Hvad sker der, når min arbejdsplads indleder en masseafskedigelse?

Størstedelen af de opsigelser vi modtager i foreningen, vedrører opsigelse af en enkelt medarbejder eller et mindre antal medarbejdere. Fra tid til anden vælger en virksomhed imidlertid at afskedige en større gruppe af medarbejdere, og her er et regelsæt, som skal følges. Vi har nedenfor samlet hovedpunkterne fra masseafskedigelsesloven, for at bidrage til at mindske forvirringen, hvis du skulle komme ud for en større afskedigelsesrunde.

Når en virksomhed opsiger mange ansatte inden for en kort periode, skal arbejdsgiveren følge masseafskedigelsesloven. Denne lov indeholder en særlig proces for, hvordan opsigelserne skal finde sted. Loven definerer et ret klart område for, hvornår der er tale om en masseafskedigelse, hvilket afhænger af arbejdspladsens størrelse og antallet af opsigelser.

Hvornår er der tale om en masseafskedigelse?
Masseafskedigelsesloven gælder, når en virksomhed inden for en periode på 30 dage opsiger mindst:

– 10 ansatte, når der er mellem 21-99 ansatte i virksomheden,
– 10 % af de ansatte, når der er mellem 100-299 ansatte i virksomheden eller
– 30 ansatte, når der er 300 ansatte eller flere i virksomheden.

Loven indeholder endvidere beskrivelse af, hvordan medarbejderne skal optælles, og hvad der udgør en virksomhed. Er du i tvivl om, hvorvidt der er tale om en masseafskedigelse i dit tilfælde, kan du kontakte Maskinmestrenes Forening.

Er man omfattet af en overenskomst, skal man dog være opmærksom på, at hvis denne indeholder regler for masseafskedigelser, så vil det i stedet være disse der gælder.

Arbejdsgivers forhandlingspligt
Ifølge masseafskedigelsesloven skal en arbejdsgiver, som ønsker at foretage afskedigelser i et omfang omfattet af loven, så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne eller deres repræsentanter, inden afskedigelserne kan gennemføres.

Formålet med forhandlingerne er at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse antallet af afskedigelser samt at afbøde følgerne af afskedigelserne, f.eks. ved omplacering eller efteruddannelse. Under forhandlingerne kan der også forhandles fratrædelsesvilkår for de berørte medarbejdere, eksempelvis i form af fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse eller outplacementforløb.

Til brug for forhandlingerne skal arbejdsgiver give lønmodtagerne (eller lønmodtagernes repræsentanter) relevante oplysninger af betydning for sagen. Der skal som minimum gives skriftlig meddelelse om:

– Årsagerne til de påtænkte afskedigelser
– Antallet af påtænkte afskedigelser
– Antallet af lønmodtagere, der er beskæftiget i virksomheden
– Hvilke kriterier der anvendes ved udvælgelsen af lønmodtagere, som skal afskediges
– Hvorvidt der vil ske udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser

Udover at lønmodtagerne eller deres repræsentanter skal have tilsendt disse oplysninger, skal oplysningerne også sendes til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Varighed og frister
Som udgangspunkt er der ikke et krav til, hvor længe forhandlingen skal vare, så længe der blot er tale om en reel forhandling. Såfremt mindst 50 % af de ansatte på en virksomhed med mindst 100 ansatte opsiges, skal forhandlingerne dog som minimum vare i 21 dage.

Når forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver orientere Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om resultatet.

Senest 10 dage efter, at forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver igen give Arbejdsmarkedsrådet besked om, hvilke konkrete personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Ligeledes skal de konkrete medarbejdere, som skal afskediges, modtage opsigelsen inden for samme periode på 10 dage efter de afsluttede forhandlinger.

Medarbejderens opsigelsesvarsel
Som udgangspunkt vil medarbejderen ikke have ret til et længere opsigelsesvarsel end normalt, blot fordi afskedigelsen sker som led i en masseafskedigelse. Der er imidlertid to undtagelser til dette.

Den ene undtagelse gælder for medarbejdere med et opsigelsesvarsel kortere end 30 dage. En medarbejder kan efter masseafskedigelsesloven nemlig tidligst fratræde 30 dage efter, at Arbejdsmarkedsrådet har fået besked om forhandlingsresultatet. De fleste maskinmestre er ansat som funktionærer, og har derfor i medfør af funktionærloven allerede et længere opsigelsesvarsel end 30 dage, hvis de er ovre deres prøveperiode.

Den anden undtagelse finder anvendelse i situationer, hvor mindst 50 % af de ansatte i en virksomhed med mindst 100 ansatte bliver opsagt. Her kan medarbejderne tidligst fratræde 8 uger efter forhandlingsresultatet blev meddelt til Arbejdsmarkedsrådet. En funktionær, som har været ansat i mere end 5 måneder på opsigelsestidspunktet, vil også i forvejen have et længere opsigelsesvarsel end 8 uger. Er man imidlertid ikke funktionær eller har man været ansat i kortere tid end 5 måneder, kan man have ret til et længere varsel ved masseafskedigelse.

Ved brud på masseafskedigelsesloven
Undlader arbejdsgiver at indlede forhandlinger eller at underrette Arbejdsmarkedsrådet, kan medarbejderne have ret til en godtgørelse. Denne svarer til medarbejderens manglende løn for differencen mellem medarbejderens opsigelsesvarsel og de 30 dage eller 8 uger, som medarbejderen har ret til efter ovenstående afsnit. Det betyder dog, at der ikke gives godtgørelse til medarbejderen, hvis vedkommende i forvejen har ret til et længere opsigelsesvarsel end masseafskedigelseslovens minimumsvarsler på 30 dage eller 8 uger.

Desuden kan arbejdsgiveren blive straffet med bøde.

Masseafskedigelsesloven er indgået på baggrund af EU-lovgivning og den 30. oktober 2025 fastslog EU-domstolen, at fejl ved processen i masseafskedigelsesloven kan medføre, at efterfølgende opsigelser er ugyldige. Når det fremgår af masseafskedigelseslovens regler, at opsigelse først kan ske 30 dage (eller 8 uger) efter Arbejdsmarkedsrådet er orienteret, betyder det ifølge EU-rettens dom, at opsigelser der er givet, uden at have underrettet det regionale råd, ikke kan få virkning, før reglerne er overholdt. Opsigelserne i den konkrete dom kunne derfor ikke få virkning før arbejdsgiver havde underrettet rådet og havde afgivet opsigelser på ny. Derfor kan opsigelsens virkning, i tilfælde af fejl fra arbejdsgivers side, blive udskudt til et senere tidspunkt end ved den oprindelige opsigelse.

