#34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre

#34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre

Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen.

Selskabet arbejder med kernekraft, men på en fuldstændig anden – og meget mindre – skala end de milliarddyre og årtier lange projekter, de fleste nok ser for sig, når man nævner ordet atomkraftværk.

I den udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, der ledsager denne artikel, kan du høre Thomas Jam Pedersen fortæller meget mere om visionerne om at udvikle, bygge, vedligeholde og med tiden også dekommissionere en flåde af autonome reaktorer, der på sigt skal tælles i tusinder.

Omdrejningspunktet for Copenhagen Atomics’ kernekraftprojekt er grundstoffet thorium, og potentialet er enormt. Skalaen for den danske virksomhed hedder 40-fods shippingcontainere og automatiseret masseproduktion, og til formål er der brug for endnu flere maskinmestre end de nuværende.

»Vi har syv maskinmestre ansat plus nogle praktikanter, som vi håber, vi kan ansætte bagefter, og vi kommer til at bruge mange maskinmestre i fremtiden i takt med, at virksomheden vokser,« siger Thomas Jam Pedersen.

#28 Kultur giver plads til målsætninger og udvikling

#28 Kultur giver plads til målsætninger og udvikling

I denne udgave af Maskinrummet kan du møde to af biogasvirksomheden Nature Energys omkring 80 maskinmestre i skikkelse af Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard, der begge er placeret på hovedkontoret i det sydlige Odense.

Joachim Ellebæk Frederiksen har titel af BD Technical Support, hvor BD dækker over business development, hvilket er en væsentlig detalje, påpeger han, idet han arbejder tæt sammen med Nature Energys markedsudviklere, som kommer med de specifikationer, han og kollegerne så kan bestykke et anlæg ud fra.

Den godkendte bestykning sender han videre til Andreas Nymark Kjærgaard, der som teknisk projektleder sidder med i et team med ansvar for at levere den totale tekniske pakke på både mindre projekter og hele anlæg, således at disse kan blive bygget og efterfølgende driftet.

Selvom hverdagen primært foregår ved et skrivebord, så har både Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard stor glæde af den brede tekniske base fra studietiden i henholdsvis Esbjerg og Svendborg.

»Vi kan ikke kende det hele, men vi kan snakke med, og vi forstår godt, hvad vores mekaniske ingeniører siger, eller vores underleverandører siger, og har mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, så vi får det rigtige til det enkelte anlæg,« siger Andreas Nymark Kjærgaard.

 

»Der er store muligheder for at udvikle sig her, det er kun et spørgsmål om at sætte sig et mål og så gå benhårdt efter det, og så bliver der også givet plads til at have de målsætninger,« siger han videre.

#19 Fuld (bio)gas på udviklingen stiller krav til maskinmestre

#19 Fuld (bio)gas på udviklingen stiller krav til maskinmestre

Nature Energy arbejder med netop biogasproduktion gennem design, udvikling, byggeri og drift af storskalaanlæg, der kan levere både flydende og komprimeret brændstof til fly, busser og lastbiler, og til produktion af mere klimavenlig strøm og varme.

Virksomheden tæller i dag over 500 ansatte, hvoraf ca. 80 er maskinmestre. Det er en ret høj andel af medarbejderstyrken, og bestemt ingen tilfældighed, understreger selskabets direktør, Ole Hvelplund, som Maskinrummet har talt med på selskabets hovedkontor i Odense.

»Der fungerer godt for os at tage maskinmestre ind og vi vil rigtig gerne have endnu flere. Faktisk tænker jeg, at det er en fejl, at jeg ikke selv er blevet maskinmester. Interessen for teknik ligger dybt i mig, og jeg har mange gange været misundelig på dem, der har taget den uddannelse,« siger han.

Fremtiden ser lys ud for Nature Energy, hvor væksten fortsætter, fordi man indtil videre har haft relativt let ved at skaffe nye medarbejdere. Det skyldes, mener Ole Hvelplund, kombinationen af et job med mening i den grønne omstilling, og et internationalt perspektiv i en virksomhed med anlæg undervejs i Tyskland, Polen, Sverige og Nordamerika.

#23 Der er verdensmål i vandet i Aarhus

#23 Der er verdensmål i vandet i Aarhus

I efteråret 2021 skrev Maskinmesteren en artikelserie om vandselskabet Aarhus Vands arbejde med FN’s 17 Verdensmål, hvoraf virksomheden er blevet certificeret i målene 6, 11, 13 og 17, mens yderligere ni er en del af den strategiske indsats.

