#71 Det ruller for Beumers maskinmestre

#71 Det ruller for Beumers maskinmestre

I Danmark har industrivirksomheden Beumer Group godt 900 medarbejdere, og af disse er over 70 maskinmestre, der er beskæftiget i rundt regnet 30 forskellige stillinger. Maskinmestrenes Podcast har sat to af dem stævne for at få mere indblik i, hvordan det hænger sammen.

Det drejer sig om er Technical Project Manager Kenneth Krogh Kejlberg, der har været i virksomheden siden 2008 i syv-otte forskellige positioner, og Anders Revsbech, der nu er Team Manager i Electrical Engineering Logistics Systems.

Både Kenneth Krogh Kejlberg, der for nogle år siden tog en otte-måneders afstikker til Kamstrup og et projekt i USA, og Anders Revsbech har været ude af virksomheden for så at vende tilbage. Det blev således til små fire år i Johnson Controls, inden Beumer kaldte igen i november 2018.

»Det, der trak mig tilbage igen, var primært kulturen i organisationen, og så også det her internationale miljø, som vi arbejder i, hvor vi har kolleger rundt omkring i hele verden, som selvfølgelig både er udfordrende, men også spændende at arbejde med,« siger han.

#70 Maskinmester på tysk med stor værdi

#70 Maskinmester på tysk med stor værdi

Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og generelt delt de gode danske erfaringer med grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energi og etablering af partnerskaber på det regulatoriske og politiske niveau.

Med udgangen af 2024 nåede Christian Bjerrum Jørgensens kontrakt med Udenrigsministeriet så til vejs ende. I den anledning har Maskinmestrenes Podcast mødt ham til en snak om, hvordan det egentlig er gået som udsendt grøn-energi-missionær på nationens vegne i den tyske hovedstad.

»Jeg har nok været en lidt atypisk diplomat i forhold til mange af mine kolleger, men det Udenrigstjenesten efterspørger lige i øjeblikket, er specialister inden for energisektoren. Det kan også være på vand eller andre sektorer. Min rejse derhen var egentlig summen af alle de job, jeg har haft indtil videre, som så gjorde, at jeg kunne bestride posten dernede,« siger han.

Christian Bjerrum Jørgensen har også selv flyttet sig rent fagligt gennem tiden i det tyske. Han fremhæver selv den tekniske indsigt, han har fået via både de studier, han har været med til at udforme, og ved at tale med en lang række forsyningsselskaber om deres transitionsstrategier.

»Jeg har også fået rigtig meget indsigt i ledelse, både af projekter, men også af teams i Danmark, i Tyskland, internt i Udenrigsministeriet og internt i Energistyrelsen. Og jeg har bygget på, når det kommer til administration af et større projekt, og jeg har arbejdet rigtig meget med præsentationsteknik,« fortæller han.

#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden

#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden

Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet leveret til tiden og indenfor budgetrammen.

Valget af halm som fyringsmiddel skal ses som en trædesten på vej mod andre løsninger, påpeger han. Måske skal anlægget udvides med røggaskondensering, CO2-fangst eller noget helt tredje, men under alle omstændigheder har det været en klar prioritet at byggeriet er klar til netop udbygning på sigt.

»Det gælder både vores kedelanlæg, og det gælder også hele vores udpumpningsanlæg, som er bygget, så det kan udvides til at omfatte flere overskudsvarmekilder, hvis der kommer det fra erhvervet – det ved vi ikke. Det kan være, der skal hægtes en varmepumpe eller en elkedel på, det kunne give god mening på den lange bane, eller hvad der nu dukker op af nye teknologier,« forklarer Martin Overbjerg.

Undervejs i processen har han sat stor pris på at kunne trække på dels mange års erfaring fra kraftvarmesektoren, dels studietiden, der blev afsluttet i Odense i 2004.

»Skolen har alt andet lige været adgangsbilletten til at kunne få erfaringen, og det synes jeg er rigtig, rigtig fedt. Jeg har mange kolleger her i forsyningen, som er maskinmestre, men bare laver noget andet. Så vi har rigtig mange forskellige kasketter på, og det er meget interessant at høre om de forskellige veje, folk har taget,« siger han.

#67 ”Vi har alle sammen en fælles drøm”

#67 ”Vi har alle sammen en fælles drøm”

Louise Nielsen og Julius Birkbo er klassekammerater på 5. semester på SIMAC i Svendborg og deler begejstringen over de funklende friske fysiske forhold for deres undervisning, hvor eksempelvis nærheden til vandet giver et helt andet forhold til det maritime miljø, som Julius Birkbo påpeger.