Hvis din arbejdsgiver oplyser, at din arbejdsplads har tænkt sig at indlede en masseafskedigelse eller såfremt du bliver opsagt som led i en afskedigelsesrunde anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Er du opmærksom på din pligt til at søge arbejde i en fritstillingsperiode?

Hvis du bliver fritstillet, gælder en særlig pligt til aktivt at søge arbejde i fristillingsperioden. Hvis ikke denne pligt efterkommes, kan du risikere at miste retten til din løn. Læs nedenfor mere om, hvordan du opfylder pligten tilstrækkeligt, så du bibeholder retten til din løn hele fritstillingsperioden igennem.

Hvis du bliver afskediget, kan din arbejdsgiver vælge at fritstille dig. Det betyder, at virksomheden giver endeligt afkald på din arbejdskraft i opsigelsesperioden, og du skal derfor ikke møde ind eller stå til rådighed for din arbejdsgiver. Du vil fortsat have krav på din sædvanlige løn indtil fratrædelsesdatoen, da du fortsat er ansat. Ligeledes vil alle øvrige rettigheder og pligter, som gjaldt under din ansættelse, i øvrigt fortsat gælde, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Det er arbejdsgiver som ensidigt tager beslutning om, hvorvidt du skal fritstilles, og fritstilling er dermed ikke en ret, du har krav på.

I tillæg til ovenstående følger dog ved fritstilling en særlig pligt for dig, kaldet tabsbegrænsningspligten. Denne medfører, at du ved en fritstilling har en særlig pligt til at søge andet arbejde, da du skal begrænse arbejdsgiverens udgifter til løn mest muligt.

Tabsbegrænsningspligten – Pligten til at søge andet arbejde
Pligten til aktivt at søge andet arbejde, for at begrænse arbejdsgivers udgifter til løn er ikke generelt gældende for opsigelser, men er en særlig pligt som du har hvis du fritstilles, idet arbejdsgiver ikke får nogen arbejdsydelse eller rådighedspligt i bytte for den løn, de betaler, og det er vigtigt at du er opmærksom herpå. Er du ikke aktivt jobsøgende under din fritstilling, og opfylder du dermed ikke din tabsbegrænsningspligt, kan din arbejdsgiver nemlig afvise at betale løn og andre lønaccessorier til dig. Dette princip gælder også, hvis din fritstilling er i en konkursramt virksomhed, og din sag behandles ved Lønmodtagernes Garantifond.

Din arbejdsgiver kan anmode om dokumentation for, at du opfylder din tabsbegrænsningspligt. Vi anbefaler derfor, at du fører en løbende oversigt over dine jobsøgninger med kopi af ansøgninger og notat om telefonisk eller personlig kontakt til arbejdsgivere, så du kan bevise, at du har iagttaget din forpligtelse om at begrænse arbejdsgivers tab. Herudover anbefaler vi også, at du melder dig som jobsøgende hos jobcentret eller via jobnet.dk, da dette dels er et stærkt signal om, at du aktivt søger nyt arbejde, og desuden kan bringe dig tilbud fra relevante arbejdsgivere.

Hvis du er sygemeldt under din fritstilling, kan du i visse tilfældet være undtaget din tabsbegrænsningspligt i sygdomsperioden. I dette tilfælde, opfordres du til at kontakte os for en nærmere vurdering heraf.

Hvilke jobs må søges – og hvad med selvstændig virksomhed?
Som følge af, at virksomheden ved en fritstilling har givet endeligt afkald på at gøre brug af din arbejdskraft, er du ligeledes frit stillet til at starte nyt arbejde i opsigelsesperioden. Du skal imidlertid være opmærksom på, at du fortsat er ansat i fritstillingsperioden, og at du derfor er underlagt din loyalitetspligt (medmindre den er udtrykkeligt fraveget), som begrænser adgangen til at opstarte og tage ansættelse ved en konkurrerende virksomhed.

Se denne artikel, som også kan anvendes på hovedbeskæftigelse i en fritstillingsperiode.

Som udgangspunkt, kan du derfor kun starte i nyt job under din fritstillingsperiode, hvis det ikke konkurrerer med dit nuværende arbejde. Ønsker du at tiltræde i en konkurrerende beskæftigelse inden fritstillingsperiodens udløb, skal du enten særskilt få tilladelse hertil hos din nuværende arbejdsgiver eller kontraopsige dit nuværende arbejde, inden du kan begynde dit nye. Hvis du får tilladelse til at udøve konkurrerende arbejde, anbefaler vi, at samtykket hertil gives på skrift.

I forlængelse heraf, opfordres du til at undersøge, om du er omfattet af en konkurrence- og/eller kundeklausul, som yderligere begrænser din adgang til visse beskæftigelser efter din fratræden. Ønsker du en yderligere information herom, opfordres du til at kontakte os.

Det er væsentligt at understrege, at selvstændig virksomhed som udgangspunkt ikke anses for at være tilstrækkeligt til at opfylde din tabsbegrænsningspligt, og i visse tilfælde vil den tilmed udgøre konkurrerende beskæftigelse. Maskinmestrenes Forening anbefaler derfor ikke at opstarte selvstændig virksomhed i opsigelsesperioden, medmindre du har en klar aftale med arbejdsgiver herom. Hvis du ønsker at opstarte selvstændig virksomhed under din opsigelsesperiode, anbefaler vi, at du kontakter os forud for dette.

Du har pligt til at oplyse arbejdsgiver, hvis du får nyt arbejde i opsigelsesperioden, herunder også hvilken løn du får, idet der ofte er en vis adgang for arbejdsgiver til at foretage modregning i din løn, ferie og lignende fra den nye arbejdsgiver.

