#89 ”Vi har en plan!” De rette kompetencer skal styre Aalborg Forsynings omstilling

#89 ”Vi har en plan!” De rette kompetencer skal styre Aalborg Forsynings omstilling

Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt to af dem til en snak om perspektiverne.

»Vores kraftværksblok er stadig en af de mest moderne i Europa med en meget høj virkningsgrad, selvom den er på vej ud. Men den er lidt en dinosaur, der skal udfases til fordel for de grønne teknologier, der er på vej ind i stedet for, så det er en transition, vi er inde i som maskinmestre på værket og som virksomhed i det hele taget,« siger teamleder Jens Kodal.

Det nyeste skud på stammen i selskabets elbaserede varmeforsyning er den kommende havvandsvarmepumpe på 177 MW – der faktisk består af fire individuelle pumper – som skal drage nytte af potentialet i Limfjorden, der er nærmeste nabo og dermed både vedvarende og nemt tilgængelig.

»Fjorden har en stabil temperatur, som i den kolde periode i hvert fald oftest er varmere end udeluften, og det kan vi udnytte ved at trække energien ud. Så vi ser frem til at få den i drift; virkelig spændende projekt,« siger forretningsudvikler René Vixø Pedersen med begejstring i stemmen.

#88 Energisk borgmester med grønne ambitioner

#88 Energisk borgmester med grønne ambitioner

Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan leve op til klimalovens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050.

Øverste ansvarlige for at få ambitionerne til at blive til virkelighed er borgmester Lasse Frimand Jensen (S), som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om planer, visioner og de udfordringer, der venter de kommende år.

Illustreret af det kulfyrede Nordjyllandsværk, der stadig er en grundpille i el- og varmeforsyningen til kommunens 224.000 borgere, er udfordringerne til at tage og føle på. Der er dog allerede trykket på investeringsknappen, som borgmesteren bemærker, og sat gang i projekter med havvandsvarmepumper, overskudsvarme, vind, sol, CCS og meget andet, der skal udfase kullet i 2028, som er værkets deadline.

»Hvis vi kan indfange CO2’en fra den røggas, der kommer fra skorstenene, og anvende den til at producere et grønt brændstof via det Power-to-X-anlæg, vi kalder Fjord PtX, eller lagre den i undergrunden, som er de muligheder, vi har lige nu, så kan det blive et nyt værft for Aalborg,« siger han med henvisning til Aalborg Værft, der lukkede i 1988, men i sin storhedstid var en af byens vigtigste arbejdspladser med flere tusind ansatte og en meget stor følgeindustri.

#87 Det maritime guld skal findes

#87 Det maritime guld skal findes

Gennem projektet De Maritime Uddannelsers Innovations- og forskningskonsortium – forkortet MARIKO – vil maskinmesterskolerne og de øvrige maritime uddannelsescentre i Danmark opbygge og udvikle et ressourcestærkt fagligt fællesskab, der skal bygge videre på de stærke relationer med erhvervslivet, sikre videndeling med relevante aktører, arbejde for gode rammevilkår og meget andet.

I spidsen for arbejdet står forskningschef Signe Jensen, som startede 1. maj. Rent fysisk har hun fået base på Fredericia Maskinmesterskole, der skal facilitere sekretariatsfunktionen og det administrative, med rektor Jens Færgemand som forperson for den fælles indsats.

Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om initiativet, ambitionerne og perspektiverne for ikke mindst de studerende på landets maskinmesterskoler, der på kan se frem til noget ny viden og nogle anderledes input.

»Jeg kommer ikke ind med en færdig plan, men jeg kommer med nogle tanker og overvejelser i forhold til noget af det, der skal ske. Hvis jeg skal sætte et nøgleord på, bliver det at facilitere samarbejdet, fordi man jo allerede arbejder med forskning og udvikling på institutionerne på forskellig vis,« siger Signe Jensen.

#85 Grønt overskud på Sorøs varmekonto

#85 Grønt overskud på Sorøs varmekonto

Sorø Bioenergi er for et års tid siden begyndt at modtage overskudsvarme fra fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, som ligger få hundrede meter væk. Samarbejdet mellem Hørkram og energiselskabet AffaldPlus, der ejer Sorø Fjernvarme, gavner i den grad begge parter.

Sorø Fjernvarme kan klare sig med et lavere forbrug af have/parkaffald og mindre indkøb af lokal skovflis, mens Hørkram opnår energineutral bygningsdrift, hvilket taler godt ind i virksomhedens fokus på at nedbringe miljøaftrykket, hvor det er muligt.

Det samarbejde er omdrejningspunktet for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast, hvor vi taler med maskinmester og energichef i AffaldPlus, Ole J. Andersen, og centerdirektør i Hørkrams Sorø-afdeling, Claus Bredvig.

