Er min tilkaldevagt arbejdstid?

Når en medarbejder indgår i en tilkaldevagt, som ikke kræver at vedkommende befinder sig på arbejdspladsen, så er det ikke altid indlysende om vagten skal medregnes i arbejdstiden eller om den i stedet skal klassificeres som hviletid. Denne problemstilling har EU-Domstolen for nylig taget stilling til i to sager.

Sagerne om arbejdstid ved EU-Domstolen udspringer af to forskellige nationale sager, som begge vedrører spørgsmålet om, hvorvidt perioder med tilkaldevagter skal anses for at være omfattet af det EU-retlige arbejdstidsbegreb, uanset om medarbejderen faktisk bliver tilkaldt.

Den ene sag omhandler en medarbejder i et transmissionscenter i Slovenien, som udover sin almindelige arbejdsplan indgår i en tilkaldevagt som indebærer, at han kan kontaktes telefonisk og møde på arbejdsstedet inden for en time.

Den anden sag vedrører en brandmand i Tyskland, som regelmæssigt har vagter, som ikke kræver at han opholder sig på arbejdsstedet, men som indebærer, at han altid kan kontaktes og nå frem til bygrænsen for tjenestestedet inden for 20 minutter i indsatsbeklædning og med indsatskøretøj.

Hvad er arbejdstid?
Bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet fastsætter bl.a. grænser for, hvor meget en medarbejder må arbejde i en given periode. Direktivet er implementeret i Danmark i arbejdstidsloven og i kollektive overenskomster. Arbejdstidsdirektivet indeholder bl.a. regler om medarbejderes ret til daglige og ugentlige hvileperioder, ligesom at direktivet også bestemmer, at en medarbejders arbejdsuge ikke må overstige 48 timer i gennemsnit. For at kunne identificere reglernes anvendelsesområde er det derfor vigtigt at kunne slå fast, hvornår en medarbejder er på arbejde og hvornår en medarbejder har fri.

Arbejdstidsbegrebet er i direktivet defineret som ”det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står i arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.” Hviletid er modsætningsvis defineret som det tidsrum, som ikke er arbejdstid.

Det bemærkes, at arbejdstidsbegrebet ikke tager stilling til, hvorvidt en medarbejder skal have løn for arbejdet. Begrebet skal alene ses som et udtryk for arbejdstiden i relation til arbejdstidsdirektivets beskyttelsesregler. Om medarbejderen skal have løn for det pågældende arbejde afhænger således af, hvad der er aftalt for det konkrete ansættelsesforhold.

Indgår tilkaldevagter i min arbejdstid?
I dommene bemærker EU-domstolen først og fremmest, at begreberne arbejdstid og hviletid ikke kan anvendes samtidig. En tilkaldevagt må således enten betragtes som arbejdstid eller som hviletid.

I begge sager udtaler EU-Domstolen, at det beror på en helhedsvurdering af sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt vagterne skal anses for værende arbejdstid eller hviletid. Ved denne helhedsvurdering fremhæver EU-Domstolen særligt den frist, som den enkelte medarbejder har til at møde op, de konsekvenser vagten indebærer for medarbejderen, samt hvor hyppigt vedkommende faktisk bliver tilkaldt. Ifølge EU-Domstolen er formålet med helhedsvurderingen at vurdere, om tilkaldevagtens begrænsninger er af en sådan karakter, at de i meget betydeligt omfang påvirker medarbejderens mulighed for at disponere over dennes egen tid under vagten. Er dette tilfældet bør tilkaldevagten medregnes i arbejdstiden.

EU-Domstolen har ikke taget stilling til de konkrete tilkaldevagter, men overlader det til de nationale domstole at vurdere, om tilkaldevagterne i de konkrete sager skal betragtes som arbejdstid eller ej.

Dommene er således et udtryk for, at der ikke kan opstilles en generel regel for, om en tilkaldevagt skal medregnes som arbejdstid i arbejdstidsdirektivets forstand, men at det vil afhænge af en helhedsvurdering af den konkrete situation. Dommene udgør således ikke en facitliste, men virker som et fortolkningsbidrag til forståelsen af arbejdstidsbegrebet i arbejdstidsdirektivet.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter vores Arbejdsmarkedsafdeling.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Tilbage på arbejdspladserne – er alt ved det gamle?