Rådgivning ved fritstilling
Som det fremgår af ovenstående, gælder ved fritstillinger flere forhold, man skal være opmærksom på, og der kan i den forbindelse opstå spørgsmål til, hvordan man opfylder tabsbegrænsningspligten samt, hvorvidt man kan søge og opstarte ved en specifik virksomhed. Er du i tvivl om, hvorvidt du er fritstillet eller suspenderet, kan du læse mere her.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, eller bliver du fritstillet, anbefaler vi derfor, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Ajour 2025 – rekordernes faglige mødested

Erhvervskonferencen satte rekord i både deltagerantal og udstillere som det store årlige mødested for maskinmestre, der netværkede og blev inspireret af faglige oplæg og 150 udstillere. 

I en tid med højaktuelle emner som forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur og oprustning markerede erhvervskonferencen Ajour sig endnu engang som rekordernes faglige mødested med fokus på innovation, bæredygtig omstilling og Management of Technology.

Med flere end 2.200 deltagere over to dage og 150 udstillere i en udsolgt hal fortsatte Maskinmestrenes Forenings erhvervskonference væksten med det højeste antal deltagere og udstillere nogensinde.

Derfor var det også en meget tilfreds Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, der den sidste torsdag i november gik på scenen i Odense Congress Center for at byde velkommen til Ajour 2025 – den 24. udgave af erhvervskonferencen.

»Jeg ser den rekordstore deltagelse som udtryk for, at Ajour har formået at styrke sin relevans, og med over 2.200 besøgende de næste to dage er Ajour stadig den faste årlige begivenhed, hvor flest maskinmestre er samlet. Det er et fantastisk udgangspunkt for at få inspiration, ny viden og styrke sit netværk. I år siger vi velkommen til flere nye udstillere. Der har været rift om pladserne. Den dynamik, som blandingen af nye og genkendelige udstillere skaber, er en stor styrke for udstillingen,« sagde Lars Have Hansen i sin velkomst til en fyldt sal ved Ajours åbning.

Højaktuelle udfordringer
Igen i år var en række af tidens højaktuelle emner omdrejningspunktet i konferencen – udfordringer, som maskinmestre er med til at finde løsningerne på: Forsyningssikkerhed både i forhold til energi, produktion og teknologi, kritisk infrastruktur, klimaudfordringer, oprustning og cybersikkerhed, men også emner som retrofit af skibe, fremtidens drikkevand og kernekraft var på agendaen.

»For snart fire år siden stod det bukket i neon, at energipolitik også er sikkerhedspolitik, og i dag er det tydeligt, at sikkerhedspolitik skal tænkes ind på mange af vores arbejdspladser,« sagde Lars Have Hansen.

De mange udstillere repræsenterede brancher som blandt andet forsyning, offshore, søfart, produktion, industri, automation og rådgivning.

Flere maskinmestre end nogensinde
I sin velkomst fremhævede Lars Have Hansen også, at søgningen til maskinmesteruddannelsen har sat rekord igen samtidig med, at antallet af erhvervsaktive maskinmestre nærmer sig 12.000 – det højeste antal nogensinde.

»I Maskinmestrenes Forening arbejder vi hver dag for at fremme professionens interesser, herunder at få flere unge til at vælge maskinmesteruddannelsen, der giver adgang til et væld af spændende muligheder og karriereveje. Her på Ajour kan I møde mange af de studerende, som snart bliver jeres kolleger,« sagde formanden til de forsamlede Ajour-deltagere.

Pas på dansegulvet – sådan er du dækket til julefrokosten

Julefrokosten er årets højdepunkt – men også et tidspunkt, hvor grænsen mellem arbejde og fest kan blive lidt uklar. Ved du, hvornår du egentlig er dækket, hvis uheldet er ude?

Julefrokosterne står for døren, og for mange er det en kær tradition og en hyggelig afslutning på året med kollegerne.

Men når arbejdet blandes med festlige aktiviteter, kan grænsen mellem arbejds- og privatliv hurtigt blive uklar. Hvert år opstår der spørgsmål om, hvornår man er dækket af arbejdsskadeforsikringen, og hvem der har ansvaret, hvis noget går galt.

I artikel får du et overblik over de vigtigste juridiske regler om arbejdsskader og ansvar i forbindelse med julefrokoster – så du kan gå trygt ind i årets festlige sæson.

Hvornår betragtes en julefrokost som ”arbejde”?
Ifølge arbejdsskadesikringsloven § 5, stk. 1, er man dækket af arbejdsskadeforsikringen, når man kommer til skade “under arbejdet eller i forbindelse hermed”.

Det gælder også ved sociale arrangementer – fx en julefrokost – hvis arrangementet har en klar tilknytning til arbejdet, og det er arbejdsgiveren, der har arrangeret eller inviteret til det.

Det betyder, at du typisk er dækket:

– Hvis julefrokosten er en officiel del af arbejdspladsens aktiviteter.

– Hvis den finder sted i arbejdstiden eller umiddelbart efter.

– Hvis den holdes i arbejdsgiverens lokaler eller på et sted, som arbejdsgiveren har valgt og betalt for.

Dækningen ophører derimod, når medarbejderen forlader arrangementet eller bevæger sig videre til et uofficielt efterarrangement – her anses du som udgangspunkt for at være “på egen hånd”.

Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade kan både være:

En ulykke, jf. arbejdsskadesikringsloven § 6, dvs. en pludselig hændelse, som medfører personskade (fx fald på glat gulv under julefrokosten).

En erhvervssygdom, jf. § 7, udvikler sig typisk over tid. Erhvervssygdomme er sjældent relevant i festlig sammenhæng – men skal forstås som en sygdom eller lidelse, der skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det kan eksempelvis være Astma.

Ved en skade under en julefrokost er det afgørende, om der er en tilstrækkelig forbindelse mellem skaden og arbejdet. Hvis du fx snubler på dansegulvet under en firmaarrangeret julefrokost, vil det som regel blive anset som en arbejdsskade. Men hvis du derimod falder på vej hjem fra et privat efterspil, er du som udgangspunkt ikke dækket.

Alkohol og ansvar ift. erstatningsansvarsloven
Når alkoholen kommer på bordet, kan vurderingen af ansvar blive mere kompliceret.

I nogle tilfælde kan der ske nedsættelse eller bortfald af erstatning i henhold til erstatningsansvarsloven § 24, der foreskriver følgende: Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt.(..)

