#24 Her kan man bygge på hele fundamentet

#24 Her kan man bygge på hele fundamentet

Hos EnergySolution i Tilst lidt uden for Aarhus arbejder en stribe maskinmestre med rådgivning af virksomhedens kunder på såvel det strategiske som det konkrete plan, når det gælder energiplanlægning, projektering og udførelse, og med den bæredygtige omstilling som den store overskrift.

»Vi sætter os ned sammen med kunden og definerer nogle klimamål, som de gerne vil opnå, og ud fra dem kan vi så udforme handlingsplaner for eksempelvis CO2-reduktioner, og hvordan produktionen skal bidrage til det. Derudover rådgiver vi også på CSRD, rapportering til EU og en masse aspekter omkring det,« fortæller stifter og chefrådgiver Martin Raaby Skou.

Maskinrummet har talt ham og kollegaen Malte Ruben Kjær, der er projektleder i virksomheden, hvor han også skrev sin bacheloropgave, ligesom de begge er uddannet fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med godt 20 års mellemrum.

Når EnergySolution rådgiver om potentielle besparelser, er det økonomiske aspekt selvsagt altid vigtigt, men at tilbagebetalingstider i kroner og øre ikke længere er det eneste parameter, kan virksomhedens rådgivere tydeligt mærke. Specielt CO2-regnskabet er kravlet højt op på agendaen.

»Det er fed hverdag, vi har her, fordi vi er ude og se nogle tunge processer, men også mindre virksomheder, hvor vi kan gøre en stor forskel gennem data og hjælpe kunden i retning af den grønne omstilling. Så det er meget alsidigt,« siger Malte Ruben Kjær.

#23 Der er verdensmål i vandet i Aarhus

#23 Der er verdensmål i vandet i Aarhus

I efteråret 2021 skrev Maskinmesteren en artikelserie om vandselskabet Aarhus Vands arbejde med FN’s 17 Verdensmål, hvoraf virksomheden er blevet certificeret i målene 6, 11, 13 og 17, mens yderligere ni er en del af den strategiske indsats.

Denne udgave af Maskinrummet har besøg af CEO Lars Schrøder og maskinmester og senior projektleder Flemming B. Møller, med hvem vi samler op på indsatsen, både over de seneste to år og fremadrettet, hvor stribevis af større og mindre projekter i ind- og udland byder sig til.

»Verdensmålene er jo ikke som sådan noget, jeg går og tænker over i det daglige, men når jeg læser op på dem, så er det jo det, vi gør. I alle projekter arbejder jeg jo på at reducere energiforbrug, reducere vandtab, maksimere vores energiproduktion, øge vores partnerskaber,« siger Flemming B. Møller.

Et af de helt store projekter, udsendelsen kommer rundt om, er opførslen af det nye rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der efter planen skal åbne (delvist) i 2030 som klodens mest moderne, mest ressourceeffektive og mest bæredygtige spildevandsbehandlingsanlæg. Som sådan skal det også fungere som lokkemad for nye fagfolk i selskabet, herunder naturligvis maskinmestre.

#22 Start med det væsentlige i bæredygtigheden

#22 Start med det væsentlige i bæredygtigheden

Hvordan kommer man som smv i gang med den bæredygtige omstilling? Hvad skal man prioritere? Og hvornår? De store spørgsmål taler den udgave af Maskinrummet om med Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory & Assurance Services i PwC, og maskinmester Martin Raaby Skou, der er stifter og chefrådgiver i EnergySolution.

Elementer som CSRD, EU’s taksonomi, GHG-kortlægninger og meget andet er noget, både små og større virksomheder skal til at rapportere på inden for ganske få år – nogle allerede fra 2024 – så tiden er inde til at tage fat, hvis man ikke allerede har gjort det, understreger Martin Raaby Skou.

»For maskinmestrene handler det om finansiering af projekter. Det er nemlig ikke længere kun kroner og øre, de skal snakke med deres CFO om, det er også, hvordan eksempelvis en produktionsforbedring kan hjælpe virksomheden med at blive mere bæredygtig,« siger han.

Vejen til det går både via de store, strategiske beslutninger, og ved at skrue på de små knapper og tænke lean ind i dagligdagen for at hente små forbedringer på drift og vedligehold. Og når virksomhederne får kortlagt deres udledninger, ved de også, hvor de kan sætte ind først, pointerer Erik Thomas Johnson.