»Den energi, som Claus har brugt til at køle ned ovre hos ham, og som kommer i en anden form herover til os, den er én gang skabt, og der er en klimabelastning fra den. Derfor er nøglen for os at få udnyttet den energi, så vi ikke skal øge klimabelastningen vil at lave en tilsvarende energimængde på en anden måde,« forklarer Ole J. Andersen.

#82 Nogle gange skal man lidt ud af sin comfort zone

#82 Nogle gange skal man lidt ud af sin comfort zone

Den potentielt udfordrende jagt på en god ramme for maskinmesteruddannelsens sidste opgave er noget, der kan give en del hovedbrud for de studerende. Maskinmestrenes Podcast har derfor talt med Theis Brandborg, der læser på Teknika, om hvordan man kan gribe udfordringen an.

Han er selv godt undervejs med sit bachelorprojekt, som han skriver hos energivirksomheden European Energy. Her er omdrejningspunktet vedvarende energi med fokus på Power-to-X via aktive anlæg i det sydlige Jylland, som Theis Brandborg også har fået indblik i.

Det var da også med den grønne omstilling i kikkerten, at Theis Brandborg satte jagten ind på en praktikplads, men udbuddet var ikke overvældende. Ind fra siden kom imidlertid et råd om at lægge et opslag på LinkedIn, hvilket dog krævede lidt overvejelser.

»Det var lidt ude over min comfort zone, da det ikke lige er en platform, jeg har gjort brug af før. Men det gjorde jeg så, og var nok til dels ret heldigt, for jeg ramte noget, og lige pludselig var der mange tusinder, der havde set mit opslag, og heldigvis reagerede Lars også på det,« forklarer han.

#79 First movere, maskinmestre og e-metanol – Kassø har det hele

#79 First movere, maskinmestre og e-metanol – Kassø har det hele

I Kassø vest for Aabenraa er den danske energivirksomhed European Energy ved at lægge sidste hånd på et af verdens første – og største – Power-to-X-anlæg, hvor hovedproduktet bliver grøn e-metanol – op mod 42.000 ton årligt, som A. P. Møller – Mærsk, Lego og Novo Nordisk allerede har skrevet kontrakt på at aftage.

Til at konstruere og sidenhen drifte det store og komplekse anlæg i Sønderjylland har European Energy ansat i omegnen af 30 maskinmestre. Maskinmestrenes Podcast har mødt to af dem, Construction Manager Henrik Hestbek og Plant Manager Carsten Sørensen, til en snak om anlægget og fremtidsperspektiverne.

»Vi bygger stort set alt fra bunden på anlægget, så hele rammeværket omkring kvalitet, miljø og sikkerhed har jeg sidder og bygget op sammen med O&M (Operations & Maintenance, red.). Så vi har bygget en organisation op, ansat en masse maskinmestre blandt andet, og gør det hele klar til at overtage det, Hestbek og drengene bygger,« siger Carsten Sørensen.

Siden administrerende direktør og medstifter i European Energy, Knud Erik Andersen, nedfældede de første tanker om anlægget på et par internt berømte servietter, er der sket en hel del, og mange barrierer er blevet forceret, men det har i den grad været anstrengelserne værd, understreger Henrik Hestbek.

»At være first mover og en del af European Energy – what’s not to like. At møde masse fantastiske kolleger, der brænder for det her; brænder for at være grønne, for fremtiden, og for at det, vi laver, kommer til at bane vejen for mange andre ting rundt omkring i verden, det kan vi jo ikke være andet end stolte af,« siger han.

#80 FM er blevet strategisk for Topsoe

#80 FM er blevet strategisk for Topsoe

For en multinational virksomhed som Topsoe, der blandt andet leverer teknologi og løsninger til omstillingen af den globale energisektor i en mere klimavenlig retning, er Facility Management en vigtig disciplin.

For tiden er virksomheden ved at opbygge en global FM-organisation op ud fra et ønske fra ledelsens side om at få synergier til at fungere på tværs af de forskellige lande, hvor Topsoe er til stede. Maskinmestrenes Podcast har mødt Director for Global Facility Management, René Jacobsen, til en snak om både den opgave, ovennævnte spørgsmål og det øvrige arbejde i Topsoes FM-team.

I det team finder man adskillige maskinmestre, herunder Property Manager Allan Rask Walbum, der har en del år på havet bag sig, inden han gik i land og begyndte at arbejde med FM i større bygninger. Det fangede ham hurtigt og blev en decideret karrierevej, da han kom til Topsoe i efteråret 2019.

I jobbet sætter han stor pris på sine kompetencer og erfaringer som maskinmester. Det gælder både i forhold til ledelse, men også den praktiske indsigt i tekniske installationer, som han kan dele med yngre kolleger i teamet, der til gengæld har en nyere viden om nogle andre ting.