Af ovenstående grunde vil man derfor vurdere, hvorvidt skaden er opstået som følge af egen beruselse eller om arbejdsgiveren kan holdes ansvarlig, hvis der fx har været utilstrækkelig kontrol, eller hvis ledelsen har opfordret til overdreven alkoholindtagelse.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vurderingen efter erstatningsansvarsloven er uafhængig af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af en arbejdsskade. En skade bør derfor altid anmeldes, selvom der kan være tvivl om ansvaret eller om graden af beruselse.

Ledelsens ansvar
Selv om julefrokosten er en festlig begivenhed, er det fortsat en arbejdsgiveropgave at sikre, at arbejdsmiljølovens § 15 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen bliver overholdt. Det indebærer, at arbejdsgiveren skal sørge for, at aktiviteterne ikke indebærer unødvendig risiko.

Derudover indebærer arbejdsgiverens ansvar også en pligt til at reagere på uønsket adfærd og føre tilsyn. En uønsket adfærd kan udgøre en overtrædelse af arbejdsmiljø- eller ligebehandlingslovgivningen og omfatter blandt andet, at arbejdsgiveren har pligt til at gribe ind over for sexistiske, diskriminerende eller krænkende bemærkninger – også når de finder sted under sociale arrangementer som julefrokoster.

Maskinmestrenes Forening står klar til at hjælpe
Skulle du komme til skade under julefrokosten, eller opleve uønsket eller krænkende adfærd, er du altid velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening for en juridisk vurdering af din sag på mf@mmf.dk.

Skrevet af juridisk konsulent Mona Yassine Bräuner.

Må min arbejdsgiver opsige mig, når jeg er syg?

”Jeg er sygemeldt, så min arbejdsgiver må da ikke opsige mig?”. Den sætning hører vi indimellem i Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening, når et medlem kontakter os angående en opsigelse under en sygemelding. Det er dog en sejlivet myte, at du ikke kan blive opsagt, når du er syg. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Arbejdsgivers adgang til at opsige en medarbejder under sygdom
Udgangspunktet er, at sygdom er lovligt forfald. Det betyder, at du har en gyldig årsag til ikke at møde på arbejde, når du er syg. Din arbejdsgiver kan dog alligevel sagligt opsige dig på grund af sygdom, idet der ikke i dansk ret eksisterer et forbud mod at opsige en medarbejder, der er sygemeldt. Sygefravær alene udgør imidlertid ikke altid en saglig opsigelsesgrund. Hvorvidt sygefravær er en rimelig begrundelse for en opsigelse, afhænger derimod af en konkret og samlet vurdering af flere elementer, som er blevet fastlagt gennem retspraksis.

Hvilke elementer kan indgå i vurderingen af opsigelsens saglighed?
En saglig opsigelse på grund af sygdom kræver, at opsigelsen er rimeligt begrundet i enten virksomhedens eller medarbejderens forhold.

Et af de elementer, som kan indgå i vurderingen, er derfor den belastning, som sygefraværet har for virksomhedens drift. Kan arbejdsgiver godtgøre, at dit fravær medfører driftsmæssige problemer, som går videre end, hvad arbejdsgiver bør kunne tåle, taler det for, at opsigelsen er saglig. Ved denne vurdering ser man blandt andet på sygdommens varighed, virksomhedens størrelse, din konkrete stilling og konsekvenserne for driften.

Ligeledes indgår prognosen for din arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdet i vurderingen. I retspraksis bliver dette element tillagt stor betydning for sagligheden af opsigelsen, og det kan således tale imod opsigelsens saglighed, hvis du forventes at være tilbage på arbejdet på almindeligvis inden for en nær fremtid. Det kan derimod tale for, at sygdommen er en saglig opsigelsesgrund, hvis du ikke forventes at kunne varetage arbejdet på almindeligvis igen og det ikke er muligt at finde en anden stilling til dig i virksomheden, som passer til dit behov.

I vurderingen af sagligheden ser man derfor også på, om din arbejdsgiver har indhentet oplysninger om din forventede tilbagevenden. Arbejdsgiver kan eksempelvis bede om mulighedserklæringer, lægeerklæringer og varighedsattester, ligesom I kan have drøftet spørgsmålet ved sygefraværssamtaler og lignende. Det kan tale imod en saglig opsigelsesgrund, hvis din arbejdsgiver ikke har gjort sig den ulejlighed at afdække dette.

Hvorvidt din arbejdsgiver har undersøgt og foretaget tilpasninger, omplaceringer eller tilsvarende foranstaltninger kan også have betydning for vurderingen af sagligheden. Det tillægges således betydning, om din arbejdsgiver har forsøgt at afhjælpe de problemer, der forhindrer din tilbagevenden. Det kan blandt andet være ved at tilbyde dig andre arbejdsopgaver eller at omplacere dig til en anden stilling i virksomheden, hvis dette er muligt uden at være en væsentlig ulempe for arbejdsgiver.

I den forbindelse er det dog vigtigt at nævne, at din arbejdsgiver ikke forventes at tilbyde arbejde med skånehensyn, flexjob eller nedsat arbejdstid ved din tilbagevenden.  

Endeligt har samspillet mellem længden af din(e) sygdomsperiode(r) og din anciennitet i virksomheden også betydning for vurderingen.

Ovenstående elementer er ikke en udtømmende liste over forhold af betydning for vurderingen, men fremhæver blot nogle af de væsentligste elementer. En vurdering af en opsigelses saglighed beror således altid på en konkret vurdering af de samlede forhold.

Sygdom og handicap
Der er juridisk forskel på begreberne sygdom og handicap, selvom det i praksis kan være svært at adskille. En nærmere gennemgang af opsigelse på grund af handicap behandles ikke uddybende i denne artikel. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at langvarigt sygefravær være blive et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hvor der, som nævnt indledningsvist, ikke i dansk ret eksisterer et forbud mod opsigelse på grund af sygdom, forholder det sig anderledes med handicap. Opsigelse begrundet i et handicap er som udgangspunkt et brud på forbuddet mod diskrimination i forskelsbehandlingsloven. Loven pålægger blandt andet arbejdsgiver en særlig forpligtigelse til at foretage særlige tilpasninger, inden der skrides til opsigelse. Ligeledes kan øvrig lovgivning eller overenskomster yde særlig beskyttelse ved visse former for sygdom – eksempelvis graviditetsbetinget sygdom. 