Vi er mange, som har arbejdet hjemme gennem lang tid og mest har set vores kolleger fra overkroppen og op på Teams/Skype/Zoom eller lignende. Du sidder måske endda og glæder dig som til første skoledag efter sommerferien, hvor du igen skal møde kollegerne – og ingen tvivl om, at sådan er vi mange, der har det.

Vi har lært at arbejde sammen på nye måder, hvor vi har vist, at det er muligt at arbejde lige så effektivt hjemme som på arbejdspladserne. Og det må forventes, at flere kolleger vil fortsætte med at arbejde hjemme såvel som de kolleger, der glæder sig til at komme tilbage til kontorerne. I den forbindelse vil der være behov for en dialog om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, når vi er tilbage.

Lige nu drejer det sig om at komme tilbage på arbejdspladserne på en god måde. Du vil kunne hente mange gode råd og inspiration fra sundhedsmyndighederne, Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og mange flere.

Hvad tænker du om at komme tilbage på arbejdspladsen
Er der kommet nye kolleger, er der sket ændringer i arbejdsopgaverne, hvordan med kontakten til kollegerne udenfor egen afdeling, og de virtuelle møder med dagsorden og effektiv mødeledelse uden afbrydelser og kun begrænset ”small talk”. Der en række spørgsmål, der bør ses nærmere på i forbindelse med tilbagevenden på arbejdspladserne.

Det vil være en rigtig god ide at få samlet op på alle de mange erfaringer, indtryk og tanker, som du og dine kolleger har gjort jer. En måde at gøre dette på kan være den klassiske ”Walk and Talk”, hvor du og dine kolleger i små grupper tager en snak ud fra ovennævnte (og gerne sammen med nogle af dem, som du ikke er i afdeling/team med). Og gerne med efterfølgende fælles opsamling, hvor der dels bliver fokus på at holde fast i de gode ting fra perioden med hjemmearbejde – og hvor der også samles op på de ting, som I fremadrettet skal være særligt opmærksomme på.

Genbesøg din virksomheds leveregler og værdier
Vi skal tilbage og genfinde mange af de relationer, som vi ikke har været i stand til at pleje på samme måde, idet vi har været på afstand af hinanden. Dette er særlig vigtigt, hvis du har fået nye kolleger, som du endnu ikke har mødt – og her kan det være en god ide at overveje, hvordan du selv ville have det, hvis du var nyansat og endnu ikke har mødt dine nye kolleger ”i den virkelige verden”. Tilsvarende hvis du er den nye kollega, så kan det være en god ide at overveje, hvad det er, som du har savnet og hvordan dine kolleger kan hjælpe dig med at falde godt til, når I er tilbage på kontoret.

Mange steder har man i medarbejder- eller personalepolitikker nedskrevet såvel leveregler som værdier. Det anbefales efter en længere periode med hjemmearbejde, at få genopfrisket leveregler og værdier, der er et grundlæggende fundament på arbejdspladserne. Der vil her være mulighed for at se på leveregler og værdier med ”nye” øjne og ligefrem udvikle disse.

Fremadrettet må det forventes, at mange arbejdspladser vil justere på måden, som vi afholder vores møder på. Dette både i forhold til de interne møder såvel som i forhold til de eksterne. Og her er det vores anbefaling, at man i fællesskab får aftalt nogle leveregler og værdier, som betyder, at vi kombinerer det bedste fra de virtuelle møder med de fysiske møder. Dette kunne ligeledes tænkes at være gældende for måden, som vi fremadrettet fordeler arbejdsopgaverne på – At vi holder fast i de gode erfaringer og giver slip på de dårlige.

”Hybrid-mødet” – Nye mødeformer
I en periode hvor mange har arbejdet hjemmefra, så har nok vi alle oplevet møder med internetforbindelser, der af og til satte ud og billeder der ”frøs”, lyden der ”hakkede”, hånden der skulle op, hvis du ville have ordet og mikrofonen, der skulle aktiveres mv.

