#117 Aspiranter med ambitioner

#117 Aspiranter med ambitioner

Energivirksomheden Ørsted har i den grad kastet sig ind i kampen om fremtidens maskinmestre, da selskabet for tre år siden etablerede et aspirantprogram til rekruttering af maskinmesterstuderende allerede ved uddannelsens begyndelse.

Den studerende får først en praktikplads under værkstedsforløbet og bliver dernæst tilknyttet den daglige drift på det pågældende værk ved siden af skolen. Aspiranten får desuden en mentor og bliver en del af et netværk for andre lærlinge, elever og aspiranter på tværs af Ørsteds værker.

Liv Berke Nielsen er nået til 6. semester i studiet på Teknika, og udover inspiration fra andre maskinmestre er Ørsteds aspirantprogram en væsentlig del af forklaringen på hendes uddannelsesvalg.

»Det her med, at man har en hel pakke, det giver bare et eller andet ekstra i forhold til kun at have en værkstedspraktik. Du får også et studiejob, så du kan komme herud, og du kan lære det hele sideløbende med din undervisning. Det synes jeg giver vildt meget, og jeg kan mærke i forhold til mine medstuderende, at man lige får et lille forspring på nogle af emnerne,« siger hun.

»Vi står over for at skulle sikre, at vi har ressourcer til at kunne drive de her anlæg i mange år endnu. Så vi må ligesom tage sagen i egen hånd og tænke, hvordan gør vi det? Og der så vi en mulighed i at lave et aspirantprogram,« supplerer maskinmester og manager, Asset Maintenance Daniel Just Olesen, der har været med til at udforme programmet.

#116 I rotation mellem offshore og AI

#116 I rotation mellem offshore og AI

Kunstig intelligens er et tilbagevendende emne her på Maskinmestrenes Podcast, hvor vi ofte taler om AI som et redskab, maskinmestrene kan udnytte i deres dagligdag til at hjælpe med forskellige processer, finde løsninger på komplekse udfordringer – eller bare komme med input til en tekst.

Christian Fricke Møller har taget det et skridt videre. Ved siden af fuldtidsjobbet som Chief Production Operator for TotalEnergies på Dan Fox-platformen i Nordsøen har han således startet virksomheden AI-Lupa.com, der laver skræddersyede AI-assistenter til industri- og produktionsvirksomheder.

Formålet med assistenterne – og med AI-Lupa i det hele taget – er at nedbringe de store mængder tid, der bliver brugt (eller måske nærmere spildt, ifølge Christian Fricke Møller) på at finde rundt i teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, procesoptimering eller udførsel af vedligehold.

»Det er en udfordring, jeg har oplevet på tværs af jobs, både onshore og offshore. Det gode eksempel måske er offshore, når en stor HP-kompressor tripper, og man står som servicetekniker eller i produktionen med en 500-sider+ manual og skal finde ud af, hvordan jeg løser en given alarmkode; der er gode råd dyre,« siger han.

I udsendelsen fortæller Christian mere om værdien af sit arbejde offshore og hvordan rotationen mellem sø og land gør det muligt for ham at drive AI-Lupa.

#115 Netværk for alt i verden

#115 Netværk for alt i verden

Maskinmestrenes Forening for nylig lanceret et nyt netværk for maskinmestre i udlandet, hvor medlemmerne skal kunne drøfte de mange både faglige, praktiske og private udfordringer, en karriere uden for Danmark kan medføre.

Koordinator for det nye netværk er Lars Olund Christensen, der til daglig bor i Houston, hvor han er general manager for Everllence. Maskinmestrenes Podcast har fanget ham for at høre om, hvad det nye netværk egentlig skal fungere, sammen med et af medlemmerne, Søren Hansen, der er Senior Manager for Blue Water Shipping med base i Aasiaat i Grønland.

De faglige diskussioner er selvsagt vigtige, men hvor Maskinmestrenes Forenings øvrige netværk kan arrangeres fælles virksomhedsbesøg, mødes de udsendte maskinmestre online for også at drøfte praktiske og private problemstillinger omkring living abroad.

»Vi er nødt til at favne de udfordringer, som vi ser, at dem, der kommer til at deltage i netværket, har, så vi kan supportere på kryds og tværs. Hvis vi taler juridisk bistand, eller der kommer visa-spørgsmål op, eller hvad det nu måtte være, så kan vi også være en kobling til de rigtige mennesker inde i Maskinmestrenes Forening,« siger Lars Olund Christensen.

Derudover er erfaringsudveksling et centralt punkt, og med folk spredt ud vidt forskellige steder i verden, i vidt forskellige virksomheder, under vidt forskellige forhold er der i den grad noget at dele, påpeger Søren Hansen.