Har du spørgsmål til opsigelse under sygdom, kan du rette henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for yderligere rådgivning.

Skrevet af juridisk konsulent Sara Kathrine Brædder

Husker du at holde al din ferie?

Den 1. september tog vi hul på et nyt ferieår – men vi har dog stadig resten af kalenderåret til at få afholdt de feriedage, som vi optjente i det gamle. Hvis ikke din ferie bliver afholdt løbende kan du risikere at miste nogle af dine feriedage, når afholdelsesperioden er ovre. Af den grund er det vigtigt at have styr på reglerne, så du undgår, at din hårdt optjente ferie blot går tabt.

Det er efterhånden nogle år siden, at ferieloven blev ændret, men mange oplever stadig problemer med at vænne sig til det nye samtidighedsprincip. Kort sagt betyder princippet, at din ferie skal afholdes i den samme ferieperiode, som ferien optjenes.

Hvornår optjenes ferie og hvornår skal det afholdes?
Ferieåret løber i perioden 1. september til 31. august. Alle lønmodtagere optjener 5 ugers ferie om året efter ferieloven – eller 25 feriedage. Disse dage optjenes løbende med 2,08 dage pr. måned. For at undgå, at alle skal sendes på ferie august måned, for at afholde de sidst-optjente dage, har man i ferieloven valgt at forlænge afholdelsesperioden (kaldet ferieperioden) med 4 måneder ift. ferieåret. Ferie som du har optjent i ferieåret 1. september 2024 til 31. august 2025, skal altså som udgangspunkt senest være afholdt ved årets udgang den 31. december 2025. Hvis ikke du har holdt din ferie, kan du risikere, at den bortfalder.

Hvem kan planlægge ferien?
Ifølge ferieloven har du ret til at holde 5 ugers ferie i ferieperioden. Arbejdsgiver kan dermed ikke nægte dig at holde ferie inden perioden er ovre – heller ikke selvom I har travlt. Som medarbejder er du imidlertid ikke alene om at bestemme, hvornår ferien skal afholdes. I sidste ende vil det være arbejdsgiver, som har ret til at placere ferien – dog skal virksomheden forsøge at imødekomme medarbejdernes ønsker til feriens placering, ligesom ferieloven også har regler og rammer for, hvordan ferie skal varsles og placeres.

Større frihed for ferie ud over 4 uger
Ønsker du ikke at afholde alle 5 ugers optjent ferie i denne ferieperiode, giver ferieloven mulighed for, at du kan indgå andre aftaler for så vidt angår optjent ferie udover 4 uger. Har du optjent ferie i hele ferieåret, behøver du dermed ikke at holde dine sidste 5 feriedage – populært kaldt den 5. ferieuge. Den 5. ferieuge bortfalder nemlig ikke.

Det samme gør sig ikke gældende for de første 4 ugers ferie, som blot bortfalder, hvis de ikke er anvendt – medmindre du har en feriehindring, såsom sygdom, barsel eller lignende. Du skal derfor som minimum holde 4 ugers ferie inden året er omme.

Udbetaling af ferie uden afholdelse
Det er muligt at aftale, at ferie ud over 4 uger udbetales til medarbejderen, uden at ferien afholdes. Dette kan gøres ved en skriftlig aftale, som tidligst kan indgås, når al ferien fra det pågældende ferieår er optjent – altså efter den 31. august. Du kan derfor allerede nu aftale med arbejdsgiver, at den 5. ferieuge fra sidste ferieår bliver udbetalt.

Hvis du intet aftaler, men har ferie til gode den 31. december, og denne ikke er overført til den efterfølgende ferieperiode, vil du som udgangspunkt automatisk få udbetalt din tilgodehavende ferie ud over 4 uger. Denne udbetaling skal senest ske den 31. marts efter ferieperiodens udløb.

Overførsel af ferie til næste ferieår
Hvis du stadig ønsker at beholde de optjente feriedage, men ikke ønsker at afholde dem i dette kalenderår, kan du også aftale med din arbejdsgiver, at ferie ud over 4 uger overføres til næste ferieperiode. Al ferien behøver ikke at være optjent i den virksomhed, hvor du arbejder nu. Har du optjent feriepengene hos en anden arbejdsgiver, kan du derfor godt lave en aftale med din nye arbejdsgiver om, at ferien overføres til næste ferieår.

Akkumuleret ferie
Ferieloven anvender i dag begrebet formuleringen ”ferie ud over 4 uger”, for de uger, som kan udbetales eller overføres. Hertil bemærkes, at det er uden betydning, hvornår de første 4 uger er optjent.

En medarbejder, som har optjent 5 ugers ferie, kan som sagt overføre en uges ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. I det efterfølgende ferieår vil medarbejderen imidlertid have optjent 6 ugers ferie ved ferieårets afslutning inkl. den tidligere overførte uge. I det pågældende år vil der således være 2 ugers ”ferie ud over 4 uger”, som medarbejderen kan få udbetalt eller igen kan få overført. Hvis arbejdsgiver og medarbejdere således er enige, kan ferie derfor akkumuleres over flere år, medmindre der er overenskomstmæssige begrænsninger for, hvor meget ferie der kan overføres.

Anbefaling
Vi anbefaler dog som udgangspunkt, at man holder sin ferie løbende, som det er tiltænkt med ferieloven. Det er ikke altid en fordel at have store saldi stående hos sin arbejdsgiver, med uudnyttet frihed. Ferie vil eksempelvis ved fritstilling blive anset for afholdt i videst muligt omfang, hvorfor en fritstilling kan være delvist selvfinansieret, hvis man anvender en stor mængde af optjent frihed i forbindelse hermed.

Udover ferie, som er beskyttet af ferieloven, er det også en god idé altid at være vidende om egne rettigheder til udbetaling/afholdelse af øvrig frihed, som ikke følger ferieloven – såsom feriefridage, afspadsering og flekstid. Du skal være opmærksom på, at bortfald af sådanne saldi kan ske, hvis ikke der er aftalt andet.