Når vi gradvis kommer tilbage på arbejdspladserne, vil vi formentlig opleve, at der vil være nogen, som kan sidde i samme lokale og deltage i et møde, mens andre stadig deltager i mødet virtuelt. Og dette ”hybrid-møde” vil af mange blive opfattet som en helt ny mødeform, hvor der stilles store krav om mødedisciplin ikke mindst til de, som deltager i mødet fra samme lokale. Dette for at undgå, at man afbryder hinanden, taler i munden på hinanden – og i øvrigt ”glemmer” de som alene deltager i mødet virtuelt.

Og noget så selvfølgeligt som at alle skal kunne se og høre hinanden kan betyde, at der på arbejdspladsen skal anskaffes såvel konferencekamera, storskærm og ordentlige fælles mikrofoner.

I forbindelse med hybrid-møder bør vi være opmærksomme på deltagerne fra samme lokale, der kan se, høre og aflæse hinandens kropssprog, hvorimod det ikke er muligt for de deltagere, der er med virtuelt. En mulighed kan være, at der er en mødekoordinator, der kan bygge bro mellem deltagerne.

Covid-19 er her stadig
Vi håber alle, at vi snart igen har et samfund, hvor vi ikke behøver at tænke på nedlukning og restriktioner. Indtil da kan det selv med udgangspunkt i ovennævnte være nødvendigt løbende at tilpasse hverdagen på kontoret til den virkelighed, som vi er en del af.

Og det er fortsat vigtigt at huske på, at Corona-pandemien påvirker os forskelligt. Du vil derfor i en periode fortsat kunne opleve kolleger, som er bekymrede i forhold til smitte og det at skulle møde ind på kontoret igen. Og det er ikke nødvendigvis en usikkerhed omkring forholdsreglerne på kontoret, men det kan lige såvel være en utryghed i forhold til at benytte offentlig transport for at kommer på arbejde. Derfor er det vigtigt, at der kommunikeres præcist i forhold til tilbagevenden til arbejdspladserne, for at skabe tryghed for medarbejderne.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen, jml@mmf.dk kontaktes.
 
Af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

PRESSEMEDDELELSE: ENERGIKONFERENCE 2021- VEJEN MOD GRØN OMSTILLING

I dag afholdes for ottende år i træk den største nationale energikonference udenfor hovedstadsområdet. Dagens event streames for første gang live med 140 online deltagere.  

Konferencen afholdes med Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme som hovedarrangører, og dagens program sætter fokus på de energipolitiske mål og tendenser – herunder opfølgning på klimahandlingsplanen fra 2020. Klimahandlingsplanen, som skal skabe grundlaget for tusindvis af grønne arbejdspladser og bidrage til at indfri 70 procents reduktionsmålet af drivhusgasser i 2030 indenfor en række områder.  

‘Et samspil mellem sektorer og minimering af energispild er en forudsætning for, at erhvervslivet kan bidrage til det næste afgørende skridt i den grønne omstilling. Her kommer de 14.000 danske maskinmestre og vore tekniske ledere på banen med deres generalistviden. Sammen har vi muligheden for at starte et nyt dansk væksteventyr for dansk erhvervsliv’ siger formand Lars Have Hansen fra Maskinmestrenes Forening i forbindelse med dagens konference, hvor også Dansk Fjernvarmes direktør deltager. 

‘Vi skal i mål med den grønne omstilling. Her spiller fjernvarmen og ikke mindst medarbejderne i sektoren, maskinmestre, installatører og ingeniører en afgørende rolle. Selvom vi allerede har en række teknologiske løsninger, der vil bringe os et godt stykke af vejen, så har vi også brug for en række nye teknologier, som Power-to-X, CCS og CCU. På dagens konference tager vi debatten om, hvordan vi sikrer sektorintegration med de nye teknologier’, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. 

Energikonferencen 2021 tager pulsen på energi- og klimapolitikken sammen med politikere, eksperter og virksomheder. Til at debattere emnerne på dette års energikonference deltager repræsentanter fra blandt andre Dansk Fjernvarme, Everfuel, Dansk Gasteknik Center og Nature Energy, samt Carsten Kissmeyer (V), ordfører for energi og forsyning samt politisk kommentator Troels Mylenberg. 

Større anerkendelse af søfolk efter Coronakrisen

Ovenpå et år i Coronaens tegn og med et 2020-overskud for flere af Danske Rederiers medlemmer, er Maskinmestrenes Forening gået til forhandlingsbordet med udgangspunktet ’når det regner på præsten, må det dryppe på degnen’.