»Det gik igen hos alle dem, der var med, at man har lyst til at bidrage med noget. Så der var en meget venlig atmosfære, en meget hjælpsom atmosfære, og det var jeg virkelig glad for at opleve,« siger han om det første møde.

#113 Maskinmester gør IT-forskning håndgribeligt

#113 Maskinmester gør IT-forskning håndgribeligt

Asger Balle Pedersen er maskinmester, adjunkt og Ph.d. ved IT-Universitetet i København. Her forsker han i etisk brug af blockchainteknologi, og i december 2025 modtog han, sammen med forskningsassistent Signe Agerskov, den prestigefyldte AIS Impact Award i USA for et projekt om på området.

For at blive klogere på den måske ikke voldsomt åbenlyse kobling mellem maskinmestre og blockchain, har Maskinmestrenes Podcast taget en snak med Asger Balle Pedersen og Signe Agerskov om både essensen af forskningsprojekt og ikke mindst perspektiverne for maskinmesterprofessionen.

Som maskinmester vil Asger Balle Pedersen, der tidligere har sejlet med Esvagt, gerne holde fast i en hands on-tilgang. Netop kombinationen af det praktiske perspektiv, den mere teoretiske, filosofiske tilgang til, hvad der er etisk korrekt, og så potentialet i projektet, peger han på som en del af bevæggrunden for tildelingen af AIS Impact-prisen.

»IT er klart et gennemgående tema, og jeg tror, det kom til mig, da jeg var ude at sejle og så, at mange af de processer og al den automation, vi arbejder med for at gøre tingene mere effektive som maskinmestre, bunder i en digital transformation, hvor vi forsøger at automatisere vores arbejdsgange og forbedre performance,« siger han.

#112 Teknik, mennesker og vedligehold følges ad

#112 Teknik, mennesker og vedligehold følges ad

Lederskab på arbejdet er ikke noget, man kan slukke for, mener 33-årige Daniel Just Olesen, der er manager for Asset Maintenance Supervisors hos Ørsted. Som leder i en teknisk organisation er han stadig ved at bygge erfaring op, samtidig med at han skal finde ud af, hvem han egentlig er som netop leder.

»Man kan tro mange ting om ledelse, men det er ikke så simpelt, som man måske forestiller sig. Og når man så begynder at arbejde med mennesker, så finder man også ud af, hvad det er, der betyder noget, men også det, der kan volde udfordringer i dagligdagen. Og det kan være simple ting, men det kan også være vedligeholdelsesprocesser for eksempel,« siger han.

Optimering af vedligeholdsindsatsen er noget af det, der fylder mest i Daniel Just Olesens hverdag; hvordan man på værkerne kan gøre tingene bedre, smartere, med en høj udførselsgrad og en høj udførselshastighed uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.

»Det er en svær balance, og det er svært at være dygtig til at vedligeholde. Vi er nået langt herude, det tror jeg på, og vi har nogle gode rammer og nogle gode forudsætninger, men der er altid ting, der kan gøres bedre eller justeres,« siger han.

#110 Ledelse i en treenighed af samarbejde

#110 Ledelse i en treenighed af samarbejde

Som videnscenterschef for Videnscenter Procesteknologi har maskinmester Jonas Bek Jensen ansvar for, at viden om ny teknologi bliver implementeret på en stribe tekniske uddannelser som eksempelvis industrioperatør, smed, lager- og terminaluddannelsen, mejerist og procesoperatør – der for mange er et skridt på vejen til at læse videre som maskinmester.

I den forbindelse kommer hans fundament som maskinmester ham i den grad til gode. Som generalist kan han således både tale med ’ham på gulvet’, på ledelsesgangen og i kommunikationsafdelingen, forstå alles virkeligheder, og at sandheden findes i det krydsfelt, der ligger mellem teori og praksis.

Jonas Bek Jensen vurderer selv, at han bruger omkring en fjerdedel af sin tid på at snakke om det, han kalder prestige og image, og at fokusere på hvilke karriereveje, der åbner sig, når man har taget en erhvervsuddannelse.
 
»Maskinmesteren er så dejlig generel, at du kan komme med mange forskellige baggrunde. Så længe du formår at lære, så formår du at blive maskinmester. Og det er en prestigefyldt uddannelse, det er en prestigefyldt titel i Danmark, det er én, der er anerkendt,« siger han.

#109 Topchef med åben dør

#109 Topchef med åben dør

Den 1. oktober 2025 kunne maskinmester Max Andersen fejre sit 25-års jubilæum i Siemens Danmark, og samme dag tiltrådte han også som direktør for selskabet. Maskinmestrenes Podcast har mødt Max Andersen til en snak om uddannelsen, erfaringerne, turen fra tekniker til topchef og ikke mindst det at være leder for 400 medarbejdere i en stor teknisk organisation.