Har du spørgsmål til din optjente ferie fra sidste ferieår, kan du henvende dig til Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for yderligere rådgivning.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Topmøde samlede 300 deltagere: Maritime uddannelser i front for grøn og digital omstilling

Over 300 undervisere, forskere og fagfolk fra hele landet deltog den 6. og 7. august i Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde 2025, som blev afholdt i Odense Congress Center. Bag topmødet stod MARIKO – Maritime Uddannelsers Innovations- og Forskningskonsortium, og formålet var klart: At styrke samarbejdet om udviklingen af maritime uddannelser, så de matcher fremtidens teknologiske og samfundsmæssige behov.

Bæredygtighed og teknologi i centrum
Topmødet satte særligt fokus på, hvordan grøn omstilling og digital transformation forandrer kompetencekravene i den maritime sektor. Med stærk opbakning fra både uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv blev det diskuteret, hvordan forskningsbaseret undervisning, praksisnær innovation og implementering kan gå hånd i hånd.

Åbningssessionen blev indledt af Jens Færgemand Mikkelsen, rektor på Fredericia Maskinmesterskole og forperson for MARIKO og Rektorkollegiet og Anders Hanberg Sørensen, rektor på Aarhus Maskinmesterskole og forperson for Maritime Uddannelser. De understregede begge blandt andet nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem undervisningsmiljøer og branchens aktører – både for at sikre høj kvalitet i uddannelserne og for at give de studerende en solid forankring i virkelighedens udfordringer.

Topmødet bekræfter tendenser fra aftager- og dimittendundersøgelsen
Topmødet underbyggede præcis de styrker i de maritime uddannelser, som Maskinmestrenes Forenings nyligt udgivne aftager‑ og dimittendundersøgelse peger på. Undersøgelsen dokumenterer, at maskinmesteren – og bredere set de maritime professionsuddannelser – i stigende grad uddanner efterspurgte tekniske ledere og generalister, der bygger bro mellem drift, ledelse og innovation. Det gør dem til nøglepersoner i både den grønne og den digitale omstilling.

Det billede blev bekræftet på konferencen, hvor oplæg og faglige spor viste, hvordan dimittender fra maritime uddannelser i praksis er med til at løse komplekse opgaver fra første arbejdsdag – eksempelvis inden for energioptimering, teknisk infrastruktur, AI-baseret vedligehold og grøn teknologiudvikling. Netop evnen til at kombinere teknisk indsigt, praktisk erfaring og ledelseskompetencer er en gennemgående efterspørgsel hos aftagerne – og en fællesnævner for de uddannelser, der blev repræsenteret og diskuteret på topmødet.

Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, ser positivt på den tydelige prioritering af de maritime uddannelser:

’Der er brug for fagfolk, der ikke blot har viden, men også evnen til at omsætte den i praksis. Maritime dimittender – herunder maskinmestre – går direkte ind i centrale funktioner, hvor de gør en mærkbar forskel fra første arbejdsdag. Det bekræftes tydeligt i vores nye aftager- og dimittendundersøgelse, og det blev også synligt under topmødet – særligt med det politiske fokus og den interesse, der blev vist, bl.a. gennem folketingsmedlem Trine Bramsens deltagelse.’

Paneldebat og politisk perspektiv
Netop Trine Bramsen (S) deltog i en velbesøgt paneldebat med blandt andre administrerende direktør hos Danske Maritime, Jenny Braat, hvor der blev diskuteret EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050 og branchens ansvar. Her blev det understreget, at udviklingen af uddannelser og efteruddannelser er en forudsætning for at realisere både politiske mål og teknologiske fremskridt.

Otte fagspor og konkrete løsninger
Eftermiddagens program bød på otte parallelle faglige spor, hvor deltagerne kunne dykke ned i den nyeste viden og forskning, f.eks. energioptimering på skibe, sektorkobling og AI i vedligehold, fremtidens el-infrastruktur og simulatorers rolle i undervisning og forskning. Her blev det tydeligt, at fremtidens maritime faglighed kræver tværfaglige kompetencer, og at undervisere og forskere spiller en central rolle i at udvikle løsninger, der kan implementeres i praksis.

Topmødet 2025 bekræftede, at de maritime uddannelsesmiljøer står stærkt – og at der er vilje og kapacitet til at løfte de store opgaver, som omstillingen kræver. Ikke alene for at følge med udviklingen, men for at gå foran og sætte retning.

Læs mere om MARIKO her (åbner i LinkedIn).

Pressemeddelelse – Behovet for maskinmestre er stort – og voksende

Hundredvis af virksomhedsrepræsentanter og maskinmestre har bidraget til Maskinmestrenes Forenings netop offentliggjorte aftager- og dimittendundersøgelse, og det store engagement har for sjette gang muliggjort præsentationen af valide data om, hvordan nyuddannede maskinmestre matcher erhvervslivets forventninger og behov.

Undersøgelsen – der er udarbejdet i samarbejde med en tænketank bestående af repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer – følger op på 2023-analysen og bekræfter endnu engang en tydelig tendens: Danske maskinmestre er eftertragtede som tekniske ledere og specialister, og de nyuddannede bliver uddannet med klare forventninger til, at de kan tage medansvar for den teknologiske udvikling og samtidig agere bæredygtigt i et samfund i forandring.

Maskinmesteren som brobygger
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der giver de studerende stærke tekniske og ledelsesmæssige kompetencer – kompetencer, der klæder dem på til at tage ansvar for drift og vedligehold af komplekse tekniske anlæg med fokus på sikkerhed, driftsøkonomi og miljøhensyn.

Med denne praksisnære og brede faglighed spiller maskinmesteren en helt central rolle som brobygger mellem fagligheder og ledelse. Især i den grønne omstilling og i takt med den teknologiske udvikling er der behov for fagpersoner, som både forstår de konkrete udfordringer i både driften og vedligeholdet og samtidig kan omsætte strategiske mål til tekniske løsninger. Dét kan maskinmesteren og er derfor en nøgleaktør i at integrere bæredygtighed og innovation i virksomheders daglige arbejde.