Maskinmestrenes Forening sidder på vegne af omkring 800 medlemmer med om bordet, når der forhandles ny hovedoverenskomst for skibsofficerer.

Forhandlingerne, som grundet COVID-19 har været udskudt et års tid, blev sat i gang i februar, men parterne er endnu ikke nået til enighed.

Coronakrisen har i særlig grad haft negative konsekvenser for besætninger verden over, som eksempelvis har været ramt af uhensigtsmæssige lange perioder uden besætningsskift og med megen usikkerhed. Mens de søfarende har oplevet svære kår, bider Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, mærke i, at flere af Danske Rederiers medlemmer har fremvist store overskud i 2020. Derfor mener fagforeningerne – herunder Maskinmestrenes Forening – at det også bør komme de søfarende til gode.

’Der mangler noget anerkendelse af de søfarende. Især ovenpå den her corona-situation, hvor de har udvist en fantastisk fleksibilitet. Det savner jeg egentlig, at der bliver kvitteret for. Løn er en del af det, men ikke alt. De søfarende skal opleve, at de bliver anerkendt for deres indsats’, siger formand Lars Have Hansen.

Indtil parterne er nået til enighed om en ny hovedoverenskomst, er de det hidtidige aftaler, som gælder.

Læs også artiklerne ’Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift’ og ’De første 190 søfarende gennem Kastrup Lufthavn efter nyt tiltag’

Bibeskæftigelse – hvad er tilladt?

Som lønmodtager er der en vis adgang til at påtage sig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold som skal iagttages, for at sikre lønmodtagerens primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uagtet hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode.

Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt. For funktionærer findes dog en grænse for, hvor meget forpligtelsen kan skærpes, hvorefter funktionæren altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte forhold skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Underretning om opfindelse til arbejdsgiver

Tilbage i 2020 blev det afgjort i en retssag, hvilke krav der skulle være opfyldt, før en ansat korrekt havde underrettet arbejdsgiver om en opfindelse.

En medarbejder havde frembragt en opfindelse. Efterfølgende opsagde medarbejderen sin stilling og i forlængelse heraf opstartede vedkommende sit eget selskab. Gennem selskabet opnåede den nu tidligere medarbejder patenter på baggrund af den information, vedkommende havde medbragt fra sit tidligere ansættelsesforhold.

Herefter handlede sagen blandt andet om, hvorvidt den tidligere medarbejder korrekt havde underrettet arbejdsgiver om opfindelsen efter lov om arbejdstageres opfindelser.

Indledningsvist præciserede retten (Sø- og Handelsretten),

  • at underretning om opfindelse skal være klar og tydelig for arbejdsgiver
  • at medarbejders underretning ikke alene angår tekniske og kommercielle forhold, men er en underretning, som angår spørgsmålet om retten til opfindelse mellem medarbejder og arbejdsgiveren. 

Herefter skulle retten afgøre, om medarbejderen havde underrettet arbejdsgiver

  • ved en udarbejdet teknisk rapport om opfindelsen
  • ved at have gennemført en præsentation for en række ansatte hos arbejdsgiver, hvor der blev oplyst om opfindelse
  • samt en kollegas senere registrering af opfindelse i arbejdsgivers interne system

Den tekniske rapport havde ikke andet formål end at informere om og lagre teknisk viden i virksomheden med henblik på yderligere tekniske og forretningsmæssige overvejelser. Det kunne derfor konstateres, at rapporten ikke konkret havde til formål at underrette arbejdsgiveren om opfindelsen, og det fandtes derfor ikke bevist, at den var blevet anvendt hertil, hvorfor retten afgjorde, at rapporten ikke udgjorde en underretning.

I forbindelse med præsentation af en samlet teknologi, hvoraf opfindelsen var en del heraf, var der heller ikke tale om en underretning, fordi der var et teknisk og forretningsmæssigt formål med præsentationen med fokus på udvikling og implementering af en teknologi, som opfindelsen blot var en del af. Herudover var præsentationen ikke egnet som underretning, da det ikke klart og tydeligt fremgik for arbejdsgiveren, at der var tale om en underretning med hensyn til spørgsmålet om retten til en opfindelse.

