#104 Danmark har kapaciteten til maritim oprustning

#104 Danmark har kapaciteten til maritim oprustning

Rusland rasler med sablen, og inden længe skal der igen bygges krigsskibe på danske værfter, men inden arbejdet går i gang, skal der styr på planerne, mener Lars Povl Jensen, der er Head of Defence hos OSK Design. Bag sig har han knap 37 år i Forsvaret, primært Søværnet, heraf de sidste seks år som chef for fregatten Esbern Snare.

Maskinmestrenes Podcast har mødt Lars Povl Jensen til en snak om den aktuelle situation i Østersøen, en status på skibsbyggernationen Danmark, og hvordan vi som nation bedst kan håndtere den udfordring, vi står over for.

Den nationale indsats bør handle om tilstedeværelse, mener Lars Povl Jensen, såvel på land som i luften, men også til søs. Angrebet på Nord Stream 2 blev sandsynligvis udført fra et skib. Dronerne over Kastrup Lufthavn kom måske fra et skib. Dertil kommer det, der foregår nede under havoverfladen.

»Danmark er i en situation nu, hvor vi simpelthen mangler kapacitet til at levere den nødvendige overvågning. Går man tilbage til den kolde krig, så havde man et ret simpelt setup med tre marinedistrikter, og så en stor og en lille patruljebåd i hvert område. Så du havde måske seks både på havet altid, hvis primære opgave var at lave overvågning, søredning og alt det, man kan lave ved at være til stede,« fortæller han.

Relaterede podcasts

#103 Årgang ’85 knoklede sig til fællesskabet

#103 Årgang ’85 knoklede sig til fællesskabet

At kunne samle 13 ud af 18 klassekammerater, 40 år efter en uddannelse blev færdiggjort, er ingen selvfølge, bestemt heller ikke blandt de danske maskinmestre. Ikke desto mindre skete netop det 1. november 2025, da et af sporene fra årgang 1985 på SIMAC holdt jubilæum ”hjemme” i Svendborg.

Maskinmestrenes Podcast var med på dagen for at kunne tage en snak med tre af deltagerne, Kim Langer, Leo Holm og Kaj Gerhard, om både oplevelsen og ikke mindst hemmeligheden bag at holde sammen som klasse gennem så mange år – hvis der ellers er sådan én.

»Det var pissehårdt, for at sige det ligeud, men noget af vores fællesskab gik jo også på, at vi kunne klage lidt til hinanden over, hvor hårdt vi havde det. Men så var der en eksamen, og vi kom igennem det og gik ud for at drikke et par øl og hyggede os, inden vi tog en tørn til. Vi støttede hinanden,« siger Kaj Gerhard.

Relaterede podcasts

#86 Krigssejlerne

#86 Krigssejlerne

I anledning af 80-året for Danmarks befrielse inviterer vi dig med til et særligt afsnit, hvor formand Lars Have Hansen i samtale med æresmedlem og forfatter Gustav Schmidt Hansen dykker ned i de danske krigssejleres liv under 2. verdenskrig. Gustav er netop udkommet med tredje og sidste bind i sin bogserie om de danske sømænd, og samtalen kredser om de afgørende valg, de maritime konsekvenser af krigen – og den pris, mange måtte betale, længe efter krigen var slut.
Der blev også snakket om:
  • Hvad førte til d. 9 april, på den maritime front?
  • Hvordan og i hvilket omfang danske rederier blev påvirket?
  • Hvilke sammenligninger er der i dag med søfartens strategiske sikkerhedsbeslutninger?
Dette afsnit er både en historisk fortælling og en refleksion over de valg, som blev taget af danske sømænd.
Lyt med og få indblik i, hvorfor vi hvert år hædrer krigssejlerne – og hvorfor vi aldrig må glemme dem.
Listen to "#86 Krigssejlerne" on Spreaker.

Relaterede podcasts

#55 Liberty skibenes indflydelse på 2. verdenskrig

#55 Liberty skibenes indflydelse på 2. verdenskrig

I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.

Under hele krigen blev der bygget 7500 nye skibe på verdensplan, og USA stod for 5000 – Liberty-skibene udgjorde halvdelen.

Liberty-skibene går helt tilbage til præsident Monroe, der lagde navn til Monroe-doktrinen, som vendte sig mod europæisk kolonisering, samt at USA ikke ville blande sig i europæiske magtstridigheder, medmindre deres egne interesser blev truet. Det viste sig så, at de ville blive truet, og Liberty-skibene fik deres oprindelse.

Hvilke direkte paralleller kan der trækkes fra dengang til i dag?

Hvordan indgik krigstrætheden, og hvordan gik Liberty-skibene fra at have et dårligt ry til at blive anerkendt for deres store betydning og indflydelse på krigens forløb?

 

Hør dette og meget mere i dagens afsnit.

Listen to "#55 Liberty skibenes indflydelse på 2. verdenskrig" on Spreaker.

Relaterede podcasts

#02 En uddannelse med udvikling

#02 En uddannelse med udvikling

I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Bertel Johansen, der blev uddannet på Svendborg Maskinmesterskole i 1972.

Hans fortælling strækker sig over 24 år på Storebælt for DSB, 18 år som vedligeholdschef på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og i alt 41 års virke som maskinmester, plus de unge år på Søværnets korvetter i slutningen af 60’erne.

Derudover har Bertel også været bestyrelsesformand for Maskinmesterskolen København i Lyngby, ligesom han har været tillidsmand for kollegerne på færgerne og ikke mindst medlem af Maskinmestrenes Forenings bestyrelse i 20 år. På den baggrund taler han også om uddannelsens udvikling over årene.

Listen to "En uddannelse med udvikling" on Spreaker.

Relaterede podcasts

#03 Maskinmester i tiden

#03 Maskinmester i tiden

I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Gustav Schmidt Hansen, der tog den udvidede maskinmestereksamen i Fredericia i 1982.

Siden da sejlede han i mere end 30 år, primært for Mærsk, ligesom han har været produktionsleder på en fabrik i land i seks år. Derudover var han medlem af foreningens bestyrelse fra 1999 til 2022, heraf syv år som næstformand, og også med til at etablere et brancheråd for de søfarende maskinmestre.

I 1996 var han desuden med til at opdatere foreningens vedtægter, blandt andet med et forslag om at skære bestyrelsen ned fra 25 medlemmer til de nuværende 14 plus formand. »Det er en af de ting, jeg er mest stolt over, at vi fik ændret på, altså at vi fik moderniseret bestyrelsens sammensætning,« siger Gustav Schmidt Hansen.

Listen to "Maskinmester i tiden" on Spreaker.

Relaterede podcasts