»Jeg kan virkelig godt lide de nye rammer, og jeg synes, det er fedt at man kommer tæt på de andre studerende, nu hvor de tre gamle skoler er blevet samlet her. Det giver bare en virkelig god dynamik,« siger Louise Nielsen.

Maskinmestrenes Podcast har mødt dem begge til en snak om studielivet på Sydfyn, og Julius Birkbo bekræfter, at det giver noget godt til miljøet at have flere forskellige uddannelser med et maritimt fokus, hvilket også tiltrækker flere forskellige typer studerende.

»Man får udvidet sin menneskelige horisont ved at gå her. Det er faktisk et ret diverst sted, selvom man måske ikke ville tro det,« som han siger.

#66 Ny SIMAC-chef vil have flere kvinder ombord

#66 Ny SIMAC-chef vil have flere kvinder ombord

Siden 1. september 2024 har SIMAC’s direktør heddet Lene Daugaard. Hun er kommet til Sydfyn med mange års ledererfaring fra blandt andet uddannelsesverdenen, herunder godt tre år som uddannelses- og forskningschef på Maskinmesterskolen København, og en baggrund som maskiningeniør.

Maskinmestrenes Podcast har mødt hende til en snak om hendes nye rolle, vejen dertil og tankerne om fremtiden. Den fremtid handler blandt meget andet om en bedre kønsbalance på maskinmesterstudiet, som vil kunne styrke den allerede gode position, SIMAC har i dag.

»Hvis vi kigger tre år frem, så håber jeg, vi har fået lagt skinnerne til at få nogle flere kvinder ind på vores uddannelser her, og måske kan vi også begynde at se resultaterne af den indsats. Jeg håber også, at vi stadig er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere søger hen,« siger hun blandt andet.

#65 Søren og Søren har Danmarks bedste, første job

#65 Søren og Søren har Danmarks bedste, første job

Søren Kart Stevns og Søren Høgh Pedersen har fulgtes ad rent arbejdsmæssigt siden de rendte ind i hinanden på Aarhus Maskinmesterskole for efterhånden en håndfuld år siden.

Studietiden blev afsluttet i foråret 2024 med et fælles bachelorprojekt hos virksomheden Hydrogen Valley i Hobro, hvor de begge to sidenhen er blevet fastansatte som tekniske projektledere. Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om deres parløb, delte ambitioner og de forskelligheder, der gør dem til at godt fagligt match – og værdifulde kompetencer i virksomheden.

»Meget af vores arbejde er projektdannelse – altså en incubator-rolle for projekter af Power-to-X-karakter. Det handler også om, hvordan vi får lavet en god ansøgning, samlet et godt konsortium med en realistisk ramme, og hvordan vi sikrer, at alle har det samme fælles mål,« forklarer Søren Kart Stevns.

Både han og Søren Høgh Pedersen har som en del af jobbet taget den såkaldte intensive projektlederuddannelse hos Aros Business Academy i Aarhus. Den har givet dem vigtige værktøjer til opbygning af projekter, idégenerering, tids- og kommunikationsplaner, ledelse og meget andet.

»Det har været ekstremt godt og megagivende. Vi er lige blevet færdige med uddannelsen her i efteråret 2024, og det gør bare, at vi endnu bedre kan gribe de her opgaver. Det er det første skridt på vejen mod at blive rigtig dygtig,« siger Søren Høgh Pedersen.

#64 Her er der maskinmestre i alle led

#64 Her er der maskinmestre i alle led

Siden 1. maj 2024 har produktionsvirksomheden Stenhøj Hydrauliks administrerende direktør heddet Jørgen Jensen, og i lighed med godt hver tredje af sine omtrent 30 kolleger er han maskinmester. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller han om sin vej til direktørjobbet og hvad hans baggrund, der også omfatter en HD og mange års erfaring som leder, betyder for ham.

»Jeg så noget potentiale i virksomheden. Den stod et godt sted, men også med potentiale for at udvikle sig yderligere, så det er den udfordring, jeg har taget op. Vi har ikke helt størrelsen til at kunne isolere nogle processer, så der er stadig mange, der skal dække bredt, og der vil klart komme nogle fordele med skala, når vi bliver en lidt større virksomhed. Og det er det, vi skal opnå,« fortæller han.