Afslutningsvis var der spørgsmålet om en kollegas senere registrering af opfindelsen i arbejdsgiverens interne system, og om registreringen kunne udgøre en underretning. Her bemærkede retten, at den tidligere medarbejder ikke blev orienteret om kollegaens underretning til arbejdsgiveren, ligesom der ikke i øvrigt forelå en aftale eller andet mellem den tidligere medarbejder og hans kollega, der indebar, at kollegaen skulle underrette arbejdsgiveren på hans vegne. Retten bemærkede yderligere, at på tidspunktet for underretningen havde den tidligere medarbejder allerede uberettiget taget skridt til at søge patent på opfindelsen.

Samlet set afviste retten i alle tre tilfælde, at der var sket underretning til arbejdsgiver. Derfor kunne arbejdsgiveren kræve opfindelsen overdraget på trods af, der var gået flere år mellem den tidligere medarbejder havde frembragt opfindelsen og til at opfindelsen blev krævet overdraget til arbejdsgiver.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af chefjurist Søren Nim Larsen

Sektorkoblingen rykker

Opgaven er stor – og der er ikke lang tid igen. Danmark skal inden 2030 reducere udledningen af CO2 med 70 procent.  

Det vil kræve et bedre samspil mellem sektorer og nye grønne tiltag som en afgørende forudsætning for, at man kan komme videre i den grønne omstilling, lød det i går fra en stribe virksomheder, der aflevererede syv anbefalinger i en rapport til regeringen og til Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen. Afsendere er 24 store danske virksomheder indenfor den grønne omstilling sammen med Erhvervslivets Klimaalliance bestående af DI og Dansk Energi. Et bedre samspil mellem sektorer og oprydning i love og regler, der blokerer for nye grønne tiltag, er en forudsætning for, at erhvervslivet kan bidrage til det næste afgørende skridt i den grønne omstilling, står der i rapporten. 

For at sikre en høj forsyningssikkerhed bliver sektorkobling vigtig i det fremtidige energisystem bestående af vedvarende energikilder. I Danmark vil den væsentligste del af den vedvarende energi komme fra kilder, hvor produktionen fluktuerer efter sol, vind og vejr, og ikke efter forbruget. Så når det ikke blæser eller solen ikke skinner, skal der skabes en robusthed i energiforsyningen. Det er kernen i sektorkobling. F.eks. ved at udnytte overskudsvarmen fra virksomheders produktion i fjernvarmesystemet, lagre energi i gas- og fjernvarmesystemet og boliger samt udnytte Power-to-X (PtX)-teknologiens fulde potentiale. 

‘Et samspil mellem sektorer og minimering af energispild er en forudsætning for, at erhvervslivet kan bidrage til det næste afgørende skridt i den grønne omstilling. Her kommer de 14.000 danske maskinmestre og vore tekniske ledere på banen med deres generalist viden. Vi skal i gang nu, hvis vi skal have en løsning, der er brug for i fremtiden. Sammen har vi muligheden for at starte et nyt dansk væksteventyr for dansk erhvervsliv’ siger formand Lars Have Hansen fra Maskinmestrenes Forening. 

‘Det er positivt, at et bredt udsnit af dansk erhvervsliv har leveret en række konkrete anbefalinger til, hvordan man styrker sektorkoblingen. Det er ude i virksomhederne blandt maskinmestrene, at man oplever bøvlet, men også kan levere løsningerne, og derfor bør man kigge nøje på en national strategi for sektorkobling’ fortsætter Lars Have Hansen. 

Deltag på Energikonferencen 2021 og hør mere om den grønne omstilling, tilmelding og program her. 

Anciennitet overføres ikke automatisk ved overgang fra sø til land i samme koncern

Det er i marts 2021 afgjort, at anciennitet optjent som søfarende omfattet af lov om søfarendes ansættelsesforhold (sømandsloven) ikke automatisk kan medregnes ved opgørelse af retten til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens bestemmelse.

Den konkrete sag
Anciennitet overføres ikke automatisk ved skift fra stilling dækket af sømandsloven til stilling dækket af funktionærloven, ej heller selvom stillingerne sker i forlængelse af hinanden og inden for samme koncern/selskab.