»Undervejs i min karriere har jeg fundet ud af, at jeg er relativt dygtig med mennesker og til at løfte samarbejdet i teams, sørge for at kommunikere en klar strategi i en relativt kompleks organisation som Siemens, og få folk med mig på en god og jordnær måde. Det er nok min kernekompetence,« siger Max Andersen.

I 2008 færdiggjorde Max Andersen en HD på CBS på linjen International Business, hvilket gav ham et mere kommercielt fundament ved siden af det tekniske. Begge dele er noget, han nyder godt af som topchef i Siemens Danmark.

»Jeg tror, det er vigtigt, hvis man har ansvaret for at lede en teknisk organisation, at man forstår, hvad der er nede i maskinrummet; hvad det er, éns medarbejdere arbejder med. Ikke fordi jeg behøver at forstå teknologien i detaljer, men det giver bare en helt anden dialog med mine medarbejdere,« siger han.

#107 Danmark har ikke råd til at mangle maskinmestre

#107 Danmark har ikke råd til at mangle maskinmestre

Maskinmestrenes Podcast har mødt adm. direktør Jenny Braat og uddannelseskonsulent Nina Okkels Gary fra Danske Maritime til en snak om den maritime industries udvikling og fremtid, som hænger uløseligt sammen med de danske maskinmestre. Disse udgør nemlig op mod hver fjerde ansatte i sektoren, og behovet for flere er højaktuelt.

»Maskinmestrene kan virkelig løfte nogle opgaver, når de kommer ud på et skib. De kan se, at der er et problem, og så finder de en løsning. Det er ikke altid, at du har en manual, hvor du kan slå løsningen op. Så du skal forstå teknikken, og der må man bare sige, at maskinmesteren og den uddannelse, de får i dag, er ret suveræn,« siger Jenny Braat.

Af samme årsag holder Danske Maritime tæt øje med, hvordan netop uddannelsen udvikler sig, og hvordan dimittenderne bliver klædt på til de behov, der venter på arbejdsmarkedet.

 

»Når maskinmestrene er færdiguddannede, så skal de gerne komme ud med den nyeste viden. Det er jo dem, der skal sidde på de nyeste kompetencer. Derfor er det så vigtigt, at maskinmesterskolerne bliver ved med at også have fokus på, hvad det er, erhvervet gør, og hvad erhvervet har brug for,« siger Nina Okkels Gary.

#106 Fremskridt i det rigtige tempo

#106 Fremskridt i det rigtige tempo

Som ny rektor på Teknika er en af de centrale udfordringer for Tue Hækkerup de kommende år at øge optaget fra de nuværende 350 studerende om året til 500 i 2030. Det vil kræve både flere undervisere og nye faciliteter, sideløbende med at selve uddannelsen skal udvikles.

Det skal ske med en vis forsigtighed, understreger han i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast. Maskinmesteruddannelsen er unik på grund af kombinationen af de praktiske færdigheder omkring eksempelvis svejsning og elarbejde, og så den teoretiske dimension oveni, og det skal der holdes fast i.

»Uddannelsen er flerfaglig i bredden, fordi flere forskellige videnskaber understøtter professionen, og så rummer den moderne maskinmester et kæmpe ledelseselement. Det gør, at der ikke rigtig er noget andet, der ligner den,« lyder Tue Hækkerups vurdering.

#103 Årgang ’85 knoklede sig til fællesskabet

#103 Årgang ’85 knoklede sig til fællesskabet

At kunne samle 13 ud af 18 klassekammerater, 40 år efter en uddannelse blev færdiggjort, er ingen selvfølge, bestemt heller ikke blandt de danske maskinmestre. Ikke desto mindre skete netop det 1. november 2025, da et af sporene fra årgang 1985 på SIMAC holdt jubilæum ”hjemme” i Svendborg.

Maskinmestrenes Podcast var med på dagen for at kunne tage en snak med tre af deltagerne, Kim Langer, Leo Holm og Kaj Gerhard, om både oplevelsen og ikke mindst hemmeligheden bag at holde sammen som klasse gennem så mange år – hvis der ellers er sådan én.

»Det var pissehårdt, for at sige det ligeud, men noget af vores fællesskab gik jo også på, at vi kunne klage lidt til hinanden over, hvor hårdt vi havde det. Men så var der en eksamen, og vi kom igennem det og gik ud for at drikke et par øl og hyggede os, inden vi tog en tørn til. Vi støttede hinanden,« siger Kaj Gerhard.