#57 Maskinmesteren behersker byggepladsen

#57 Maskinmesteren behersker byggepladsen

Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.

Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.

»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.

»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo.

#56 De vigtige maskinmestre i midten

#56 De vigtige maskinmestre i midten

Maskinmester og teamleder Troels Rasmussen har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.

Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund. Dermed kan de supplere med teknisk byggeledelse, som Troels Rasmussen selv har gjort som udlånt til bygherre.

»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et clash mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han.

#54 Med flid og ivrighed er der en vej til tops

#54 Med flid og ivrighed er der en vej til tops

Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene til sin ret, mener Pætur Jakobsen.

»Maskinmesteruddannelsen, synes vi, er meget givende for et helhedsperspektiv og de ydelser, vi tilbyder. El er en meget central del af det, vi laver, ligesom vi arbejder med maskintekniske, termiske og hydrauliske forhold,« siger Pætur Jakobsen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt på SMJ’s kontor i Danmark.

Både den praktisk/teoretiske tilgang og topjob-perspektiverne er gode i rekrutteringen, sammen med udsigten til et nordisk eventyr. 70-80 procent af de maskinmestre, der kommer i praktik hos SMJ, fortsætter i job bagefter.

»For os er det en investering, når vi har en person i praktik, og hvis vi ikke forvalter den investering fornuftigt, så er opholdet ikke lige så meningsfuldt, som det ellers kunne være, hvis man får en stærk person ind og har en god onboarding og en fin proces,« siger Pætur Jakobsen.

#53 Studiet kræver en indsats – men gevinsterne skal nok komme

#53 Studiet kræver en indsats – men gevinsterne skal nok komme

Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup, der begge læser på 7. semester på Aarhus Maskinmesterskole.

Her er de også begge to medlemmer af De Studerendes Forening (DSF), og førstnævnte har endda været formand et år, inden han for nylig trådte tilbage for at få mere tid til studierne frem mod el-autorisationsprøven.

»Det giver noget helt specielt at engagere sig i skolen på en anden måde end ”bare” at møde op. Man kan være med til at sætte rammerne og påvirke både det sociale, men også de ydre omgivelser og studiemiljøet,« siger Christoffer Bladt.

Netop el-autorisationsprøven er noget af det næste, der venter på studiet, og selvom den er hård, vil Jonathan Thostrup gerne være med til at mane lidt til ro omkring prøven.

»Jeg føler egentlig, at vi får de værktøjer fra undervisernes side, der gør det muligt at komme igennem prøven. Så vi skal afmystificere den lidt, for så slem er den i virkeligheden ikke, og den undervisning, vi får, understøtter 1-til-1 det, vi skal op at lave,« siger han.

#52 På sporet af karrieren

#52 På sporet af karrieren

For at gøre det endnu mere attraktivt for maskinmestre – nyuddannede som erfarne folk – at søge mod Novo Nordisk, har selskabet for nylig udvidet den eksisterende pakke af karrierespor med ét dedikeret til netop maskinmestre.

En af de maskinmestre, der har stiftet bekendtskab med det nye karrierespor målrettet professionen, er Ronni Jensen, der som nyudnævnt Senior Manager leder servicecentret på Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd.

Han har fulgt Novo Nordisks karrierespor for maskinmestre siden det blev etableret, og han er ikke i tvivl om, at det har givet ham noget klarhed i forhold mulighederne for at udvikle sig som leder, og hvad han kan se frem til, hvis han ikke vælger vejen som specialist.

»Vi får både nyuddannede og mere erfarne maskinmestre ind i Novo Nordisk, og rammen som vi har lavet med de her spor, skal fortælle noget om, hvad man som ny medarbejder kan se frem til, underordnet om man har erfaring eller ej,« siger Ronni Jensen.

#51 Både fag og familie binder dem sammen

#51 Både fag og familie binder dem sammen

Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt brødrene Mohammad, Alexander og Taha Razaq til en snak om deres fælles passion for teknisk kunnen og et bredt teoretisk fundament. De er alle tre uddannet fra Maskinmesterskolen København i henholdsvis 2021, 2019 og 2024.

Selvom Alexander ifølge brødrene er den mest teknisk anlagte af de tre – og også den eneste med en håndværksmæssig baggrund, så har Taha og Mohammad ikke været i tvivl om, at de ville støtte ham undervejs i studierne. Det betyder dog langt fra, at de har haft samme tur igennem skolen.

»Man gør tingene på hver sin måde, forstår det forskelligt, men der er også noget erfaring, man kan give videre. Så for hver bror er der kommet en bedre maskinmester ud, synes jeg,« siger Taha Razaq med et smil.

Samstemmende roser brødrene deres undervisere, ikke alene for deres faglige niveau, men også deres tilgang til det at lære fra sig. Som eksempel nævner Mohammad Razaq lektor Finn Jørgensen, der engagerede sig fuldt ud i sine studerende.