Denne udgave af Maskinrummet har besøg af CEO Lars Schrøder og maskinmester og senior projektleder Flemming B. Møller, med hvem vi samler op på indsatsen, både over de seneste to år og fremadrettet, hvor stribevis af større og mindre projekter i ind- og udland byder sig til.

»Verdensmålene er jo ikke som sådan noget, jeg går og tænker over i det daglige, men når jeg læser op på dem, så er det jo det, vi gør. I alle projekter arbejder jeg jo på at reducere energiforbrug, reducere vandtab, maksimere vores energiproduktion, øge vores partnerskaber,« siger Flemming B. Møller.

Et af de helt store projekter, udsendelsen kommer rundt om, er opførslen af det nye rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der efter planen skal åbne (delvist) i 2030 som klodens mest moderne, mest ressourceeffektive og mest bæredygtige spildevandsbehandlingsanlæg. Som sådan skal det også fungere som lokkemad for nye fagfolk i selskabet, herunder naturligvis maskinmestre.

#18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen

#18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen

I denne udsendelse taler Maskinrummet med Michele Francioni, der er SVP for Cost Optimization & Process Improvement i MSC Cruises, hvis nye flagskib, MSC Euribia, i starten af juni blev officielt navngivet i Københavns havn.

Som marinearkitekt med en master i marine engineering er han – nok ikke overraskende – svært begejstret for det massive fartøj og de mange energi-, klima- og miljøfokuserede løsninger ombord, der alle sammen skal pege den meget energiintensive krydstogtindustri en mere bæredygtig retning fremadrettet.

Det gælder ikke mindst brændstoffet i tanken, der på jomfruturen fra værftet i Frankrig til København bestod af 400 ton bio-LNG produceret på husdyrgødning, hvilket i princippet gjorde turen netto CO2-neutral, når man medregner emissionsreduktionerne i kædens første led.

Den biogene version af LNG er dog endnu ikke tilgængelig i stor skala, så fremadrettet skal Euribia sejle på fossil LNG, der sparer omgivelserne for store mængder NOx (85 procent mindre), SOx (reelt elimineret) og CO2e (omkring 20 procent mindre). Den gør man i øvrigt alt, hvad man kan for at bruge mindst mulig af.

»Det har krævet yderligere initiativer omkring drifts- og energieffektivitet, hvor vi er et hold på syv personer, der har arbejdet sammen med kaptajnen, maskinchefen og besætningen for at optimere hver eneste detalje omkring energien, og det har været fantastisk,« siger Michele Francioni.

Obs: Udsendelsen er på engelsk.

#15 En uddannelse i fremtidens energi

#15 En uddannelse i fremtidens energi

Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi.

På FMS har Maskinrummet talt med rektor, Jens Færgemand, og lektor Lars Jenry Petersen, der begge er tilknyttet den kommende uddannelse, hvor de første studerende efter planen skal starte i januar 2024.

»For 10 år siden var der jo ingen, der kendte begrebet Power-to-X, så det er noget nyt, der kommer ind, og der kan vi se et efter/videreuddannelsesbehov. Så vi skal have folk tilbage på skolebænken, og det giver også mening, fordi vi jo skal være længere på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Lars Jenry Petersen.

Jens Færgemand har selv været med til at interviewe nogle virksomheder om deres behov, når det kommer til kompetencer og viden om Power-to-X, og er på den baggrund sikker på, at Power-to-X-uddannelsen vil blive efterspurgt.

 

»Bare det, at vi har omtalt den kommende diplomuddannelse, har givet henvendelser fra folk, der gerne vil tage uddannelsen, så det er jo gode tegn. Og det er også det, vi kan fornemme, når vi taler med virksomhederne; at de gerne vil bakke op om den,« siger han.

#13 Netværk med værdi for både aktiver og organisation

#13 Netværk med værdi for både aktiver og organisation

Et af de tilbud, som medlemmerne af Maskinmestrenes Forening i mange år har sat stor pris på at kunne benytte sig af, er at deltage i foreningens mange forskellige faglige netværk. I denne udsendelse taler Maskinrummet med Lektor Lars Jenry Petersen fra Fredericia Maskinmesterskole, der er koordinator for Netværk for Asset Management.