»Det kan føre til alle mulige uventede gevinster; innovation i produkter og produktionsprocessen, minimering af spild, udskiftning af materialer til billigere, lettere eller stærkere varianter, grønnere transport og så videre. Det har vi set i virksomheder af alle størrelser,« siger han.

#18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen

#18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen

I denne udsendelse taler Maskinrummet med Michele Francioni, der er SVP for Cost Optimization & Process Improvement i MSC Cruises, hvis nye flagskib, MSC Euribia, i starten af juni blev officielt navngivet i Københavns havn.

Som marinearkitekt med en master i marine engineering er han – nok ikke overraskende – svært begejstret for det massive fartøj og de mange energi-, klima- og miljøfokuserede løsninger ombord, der alle sammen skal pege den meget energiintensive krydstogtindustri en mere bæredygtig retning fremadrettet.

Det gælder ikke mindst brændstoffet i tanken, der på jomfruturen fra værftet i Frankrig til København bestod af 400 ton bio-LNG produceret på husdyrgødning, hvilket i princippet gjorde turen netto CO2-neutral, når man medregner emissionsreduktionerne i kædens første led.

Den biogene version af LNG er dog endnu ikke tilgængelig i stor skala, så fremadrettet skal Euribia sejle på fossil LNG, der sparer omgivelserne for store mængder NOx (85 procent mindre), SOx (reelt elimineret) og CO2e (omkring 20 procent mindre). Den gør man i øvrigt alt, hvad man kan for at bruge mindst mulig af.

»Det har krævet yderligere initiativer omkring drifts- og energieffektivitet, hvor vi er et hold på syv personer, der har arbejdet sammen med kaptajnen, maskinchefen og besætningen for at optimere hver eneste detalje omkring energien, og det har været fantastisk,« siger Michele Francioni.

Obs: Udsendelsen er på engelsk.

#17 Fremtidens maritime brændsler er på vej

#17 Fremtidens maritime brændsler er på vej

Rederiet MSC Cruises nye flagskib, det 331 meter lange MSC Euribia, er konstrueret til at være det mest energieffektive krydstogtskib i verden ved søsætningen i juni i år, med hovedmotorer drevet af LNG (flydende naturgas, som pt. er det reneste skibsbrændstof tilgængeligt i stor skala) og dertil en række teknologier og løsninger, der skal minimere påvirkningen af luft- og vandmiljø.

Motorerne er bygget af finske Wärtsilä, så for at høre mere om dem – og overvejelserne rundt om – har Maskinrummet talt med Maikel Arts, der er General Manager Technical Sales for cruisesegmentet i virksomheden, ombord på Euribia på hendes jomfrutur fra værftet Chantiers de l’Atlantique i det vestlige Frankrig til København.

»Bæredygtighed er en af hjørnestenene i konstruktionen af det her fartøj, lige fra design til selve bygningen, og det er MSC’s hidtil mest bæredygtige med de laveste udledninger pr. passager. Wärtsilä har bidraget ved at levere vores dual fuel-motorer, der kan køre på to slags brændstoffer: LNG og diesel som backup,« forklarer han.

Lyt med for at høre mere om de fire motorer ombord på MSC Euribia, tankerne om fremtidens maritime brændsler og dekarboniseringen af shippingsektoren.

Obs: Udsendelsen er på engelsk.

#16 Maskinmestre er eftertragtede for bæredygtigheden i Novo Nordisk (Del 3)

#16 Maskinmestre er eftertragtede for bæredygtigheden i Novo Nordisk (Del 3)

I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmestrene Niels Cilius Fleischer Bredtoft og Peter Schou Olsen, der begge er ansat om Maintenance Responsible på Novo Nordisks site i Måløv, hvor de har forskellige ansvarsområder omkring drift og vedligehold af diverse anlæg på fabrikker, laboratorier og i kontorbygninger.

På sitet råder Novo over 34 store og små bygninger med i alt ca. 130.000 kvadratmeter ikke mindst forskningsfaciliteter, det hele spækket med el- og gaskedler, ventilationsanlæg, nødgeneratorer, UPS-anlæg, varmeforsyning, trykluft, vakuum og andet, så der er nok at optimere på.

Konkret er man lige nu ved at bevæge sig fra tids- til tilstandsbaseret vedligehold, der på linje med optimering af de forskellige anlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Novo Nordisk. I den forbindelse er der i den grad brug for fagfolk som Niels Bredtoft og Peter Schou Olsen.