»Han havde sådan en passion; han kunne stoppe en hel undervisning, fordi han ville have alle med. Han kunne blive ved, han brugte sin fritid, han gjorde virkelig alt. Så til alle de undervisere, vi haft: Tusind tak for alt, det har virkelig været en fantastisk rejse,« siger han.

#50 Et stærkt fundament til at sælge komplekse systemer

#50 Et stærkt fundament til at sælge komplekse systemer

Maskinrummet møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales & Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global Sales Manager.

De medgiver begge, at sælger måske ikke er den mest åbenlyse funktion at have som maskinmester, men ingen af de to er i tvivl om, at de – aktuelt i hvert fald – er havnet på den rigtige hylde.

Samtidig er såvel Mathias Kjærsgaard Sørensen som Peter Nyholm Jørgensen glade for at have et fundament at stå på som maskinmestre. Faktisk er hele paletten brugbar, når de skal rådgive om de avancerede løsninger, mener sidstnævnte.

»På vores produkter er der rigtig meget elektronik, og der er en masse mekanik. Men så skal vi jo også tale ind i kundernes maskiner, og der kan være hydraulik og automation og meget andet. Og så skal vi også kunne tale med operatørerne, så det er helhedstankegangen, der er i spil, og det er der, maskinmesteren er et step over nogle af de meget specialiserede uddannelser,« siger han.

#49 Et skridt tættere på virkeligheden

#49 Et skridt tættere på virkeligheden

Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.

Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om, hvad den kommer til at betyde, eksempelvis når det gælder undervisning i fremtidens brændstoffer.

Simulatoren har nogle virkelighedsnære kvaliteter, som kan presse brugerne lidt ekstra. Ikke alene kan underviserne stressteste de studerende med blinkende og hylende alarmer, et sæt højtalere kan også producere det samme støjniveau, der ville gøre sig gældende i et rigtigt maskinrum.

»Hvis vi laver et hul i skibet, så det tager vand ind, så kan vi faktisk ofte opleve, at folk agerer som om, det tager vand ind. Panikken breder sig, selvom de kan stå og kigge ned i atriummet og se, at der ikke sker noget,« fortæller Flemming Pedersen, der selv er uddannet fra AAMS i 1985.

#48 Forstå dine medarbejdere – og gå forrest

#48 Forstå dine medarbejdere – og gå forrest

Maskinmester Philip Skall Hansen er gennem sine godt seks et halvt år i produktionsvirksomheden NGI steget stødt i graderne. I dag er han produktionschef og leder for omkring 80 mennesker, og står i spidsen for den operationelle drift af NGI’s omfattende interne produktion samt hele virksomhedens supply chain.

I denne udgave af Maskinrummet fortæller Philip indgående om sin uddannelse og karriere, positionen som CPO og det omfattende ansvar, der følger med den titel. Derudover sætter han også ord på sine tanker om ledelse, og hvordan de er opstået over årene.

»Man skal ikke være for fin til at hoppe i arbejdstøjet, og det virker – og det går hurtigt – når man kan se, at der er fælles interesser, og at man ved, hvad man snakker om. Det er leading by example, og det er der mange teorier om, men jeg gjorde det bare, og kan tydeligt se, at det gjorde en forskel,« siger han.

For at underbygge sit lederskab har Philip Skall Hansen taget en efteruddannelse i form af en EBA – Engineering Business Administration – der gennem tre år har givet ham mere indsigt i salg, marketing, strategi, organisationsteori, økonomi og ikke mindst ledelse. Vigtigheden af det fortæller han mere om i podcasten.

#47 Den gode leder kender sig selv og kan vælge fra

#47 Den gode leder kender sig selv og kan vælge fra

CEO i Green Instruments, maskinmester Morten Brandborg, ser det som sin fornemmeste opgave at få selskabets ledergruppe til at arbejde perfekt sammen uden silodannelse, interne uoverensstemmelser eller suboptimering.

»Hvis jeg kan få den her enhed, som ledergruppen er, til at arbejde fuldstændig homogent sammen, og et eller andet sted gøre mig selv fuldstændig overflødig, så har jeg lavet ledelse til perfektion. Det er sådan, jeg ser det,« siger han i denne udgave af Maskinrummet.

God ledelse handler ifølge Morten Brandborg meget om menneskeforståelse. Man skal forstå de mennesker, man skal være leder for, men før man kan det, skal man forstå sig selv. Det kan måske lyder lidt banalt, medgiver han, men der er masser sider af os selv, vi ikke er bevidste om

»Du skal hjælpe dine medarbejdere; du skal ikke kontrollere dem. Du skal være der, hvis de har behov for det, men ellers give dem plads og ansvar og lade dem løse opgaverne selv,« siger Morten Brandborg.