Netværket henvender sig til alle maskinmestre, der arbejder med eller har interesse for drift, vedligehold og optimering af diverse aktiver, eksempelvis i form af større energi- eller produktionsanlæg.

I foråret 2023 har Netværk for Asset Management indtil videre to aktiviteter på programmet: Dels et besøg hos Frederiksberg Forsyning i slutningen af maj for at lære om deres tilgang til området, dels et tilsvarende på Gas Storage Denmarks lager i Lille Torup i Nordjylland.

 

»Det er jo netop den slags ting, vi kan nørde med i de her netværk, hvor folk møder ligesindede fra industrien. Gas Storage kan fortælle om deres udfordringer og gevinster ved at blive certificerede, for det har jo krævet nogle ressourcer, og hvordan de kan mærke det i organisationen, så det bliver spændende,« siger Lars Jenry Petersen.

#11 Med kulde og evner følger stort ansvar

#11 Med kulde og evner følger stort ansvar

I denne udsendelse møder Maskinrummet Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største ø, fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord.

Her kan det som bekendt blive særdeles koldt i vintermånederne, så forsyningssikkerheden skal altid være i top, samtidig med at man prioriterer at udfase brugen af olie og gas, blandt andet ved at udbygge fjernvarmenettet i hovedstaden Nuuk, som vokser markant i disse år.

Med deres uddannelse i bagagen føler begge sig perfekt klædt på til de mange forskellige opgaver, de støder på, og som kræver, at man kan tænke ud af boksen og få nogle løsninger på plads på egen hånd.

 

»Specielt det, vi lærer på uddannelsen med at være struktureret, at organisere sit arbejde, så man når i mål med alle sine opgaver, det er helt klart noget, jeg har fået stor brug for her i Nukissiorfiit, og generelt fornemmer jeg, at det er et behov at man kan ting hele vejen rundt, fordi der ikke altid er en ekspert, man kan spørge om hjælp,« siger Peter Emil Frank eksempelvis.

#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester

#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester

I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har Maskinrummet talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid.

For hvad er det egentlig for typer af maskinmestre, der skal uddannes til at håndtere fremtidens teknologier – og ikke mindst den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer skolerne, at de kan følge med samfundets store – og stadig stigende – efterspørgsel på maskinmestre uden at gå på kompromis med kvaliteten eller bredden i uddannelsen?

Det er der selvsagt ikke nogen hurtige svar på, så i udsendelsen kommer de to erfarne maskinmestre rundt om en lang række aspekter, professionen og uddannelsesinstitutionerne i deres optik er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Det gælder eksempelvis at blive bedre til at tale ind i det formål, som flere og flere unge søger efter i deres arbejdsliv.

 

»Som maskinmester kan man se, at man gør en forskel, og man kan få direkte tilbagemeldinger på sit arbejde. Det med den gode løn, man kan få, tror jeg ikke bider så meget på de unge mennesker, som det at have et purpose, og at kunne gøre en forskel for miljøet, bæredygtigheden og så videre,« siger Lars Have Hansen.

#05 Novo Nordisks grønne omstilling sker ikke uden maskinmestre (Del 2)

#05 Novo Nordisks grønne omstilling sker ikke uden maskinmestre (Del 2)

Novo Nordisk søsat en ambitiøs klimastrategi, der under overskriften ’Circular for Zero’ skal reducere den enorme pharmavirksomheds miljømæssige fodaftryk til nettonul i 2045, med en række ambitiøse delmål allerede i 2030.

Det har Maskinrummet tidligere talt med inkubatorteamleder Steffen Beck-Pedersen om, og i denne udsendelse fortsætter vi dialogen med maskinmestrene Jonas Borch Jørgensen og Daniel Friedberg samt Henrik Vidstrup, der er civilingeniør.

De har alle tre roller omkring drift og projektledelse på Novo Nordisks site omkring hovedkvarteret i Bagsværd, og i udsendelsen fortæller de om, hvad det vil sige at have den grønne omstilling inde på (arbejds)livet i dagligdagen, og hvad det betyder egentlig i en bredere kontekst.

»I driften prøver vi jo at hjælpe så meget, vi kan, ved at kortlægge produktionen og mulighederne for omlægning ved at fortælle, hvordan tingene fungerer aktuelt, og hvor man kan centralisere noget med en grøn forsyningskilde,« siger Jonas Borch Jørgensen blandt andet.