Dette fastslog en nylig afsagt dom fra Sø- og Handelsretten. Sagen omhandlede hvorvidt en opsagt medarbejder, ansat efter funktionærloven, kunne medregne sin anciennitet fra tidligere ansættelser i samme koncern oppebåret som søfarende, ved opgørelsen af medarbejderens anciennitetsbestemte ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Medarbejderen havde selv søgt stillingen som funktionær og accepterede efter forhandling, at ancienniteten fra de tidligere stillinger som søfarende ikke blev medregnet. Medarbejderen forsøgte efterfølgende at genforhandle ancienniteten ved samtlige MUS-samtaler efter stillingsskiftet.

Den faglige organisation, som førte sagen for den pågældende medarbejder, anførte for Sø- og Handelsretten at ansættelsen efter sømandsloven var underlagt sømandslovens § 42, der både er enslydende med og har sit afsæt i retten til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Organisationen anførte endvidere for retten, at bestemmelsen var vedtaget med det formål at give søfarende en tilsvarende ret som i funktionærloven. Ifølge organisationen burde skiftet derfor blot anses for en formalitet, hvorfor ancienniteten fra ansættelsen som søfarende burde medregnes i den samlede opgørelse. 

Sø- og Handelsrettens resultat
Retten bemærkede indledningsvist at funktionærlovens bestemmelse om ret til fratrædelsesgodtgørelse efter anciennitet på henholdsvis 12 og 17 år, er ufravigelig. Bestemmelsen kan dermed ikke fraviges til skade for lønmodtageren. Det var derfor ikke afgørende, at medarbejderen ved overgang til funktionæransættelsen havde accepteret, at tidligere anciennitet som søfarende ikke blev videreført til den nye ansættelse i koncernen.

Herefter fastslog retten, at der ikke er grundlag for at antage, at der skal ske automatisk overførsel af anciennitet fra ansættelse efter sømandsloven til ansættelse efter funktionærloven, uagtet at ansættelserne er sket i forlængelse af hinanden og inden for samme koncern. Afgørende herfor fandtes at være funktionærlovens udtrykkelige bestemmelse i § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at loven ikke finder anvendelse på ansættelser omfattet af sømandsloven, med undtagelse af få bestemmelser i loven.

Retten fremhævede afslutningsvist, at dommen ikke hindrer, at de enkelte dog godt kan indgå individuel aftale om, at anciennitet overføres fra tidligere ansættelser.

Indgå drøftelse om overførsel af anciennitet
Af dommen kan udledes, at der ikke automatisk overføres anciennitet ved tiltrædelse af en stilling inden for funktionærloven, uagtet tiltrædelsen sker i forlængelse af en anden stilling inden for samme koncern med rettigheder efter anden lovgivnings enslydende bestemmelser. Dette princip må findes at udstrækkes til også at gøre sig gældende for øvrig lovgivning, eksempelvis sømandsloven.

Dommen illustrer således vigtigheden af, at du som medarbejder forsøger at aftale med arbejdsgiver, at ancienniteten overføres ved et stillingsskifte med ændrede anciennitetsbestemte rettigheder. Sker der ved overgang til en ny stilling en ændring i, hvilken lov der er gældende for dit ansættelsesforhold, f.eks. sømandsloven til funktionærloven og omvendt, bør du forsøge at indgå aftale med arbejdsgiver om overførsel af anciennitet til den nye stilling. Ligeledes bør du som medarbejder være opmærksom på, at der sker overførelse af din anciennitet, hvis du enten overgår til eller fra ikke-funktionærvilkår.

Ønsker arbejdsgiver ikke at indgå aftale om hel eller delvis overførelse af anciennitet, bør du forsøge at sikre dig udbetaling af eventuel anciennitetsgodtgørelse eller anden passende kompensation. Ved overgang til ikke-funktionærvilkår bør du altid forsøge at forhandle kompensation for de tabte vilkår. Er stillingsskiftet pålagt af arbejdsgiver, kan du i visse tilfælde have retskrav på opsigelsesmæssige rettigheder, hvis ansættelsen afviger væsentligt fra din nuværende, eksempelvis mht. stilling, sted, løn eller arbejdsgiver.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Dansk fregat til kamp mod pirater i Afrika

Guineabugten ud for kysten i det vestlige Afrika er særlig hårdt ramt af piratangreb og kidnapninger. Nyt tiltag skal højne de søfarendes sikkerhed.