»Det er jo nogle år siden, jeg selv sad med hovedet i bøgerne, så jeg nyder godt af deres input og teori, der er frisk i erindringen. Og den kombination er rigtig god og brugbar på områder som ventilation, el, køl og så videre,« siger han.

#76 Fra problem til produkt

#76 Fra problem til produkt

På Ajour 2024 holdt Ocean Plastic Forum og Plastindustrien et fælles oplæg under overskriften ’Upcycled havplast anvendt i produktionsindustrien’. I den anledning – og ikke mindst for at høre mere om et løfte om at vende tilbage i 2025 – har Maskinmestrenes Podcast sat dem stævne til en snak om, hvad der er sket, hvad er sker, og hvad der skal ske.

»Maskinmestrene er et praktisk folkefærd, så vi er født af den praktiske indgangsvinkel, og Ocean Plastic Forum har lidt den her tilgang med hellere at bede om tilgivelse end tilladelse – lad os lave noget praktisk og måske tage fejl, men lad os gøre noget. Og derfor er vi mega projektorienterede,« fortæller Thomas Alstrup, der er sekretariatschef i OPF.

Plastindustrien har været en del af OPF fra første fløjt og deler visionen om at få værdi ud af plastaffaldet – selvom det er svært, specielt når snakken falder på havplast, uanset om den bliver samlet ind på den jyske vestkyst, fra en flod i Afrika eller fisket op af Stillehavet.

»Gennem OPF får vi noget perspektiv på, hvilke ting fra udlandet, der fungerer herhjemme, eksempelvis i forhold til indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse, men også et indtryk af problemets omfang, og nogle førstehåndsmålinger på, hvad det er for nogle materialer, vi har med at gøre,« forklarer adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup.

#70 Maskinmester på tysk med stor værdi

#70 Maskinmester på tysk med stor værdi

Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og generelt delt de gode danske erfaringer med grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energi og etablering af partnerskaber på det regulatoriske og politiske niveau.

Med udgangen af 2024 nåede Christian Bjerrum Jørgensens kontrakt med Udenrigsministeriet så til vejs ende. I den anledning har Maskinmestrenes Podcast mødt ham til en snak om, hvordan det egentlig er gået som udsendt grøn-energi-missionær på nationens vegne i den tyske hovedstad.

»Jeg har nok været en lidt atypisk diplomat i forhold til mange af mine kolleger, men det Udenrigstjenesten efterspørger lige i øjeblikket, er specialister inden for energisektoren. Det kan også være på vand eller andre sektorer. Min rejse derhen var egentlig summen af alle de job, jeg har haft indtil videre, som så gjorde, at jeg kunne bestride posten dernede,« siger han.

Christian Bjerrum Jørgensen har også selv flyttet sig rent fagligt gennem tiden i det tyske. Han fremhæver selv den tekniske indsigt, han har fået via både de studier, han har været med til at udforme, og ved at tale med en lang række forsyningsselskaber om deres transitionsstrategier.

»Jeg har også fået rigtig meget indsigt i ledelse, både af projekter, men også af teams i Danmark, i Tyskland, internt i Udenrigsministeriet og internt i Energistyrelsen. Og jeg har bygget på, når det kommer til administration af et større projekt, og jeg har arbejdet rigtig meget med præsentationsteknik,« fortæller han.

#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden

#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden

Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet leveret til tiden og indenfor budgetrammen.

Valget af halm som fyringsmiddel skal ses som en trædesten på vej mod andre løsninger, påpeger han. Måske skal anlægget udvides med røggaskondensering, CO2-fangst eller noget helt tredje, men under alle omstændigheder har det været en klar prioritet at byggeriet er klar til netop udbygning på sigt.

»Det gælder både vores kedelanlæg, og det gælder også hele vores udpumpningsanlæg, som er bygget, så det kan udvides til at omfatte flere overskudsvarmekilder, hvis der kommer det fra erhvervet – det ved vi ikke. Det kan være, der skal hægtes en varmepumpe eller en elkedel på, det kunne give god mening på den lange bane, eller hvad der nu dukker op af nye teknologier,« forklarer Martin Overbjerg.

Undervejs i processen har han sat stor pris på at kunne trække på dels mange års erfaring fra kraftvarmesektoren, dels studietiden, der blev afsluttet i Odense i 2004.

»Skolen har alt andet lige været adgangsbilletten til at kunne få erfaringen, og det synes jeg er rigtig, rigtig fedt. Jeg har mange kolleger her i forsyningen, som er maskinmestre, men bare laver noget andet. Så vi har rigtig mange forskellige kasketter på, og det er meget interessant at høre om de forskellige veje, folk har taget,« siger han.