’At maskinmesteren spiller en afgørende rolle som teknisk leder og brobygger i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, er naturligvis ikke nogen nyhed for os – det har vi længe vidst. Men det er både opmuntrende og værdifuldt at få denne viden bekræftet gennem en stor, valid undersøgelse. Når aftagerne peger på de samme styrker og kompetencer, som vi dagligt oplever i praksis, giver det ikke blot faglig stolthed, men også et stærkere grundlag for at synliggøre maskinmestrenes betydning i den bæredygtige omstilling og digitalisering af samfundet,” udtaler Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Erhvervslivets schweizerkniv i den bæredygtige og digitale omstilling
Undersøgelsen viser tydeligt, at maskinmesterens rolle er i bevægelse. Fremtidens maskinmestre forventes ikke kun at kunne varetage de klassiske, tekniske jobfunktioner – som er i høj kurs – men også at træde i karakter som udviklere og rådgivere. Maskinmesteren skal kunne agere tværfagligt og bidrage til innovation inden for f.eks. bæredygtig og intelligent energiproduktion og -optimering. De nye maskinmestre bliver uddannet til at tage medansvar for den teknologiske udvikling, og de forventes i stigende grad at kunne agere bæredygtigt samt være brobyggere mellem den virtuelle og den fysiske virkelighed.

Flere aftagere fremhæver, at maskinmestre er i toppen af de mest efterspurgte profiler blandt andet i den maritime sektor, og at deres kombinerede viden inden for mekanik, elektronik og klassiske tekniske discipliner gør dem til de eftertragtede generalister, som virksomhederne har brug for. At næsten alle dimittender opnår ansættelse inden for seks måneder efter endt uddannelse, og at ledigheden konsekvent ligger omkring én procent, understreger tydeligt den værdi, maskinmestre skaber i dansk erhvervsliv.

“Det er både glædeligt og vigtigt at få dokumenteret, at maskinmestre i høj grad matcher erhvervslivets behov – ikke bare i dag, men også i fremtiden. Vi står midt i en bæredygtig og digital transformation, hvor teknisk forståelse, ansvarlighed og tværfaglighed er afgørende, og her viser maskinmesteren sig igen som den robuste generalist, der binder det hele sammen,” siger formand Lars Have Hansen som afsluttende bemærkning til undersøgelsens flotte resultater.

Link til undersøgelsen: Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans – Maskinmestrenes Forening

Hvad gælder, hvis du er ramt af sygdom i din ferie?

Sommerferien – og ferie i øvrigt – er for langt det fleste et tiltrængt pusterum. Dog hænder det, at det uheldigvis også er dér, sygdommen rammer. Men hvad gør du egentlig, hvis du bliver syg lige før eller midt i din ferie? Og hvilke rettigheder har du? I denne artikel kan du blive klogere på reglerne om erstatningsferie, og hvad du skal gøre, hvis sygdommen sætter en stopper for dine ferieplaner.

Hvis du er  i den uheldige situation, at du bliver syg i din ferie, giver ferieloven visse rettigheder. I nogle tilfælde betyder det, at du ikke forpligtes til at afholde ferien alligevel, og i andre tilfælde kan du have ret til erstatningsferie efter en karensperiode.

Dine rettigheder afhænger af, om du bliver syg inden din planlagte ferie begynder, eller om du derimod bliver syg efter ferien er startet. Skæringstidspunktet for, om din ferie er startet, er, om sygdommen indtræder før eller efter din normale mødetid på din første feriedag.

Hvis du er syg inden ferien begynder
Bliver du syg, inden din planlagte ferie starter (dvs. inden din normale mødetid, på din første feriedag), kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder ferie, og du har derfor ret til at udskyde ferien til et senere tidspunkt.

Her betragtes ferien ifølge ferielovens regler som ”ikke påbegyndt”, og du skal derfor aftale et nyt tidspunkt for afvikling af disse dage med din arbejdsgiver.

Hvis du bliver syg efter din ferie er begyndt 
Bliver du derimod syg, efter at du har startet din planlagte ferie, har du ifølge ferielovens regler som udgangspunkt ret til erstatningsferie – altså ret til at få nye feriedage på et senere tidspunkt.

Du kan først få erstatningsferie efter fem sygedage i samme ferieår. Disse fem dage kaldes egenbetalingsdage eller karensdage. Det vigtige ved disse dage er, at de tæller samlet for ferieåret og ikke nulstilles efter hver ferie. Bliver du syg flere gange i ferieåret, mens du afholder ferie, er det derfor stadig kun de første samlede fem sygedage, du selv skal dække – sygedage derudover giver ret til erstatningsferie.

Er du kun kortvarigt syg i din ferie, kan disse karensdage reelt medføre, at du ikke når at få erstatningsferie. Dagene tælles dog med som nævnt ovenfor, hvis du senere i samme ferieår bliver syg, hvorfor det derfor alligevel kan være en god ide at få meldt til arbejdsgiver.

Som følge af karensdagene, opfordres du altid til hurtigst muligt at melde dig korrekt syg til din arbejdsgiver (gerne på din første sygedag), og til at dokumentere sygemeldingen overfor arbejdsgiver. Som lønmodtager skal man oftest dokumentere sygdommen ved indhentelse af en friattest ved lægen. Udgiften til denne dokumentation afholdes af dig selv, når du bliver syg efter feriens påbegyndelse.

Praktisk: Hvordan melder jeg mig syg? Husk dokumentation!
Hvis du bliver syg, skal du straks kontakte din arbejdsgiver og informere om, at du er syg. Sygemeldingen skal følge den politik og praksis, der er gældende ved virksomheden i forbindelse med sygdom.

Det er afgørende, at du udover at få meldt dig syg korrekt, også kan dokumentere din sygdom korrekt og tilstrækkeligt.

Hvis du allerede er syg inden din ferie påbegynder, og hvis kræver din arbejdsgiver, at du indhenter dokumentation for din sygdom, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt betale for den adspurgte dokumentation.

Bliver du syg efter din ferie er påbegyndt, skal du hurtigst muligt dokumentere sygdommen som regel ved indhentelse af en friattest ved din læge. Denne skal du som udgangspunkt selv betale for. Kan du ikke fremvise en friattest, og har du ikke aftalt med arbejdsgiver at anden dokumentation er fyldestgørende, kan du miste retten til erstatningsferie. Dette gælder, uanset om du er i sommerhus i Danmark eller på ferie i udlandet. Du bør derfor også tænke over, hvordan du får fat i en læge, hvis du bliver syg i udlandet, så du kan dokumentere din sygdom korrekt.

