersens hverdag.

»En moderne maskine er jo ikke kun komponenter, computere og motorer, det er også de mennesker, der skal være med til at drive den, og de er en lige så vigtig del af processen som elmotoren eller ventilerne eller rørene. For uden dem kører maskinen ikke,« siger han.

I sin position som ’tilkaldetekniker’ møder Berit Gravgaard både mennesker og maskiner i stor stil, og de faglige udfordringer spænder lige så bredt som de folk, der er tilknyttet anlæggene rundt om i landet.

 

»Jeg er så heldig at være landet i en gruppe, hvor man får alle mulige former for opgaver, og i firmaet er der en rigtig stor tiltro til, at vi kan løfte de opgaver. Og hvis man løber panden mod muren en gang i mellem, så er der simpelthen så mange gode kolleger at trække på,« siger hun.

#35 Mestre i køl og data kan mærke de grønne vinde

#35 Mestre i køl og data kan mærke de grønne vinde

Køling og energi er omdrejningspunktet for Aarhus-virksomheden Multi Køl og Energi, der beskæftiger en hel stribe maskinmestre. Maskinrummet har mødt tre af dem, salgschef Jonas Sig Overgaard og hans kolleger Nicklas Malmkvist og Viktor Bou Reseke, til en snak om deres arbejdsopgaver, udviklingen i branchen, og hvad der er af karrieremuligheder.

Med deres uddannelsesmæssige baggrund føler både de sig alle tre godt klædt på til at løfte opgaverne med rådgivning, salg og support på køleprodukter i den godt 38 år gamle virksomhed, der også har en afdeling kaldet DataCenterGruppen, der er specialiseret som totalleverandør til netop datacentre, og kan håndtere generatorer, køling, el, batteribackup, brandsikring og meget andet.

Nicklas Malmkvist fremhæver systemforståelsen og det at kunne se sammenhængen og mulighederne i forbindelse med de produkter, Multi Køl og Energi har på hylderne, mens Jonas Sig Overgaard peger på værdien i de enkelte fag fra studiet.

»Elteknikken bruger vi i høj grad, pumpeteknik og termodynamik er vigtige, og vi har noget omkring ventilation og køledelen, så der er rigtig mange af de ting, man beskæftiger sig med på uddannelsen, som vi har behov for at have kendskab til, og som vi bruger til daglig,« siger han.

#34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre

#34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre

Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen.

Selskabet arbejder med kernekraft, men på en fuldstændig anden – og meget mindre – skala end de milliarddyre og årtier lange projekter, de fleste nok ser for sig, når man nævner ordet atomkraftværk.

I den udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, der ledsager denne artikel, kan du høre Thomas Jam Pedersen fortæller meget mere om visionerne om at udvikle, bygge, vedligeholde og med tiden også dekommissionere en flåde af autonome reaktorer, der på sigt skal tælles i tusinder.

Omdrejningspunktet for Copenhagen Atomics’ kernekraftprojekt er grundstoffet thorium, og potentialet er enormt. Skalaen for den danske virksomhed hedder 40-fods shippingcontainere og automatiseret masseproduktion, og til formål er der brug for endnu flere maskinmestre end de nuværende.

»Vi har syv maskinmestre ansat plus nogle praktikanter, som vi håber, vi kan ansætte bagefter, og vi kommer til at bruge mange maskinmestre i fremtiden i takt med, at virksomheden vokser,« siger Thomas Jam Pedersen.