Pirater i Guineabugten er et stigende problem – også for danske skibe. Det skal der nu dæmmes op for, meddelte forsvarsminister Trine Bramsen (S) den 16. marts 2021, da hun sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) præsenterede planen om at sende et dansk krigsskib afsted for at beskytte mod pirateri.

Den danske fregat, som skal patruljere i området, bemandes af flere end 160 personer og medbringer en SEAHAWK-helikopter, som vil kunne indsættes, hvis det bliver nødvendigt.

Initiativet hilses velkommen af Maskinmestrenes Forening:

’Danmark er en stor søfartsnation, og det er vigtigt, at vi passer godt på vores søfarende. At de kan være trygge i at passe deres arbejde må og skal være en grundpræmis. Forsvarets Efterretningstjeneste forventer ikke, at årsagerne til pirateri på den korte bane vil ændre sig nævneværdigt, og derfor er det helt afgørende, at den danske regering sætter konkrete midler ind for at forbedre de søfarendes sikkerhed’, siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Historisk udvikling og vækst for maskinmestre trods COVID-19

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde, og Maskinmestrenes Forening har for første gang rundet 14.000 medlemmer, konstaterede formand Lars Have Hansen på foreningens 149. ordinære generalforsamling.

Trods COVID-19 har maskinmestre oplevet en historisk vækst og udvikling i 2020.

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde, og der er tæt på fuld beskæftigelse. Samtidig har Maskinmestrenes Forening for første gang rundet 14.000 medlemmer.

Det konstaterede formand Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning på Maskinmestrenes Forening 149. ordinære generalforsamling, der i sig selv skrev sig ind i historien. På grund af de gældende corona-restriktioner og forsamlingsforbud blev generalforsamlingen afviklet digitalt uden fysisk fremmøde for medlemmer. I stedet blev generalforsamlingen live-streamet.

”Vi kan også konstatere, at trods COVID-19 er beskæftigelsessituationen for maskinmestre fortsat attraktiv. Selv om vi uundgåeligt har haft en stigende ledighed i 2020, ligger maskinmestrene stadig klart under den gennemsnitlige ledighed. Vi er på vej tilbage til nær fuld beskæftigelse. Selv i en stor krise holder vi fast i vores styrkeposition og vores mange nøgleroller ude på virksomhederne. Der er brug for os,” konstaterede Lars Have Hansen.

Ud over at Maskinmestrenes Forening nu har det højeste antal medlemmer nogensinde, er antallet af maskinmestre på arbejdsmarkedet steget til det højeste antal gennem tiderne.

”Vi har netop passeret 10.000 erhvervsaktive maskinmestre og ser frem mod næste milepæl og at vi runder 15.000 medlemmer i alt,” sagde Lars Have Hansen.

Udvikling i alle brancher
Maskinmestrenes beskæftigelse stiger i alle de fem overordnede brancher: Service, handel og rådgivning – industri – energiforsyning, vand og renovation – skibsfart/offshore samt bygge og anlæg. Som de to største brancher beskæftiger service, handel og rådgivning samt industri to ud af tre maskinmestre.

”Tallene bekræfter hvor vidtfavnende et arbejdsmarked, maskinmestre efterhånden har fået. Det er meget glædeligt – også fordi det gør vores profession meget konjunkturresistent – hvilket det forløbne pandemi-år tydeligt har vist,” sagde Lars Have Hansen.

Hjemmebane med grøn omstilling
Maskinmestre er i høj grad også med til at drive den grønne omstilling med et mål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030.

I den forbindelse glædede Lars Have Hansen siger over, at der i de seneste klimaaftaler er afsat betydelige midler til energieffektiviseringer.

”Det er vores hjemmebane,” sagde formanden og påpegede, at maskinmestre er med på alle niveauer af den grønne omstilling: Fra direktionen i globale virksomheder til udvikling og implementering af ny teknologi i mindre innovationsvirksomheder.

”Mange maskinmestre er allerede i fuld gang med at omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med nye, store havmølleparker, konvertering af kraftvarmeværker til nye grønne energikilder og idriftsættelse af nye teknologier, for eksempel varmepumper, der erstatter fossile brændsler stadig flere steder,” sagde Lars Have Hansen og fremhævede, at maskinmestre også får nøgleroller i skibsfartens grønne omstilling.