»Det er som om, at man er kommet i højere kurs som maskinmester; vi er blevet lidt mere eftertragtede. Ikke at man ikke var det førhen, men alligevel. Bare i vores afdeling er vi gået fra én maskinmester til seks-syv stykker i dag, og det siger jo lidt om udviklingen,« fortæller Niels Bredtoft blandt andet i udsendelsen.

#14 Bæredygtighed rammer også din virksomhed

#14 Bæredygtighed rammer også din virksomhed

Ingen virksomheder kan ignorere bæredygtighed, så man skal gøre op med sig selv, om man vil være first mover eller sidde længere nede i bussen. For kommer man ikke med, bliver det særdeles svært at være konkurrencedygtig og relevant på sigt. 

Det er budskabet fra Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory & Assurance Services i PWC, i denne udgave af 
hvor han beretter om de store forandringer, de er på vej i den måde, hvorpå danske virksomheder skal forholde sig til bæredygtighed, dataindsamling og rapportering om eksempelvis CO2-udledning.
 
»Om bæredygtighed bliver en eller en mulighed for differentiering, så kommer det til at ramme din virksomhed, uanset hvilken branche du er i. Den store opgave for ledelsesteamet er at finde ud af: hvor er vi nu, og hvor vil vi gerne hen,« siger han blandt andet.

#15 En uddannelse i fremtidens energi

#15 En uddannelse i fremtidens energi

Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi.

På FMS har Maskinrummet talt med rektor, Jens Færgemand, og lektor Lars Jenry Petersen, der begge er tilknyttet den kommende uddannelse, hvor de første studerende efter planen skal starte i januar 2024.

»For 10 år siden var der jo ingen, der kendte begrebet Power-to-X, så det er noget nyt, der kommer ind, og der kan vi se et efter/videreuddannelsesbehov. Så vi skal have folk tilbage på skolebænken, og det giver også mening, fordi vi jo skal være længere på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Lars Jenry Petersen.

Jens Færgemand har selv været med til at interviewe nogle virksomheder om deres behov, når det kommer til kompetencer og viden om Power-to-X, og er på den baggrund sikker på, at Power-to-X-uddannelsen vil blive efterspurgt.

 

»Bare det, at vi har omtalt den kommende diplomuddannelse, har givet henvendelser fra folk, der gerne vil tage uddannelsen, så det er jo gode tegn. Og det er også det, vi kan fornemme, når vi taler med virksomhederne; at de gerne vil bakke op om den,« siger han.

#11 Med kulde og evner følger stort ansvar

#11 Med kulde og evner følger stort ansvar

I denne udsendelse møder Maskinrummet Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største ø, fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord.

Her kan det som bekendt blive særdeles koldt i vintermånederne, så forsyningssikkerheden skal altid være i top, samtidig med at man prioriterer at udfase brugen af olie og gas, blandt andet ved at udbygge fjernvarmenettet i hovedstaden Nuuk, som vokser markant i disse år.

Med deres uddannelse i bagagen føler begge sig perfekt klædt på til de mange forskellige opgaver, de støder på, og som kræver, at man kan tænke ud af boksen og få nogle løsninger på plads på egen hånd.

 

»Specielt det, vi lærer på uddannelsen med at være struktureret, at organisere sit arbejde, så man når i mål med alle sine opgaver, det er helt klart noget, jeg har fået stor brug for her i Nukissiorfiit, og generelt fornemmer jeg, at det er et behov at man kan ting hele vejen rundt, fordi der ikke altid er en ekspert, man kan spørge om hjælp,« siger Peter Emil Frank eksempelvis.

#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester

#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester

I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har Maskinrummet talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid.

For hvad er det egentlig for typer af maskinmestre, der skal uddannes til at håndtere fremtidens teknologier – og ikke mindst den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer skolerne, at de kan følge med samfundets store – og stadig stigende – efterspørgsel på maskinmestre uden at gå på kompromis med kvaliteten eller bredden i uddannelsen?

Det er der selvsagt ikke nogen hurtige svar på, så i udsendelsen kommer de to erfarne maskinmestre rundt om en lang række aspekter, professionen og uddannelsesinstitutionerne i deres optik er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Det gælder eksempelvis at blive bedre til at tale ind i det formål, som flere og flere unge søger efter i deres arbejdsliv.

 

»Som maskinmester kan man se, at man gør en forskel, og man kan få direkte tilbagemeldinger på sit arbejde. Det med den gode løn, man kan få, tror jeg ikke bider så meget på de unge mennesker, som det at have et purpose, og at kunne gøre en forskel for miljøet, bæredygtigheden og så videre,« siger Lars Have Hansen.