Når du bliver rask igen
Bliver du rask inden den planlagte ferie udløber, skal du straks meddele din arbejdsgiver om dette. Hvis der stadig er feriedage tilbage, skal du også informere din arbejdsgiver om, hvorvidt du afholder det resterende af din ferie – eller aftale med arbejdsgiver, at ferien genoptages på et senere tidspunkt.

Har du optjent erstatningsferie, eller har du feriedage tilgode, fordi du blev syg før ferien, kan du eventuelt forlænge ferien med dagene. Dette kan alene ske efter aftale med arbejdsgiver, det er derfor vigtigt, at du får godkendt ferien.

Feriefridage
Det er vigtigt at understrege, at ovenstående vilkår kun gælder den ferie, som følger ferielovens regler, hvilket betyder, at den som udgangspunkt ikke gælder eventuelle feriefridage eller 6. ferieuge, medmindre det udtrykkeligt står anført, at dagene følger ferielovens regler.

Dette skyldes, at feriefridage er et særligt gode, som ikke reguleres af ferieloven, men udelukkende af den aftale, hvori de er givet, eksempelvis en ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst eller lignende. Du kan læse mere om feriefridage her. 

Rådgivning ved sygdom
Bliver du ramt af sygdom i ferien, og er du i tvivl om dine rettigheder, er du altid velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Pressemeddelelse: Efterspurgt og fremtidssikret – maskinmester med jobgaranti

I en tid hvor mange unge frygter at uddanne sig til arbejdsløshed, skiller maskinmesteruddannelsen sig ud. Med en ledighed, som konsekvent ligger på lige omkring en procent, er der næsten garanti for job, når man træder ud af studiets trygge rammer og ind i erhvervslivet.

Nye tal fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening viser, at maskinmestre placerer sig i toppen, når det gælder lav dimittendledighed. Det betyder i praksis, at næsten alle nyuddannede maskinmestre får job inden for få måneder – ofte med ansvar fra dag ét.

Men det handler ikke kun om sikre beskæftigelsesmuligheder. Maskinmesteruddannelsen er også vejen til et alsidigt arbejdsliv, hvor man bliver en del af løsningen på nogle af tidens største udfordringer. Maskinmesteren spiller en central rolle i både den bæredygtige omstilling og den digitale transformation, hvor behovet for teknisk viden, ledelseskompetencer og praktisk forståelse er afgørende. Det bekræfter Maskinmestrenes Forenings nyligt gennemførte aftager- og dimittendundersøgelse.

Maskinmesteren er nemlig den, som mange virksomheder efterspørger: en teknisk schweizerkniv, der kan bygge bro mellem drift og ledelse og en nøglespiller i industrien, energisektoren, offshore, i maritime virksomheder og inden for grøn teknologiudvikling – en kombination, som gør, at maskinmesteren er særdeles eftertragtet.

“Vi oplever igen og igen, at vores dimittender bliver suget direkte ind i jobs, hvor de gør en forskel fra første dag. Uanset om det handler om at optimere energiforbruget på et kraftværk, sikre stabil drift af et hospital eller et datacenter, styre tekniske installationer eller bidrage til effektiv energiledelse – maskinmesteren er med helt i front,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Stabil interesse for maskinmesteruddannelsen og fremgang i STEM
Ansøgningsfristen for kvote 1 udløb den 5. juli kl. 12, og i den forbindelse har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort årets søgnings- og optagelsestal til de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Med 980 ansøgere placerer maskinmesteruddannelsen sig for tredje år i træk i top-25 over de mest søgte videregående uddannelser. Samtidig viser årets tal en generel fremgang på én procent i antallet af ansøgere til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Maskinmesteruddannelsen fastholder dermed sin stærke position som en attraktiv teknisk videregående uddannelse, der kombinerer teknisk viden med ledelsesmæssige kompetencer. Flere unge vælger denne vej, fordi de ser mulighederne for at gøre en forskel både nationalt og internationalt inden for energi, bæredygtighed, teknologi og samfundsudvikling.

Den vedvarende interesse er et klart tegn på, at kommende studerende anerkender maskinmesteren som en moderne, alsidig og fremtidssikret profession med stor betydning i den grønne og digitale omstilling.

Flere skal vælge STEM-uddannelse
Valget af en STEM-uddannelse er vigtigere end nogensinde før. Teknologi og naturvidenskab spiller en central rolle i løsningen på mange af de komplekse udfordringer, vi som samfund står over for – fra klimaforandringer og energikrise til digitalisering og infrastruktur. Når unge vælger at gå den naturvidenskabelige og tekniske vej, ruster de sig ikke blot til et arbejdsmarked med høj efterspørgsel, men bliver også aktive bidragsydere til fremtidens bæredygtige løsninger, og her er maskinmester-uddannelsen et oplagt eksempel.

Som en teknisk og ledelsesorienteret STEM-uddannelse kombinerer maskinmesteruddannelsen teori og praksis på en måde, der klæder de studerende på til at tage ansvar i både den grønne omstilling og den digitale udvikling. Maskinmesteren er en generalist, som også kan fokusere på enkeltelementer – en fagperson med bred teknisk indsigt, der både forstår helheden og kan omsætte teknologi til praksis. Det gør uddannelsen både samfundsrelevant og fremtidssikret – og til et stærkt valg for unge, der vil gøre en forskel med deres faglighed.

’Det er helt afgørende, at flere unge vælger tekniske og naturvidenskabelige veje, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne og digitale omstilling. Maskinmesteruddannelsen er et stærkt eksempel på en moderne STEM-uddannelse, der kombinerer teknisk indsigt med ledelseskompetencer og helhedsforståelse. Det er netop den type faglighed, vi får brug for endnu mere af i fremtidens erhvervsliv,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening som reaktion på optagelsestallene.

Du kan nå det endnu
Og selvom optaget ser flot ud, er det stadig muligt at sikre sig en plads på maskinmesteruddannelsen efter endt sommerferie. Uddannelsen ligger nemlig udenfor kvotesystemet og besætter derfor eventuelt ledige pladser helt frem til studiestart. Så hvis du eller en i din omgangskreds drømmer om en fremtid med faglig tyngde, jobtryghed, attraktive lønninger og mulighed for at præge udviklingen, er maskinmesteruddannelsen et oplagt valg.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.