Lederrollen falder Jørgen Jensen naturligt, og muligheden for at ’have et større aftryk i en virksomhed’ er det, der gør positionen interessant for ham, lyder det. I den sammenhæng er kombinationen af maskinmesteren og en HD noget nær optimal.

»Det gør, at jeg kan være med i næsten alle snakke, lige fra en konkret problemstilling ude i vores produktion til snakken om et review på et projekt, der lige nu er ved at blive konstrueret, eller være med i en kontraktforhandling, der pågår med en kunde ovre i vores salgsafdeling. Jeg har kompetencer hele vejen rundt, der gør, at jeg kan være med der, hvor det giver mening, jeg byder ind,« siger han.

#63 Fremtidens vedvarende energi kræver øer

#63 Fremtidens vedvarende energi kræver øer

Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.

Kort sagt muliggør energiøerne, at Danmark høster den grønne energi omkring Nordsøen og Østersøen og leverer den til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og resten af Europa, hvor de ikke selv har mulighed for at producere nok grøn energi.

Hovedfokus for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast er Energiø Bornholm, som indebærer, at der skal opstilles 3 GW havvindmøller i Østersøen syd for øen. Strømmen fra vindmøllerne opsamles og omformes til jævnstrøm i en transformerstation ved Aakirkeby, som forbindes med elkabler til Sjælland og Tyskland – og måske Polen og Sverige på sigt.

Det er Energinet, der er bygherre for de el-tekniske anlæg og kabler, der skal få strømmen ud på elnettet, og i udsendelsen fortæller organisationens direktør for udvikling af megaprojekter, Hanne Storm Edlefsen, meget mere om, hvad det indebærer, ikke mindst for Energinets maskinmestre.

Med i podcasten er også CEO Søren Møller Christensen fra fonden Baltic Energy Island, der er stiftet af et partnerskab med blandt andet DTU, Ørsted, Siemens Gamesa, Siemens Energy, Bornholms Energi og Forsyning.

»Teknikken er hele paletten rundt, og når vi kommer over i konstruktionsfasen, så er det klart, at vi kommer til at hyre folk fra andre steder, og nogle af de leverandører, der skal etablere stationer og så videre, skal være med til at hjælpe med det på Bornholm,« siger Hanne Storm Edlefsen.

#62 Holdspilleren Kjartan skal hjælpe havnen videre

#62 Holdspilleren Kjartan skal hjælpe havnen videre

Den 45-årige dualofficer Kjartan Ross er ny direktør for Thyborøn Havn, hvor fokus blandt andet er på at videreudvikle selskabets position omkring den bæredygtige omstilling og supportaktiviteter for fremtidens energiproduktion til havs.

Efter en del år i branchen mener Kjartan Ross, at han kan bidrage med den erfaring og viden, han har med sig, og at han med sine kompetencer som ’handlekraftig team-player’, som han kalder sig selv, kan være værdiskabende for selskabet.

»Jeg er holdspiller af natur, og jeg synes, at interaktionen med andre mennesker – både dem, man har på sit eget hold, og dem, der sidder på den anden side af bordet – er meget spændende,« understreger han.

I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Kjartan om sine ambitioner og den bagage, han tager med ind i sin nye position, og om hvordan han har udviklet sig som leder. I den forbindelse spiller hele fire afslag fra Siriuspatruljen en ikke uvæsentlig rolle.

#59 AI er maskinmesterens nye assistent – men husk at være kritisk

#59 AI er maskinmesterens nye assistent – men husk at være kritisk

Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.

I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Troels om det personlige benspænd, som han imidlertid ikke lader sig begrænse af. Kort fortalt nægter han at se det som en begrundelse for ikke at tage eksempelvis en kompliceret uddannelse som maskinmesteren eller i det hele gå efter det, man gerne vil.

Et vigtigt redskab, der for nylig er dumpet ned i Troels Rasmussens værktøjskasse, er kunstig intelligens og ChatGPT, som han bruger i stor stil til at assistere med både den sproglige side af hans arbejde, men også til tekniske input. Det er dog med passende forbehold, understreger han, for den kunstige intelligens har stadig sine begrænsninger.

»Man skal nok ikke bruge det på områder, hvor man ikke er superstærk selv. Hvis du ikke selv kan kvalificere det, den fortæller dig, for eksempel en teknisk løsning, så kan det godt lyde intelligent uden at være rigtigt. Jeg tror kun, det er mødet mellem kunstig intelligens og menneske, der kan noget stærkt,« siger Troels Rasmussen.